Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

FN har i 2015 vedtaget 17 mål for en bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Målene er formuleret ud fra en erkendelse af, at verdenssamfundet står overfor store udfordringer. Hvis ikke udfordringerne bliver løst, får de både lokale, regionale og globale konsekvenser. På EU-niveau bliver nye initiativer og lovgivning i dag holdt op imod, om de følger verdensmålene. Den danske regering har besluttet, at Danmark skal yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene, og lovforslag og andre tiltag vil derfor fremover blive vurderet i forhold til verdensmålene.

Byrådet i Rebild Kommune holdt den 13. marts 2019 visionsseminar, hvor byrådet blev præsenteret for FN’s 17 Verdensmål. Den 29. maj 2019 holdt byrådet et temamøde som opfølgning på visionsseminaret. Til temamødet var udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan Rebild Kommune kunne arbejde konkret for verdensmålene. Kataloget er bygget op omkring de verdensmål og delmål, som er særligt relevante for kommunens kerneopgaver. Nogle forslag er relevante i forhold til flere mål, da bæredygtig udvikling ofte handler om tværgående initiativer. Disse forslag er markeret med numrene på de mål, de relaterer sig til. I ”taleboblerne” er forslag til her-og-nu tiltag, som kunne iværksættes umiddelbart.

På temamødet drøftede byrådet bla., om kataloget var ambitiøst nok. Der blev stillet spørgsmål ved, om det er konsekvent, hvis kommunen fremadrettet udelukkende vil købe grøn strøm men fortsat er modvillig overfor at lade nye vindmøller opsætte. Det bemærkes, at der vil blive lejlighed til at drøfte bl.a. vindmøller og anden vedvarende energi i det kommende kommuneplanarbejdet. Det blev også påpeget på temamødet, at initiativerne omkring verdensmålene bør holdes op mod byrådets vision, og at det iøvrigt ofte kan være overordentligt svært at overskue om det, at man forsøger at leve op til ét verdensmål, betyder, at man forbryder sig mod et andet. Det blev også bemærket, at vi skal huske at drage erfaringer med det DGNB-byggeri, (bæredygtigheds-certificeret børnehave) som vi allerede har fået bygget i kommunen. Afslutningsvis blev det oplyst, at fagudvalgene i juni får lejlighed til at kommentere kataloget og foreslå ambitionerne justeret, hvis udvalgene har ønsker herom.

Kataloget fremlægges derfor nu (med få faktuelle rettelser i forhold til det katalog, der var udsendt til temamødet) til fagudvalgenes drøftelse. Vedlagt er også udkast til kommissorium til §17,stk 4 udvalg, der kunne oprettes for at rådgive og inspirere byrådet i det fremtidige arbejde med verdensmålene.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet holdt d.13.marts 2019 visionsseminar, hvor byrådet blev præsenteret for FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Senest har byrådet på et temamøde d. 29.maj 2019 drøftet et udkast til et katalog med bud på en række initiativer, som Rebild kommune kunne tage for at arbejde for, at verdensmålene bliver opfyldt. Fagudvalgene forelægges nu kataloget og kommenterer overfor økonomiudvalg og byråd, om initiativerne i kataloget står mål med fagudvalgets opfattelse af, hvordan der skal arbejdes med verdensmålene.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Rebild Kommunes budget for Aktiv Ferie for Børn 2019 er 70.000 kr., der dækker udgifter til aktiviteter, hjemmeside, betalingssystem, annoncering, foldere m.v.

Sagsfremstilling

Igen i år er lokale idrætsforeninger, fritidsforeninger og institutioner gået sammen om at lave sommeraktiviteter for børn i Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Foreninger og institutioner har lavet et omfattende og alsidigt aktivitetsprogram med hele 62 forskellige hold fordelt rundt i de 2 kommuner.

Aktiviteterne finder sted i den første og sidste uge af børnenes sommerferie. Aktiviteterne er geografisk bredt fordelt udover kommunerne. Det er Center Sundhed, Kultur og Fritid, der - i samarbejde med Mariagerfjord Kommune - står for koordineringen af aktiviteterne, udarbejdelse og distribution af informationsmateriale, drift af hjemmeside, annoncering i lokalaviser og tilmelding/ deltageradministration. Der er indført digital tilmelding til aktiviteterne, hvilket fungerer upåklageligt.

Foreninger og institutioner har lavet et flot program for 2019. De idrætslige aktiviteter omfatter både ridning, tennis, håndbold, badminton, dans og orienteringsløb. Friluftslivets aktiviteter omfatter sommerlejr, leg i naturen og vildmarkstur. Desuden kan børnene komme på cirkusskole, spille rollespil eller være viking. Arrangørerne er tydeligt inspireret af hvad børnene følger med i og er optaget af. I år har det udmøntet sig i hold som "Bagedyst krydret med vand, sjov og hygge", "Næsten alene i Vildmarken" og "Vild med dans". Hver aktivitet varer mellem 1- 5 dage. Aktiviteterne ligger i den første og den sidste uge af børnenes skoleferie.

Alle børn, der er bosiddende eller går i skole i de nuværende 2.-6. klasser i Rebild og Mariagerfjord kommuner, kan deltage i aktiviteterne. Egenbetalingen er bevidst holdt nede på et prisniveau, så alle har mulighed for at være med. Egenbetalingen er 75 kr. pr. dag. Dette adskiller Aktiv Ferie aktiviteterne fra andre, private sommerferietilbud til børn, der typisk er mange gange dyrere. Dermed har også mindre ressourcestærke familier mulighed for at give deres børn en aktiv ferie. Aktiv Ferie for Børn er desuden foreningernes og institutionernes mulighed for at vise børn, hvad de kan byde på.

Aktiv Ferie for Børn giver lokale børn en aktiv sommer, med nye venner og nye aktiviteter. Det er nemt for børn og forældre at gøre brug af tilbuddene. Man går ind på Aktiv Feries hjemmeside www.aktiv-ferie.nu og som i en webshop kan man tilmelde sig aktiviteter og betaler med Dankort.

Vedlagt er årets aktivitetsprogram som pdf. Trykte programmer er uddelt på skolerne. Tilmeldingen åbnede torsdag den 16. maj.  

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Hvert år går frivillige fra lokale foreninger og institutioner sammen om at lave sommerferieaktiviteter for børn. I år byder på hele 62 tilbud fordelt rundt i Rebild og Mariagerfjord kommuner.

Beslutning

Godkendt. Udvalget kvitterer for et godt arbejde fra Landsbyrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0