Børne- og Ungdomsudvalget ønskede på baggrund af udvalgsmødet den 12. november en grundigere belysning af flexforløbet på Bavnebakkeskolen.

Tilbuddet er et skoletilbud under §33 stk. 4 i Folkeskoleloven, som er et særligt tilrettelagt forløb, hvor undervisningspligten delvis opfyldes via erhvervspraktik. Tilbuddet er en videreudvikling af erhvervsklassen til et forløb kaldet EUD-flex.

• Målgruppen er normalbegavede elever fra 8. klasse og opefter med problemer i forhold til:

• Sociale problematikker

• Skoletræthed

• Manglende trivsel

• Lavt selvværd

• Faglige vanskeligheder

• Flexforløbet er deuden et tilbud til unge under 18 år med utilstrækkelige kompetencer i forhold til at blive erklæret uddannelsesparat (jf. kontanthjælpsreform)

I skoletilbuddet er der undervisning om formiddagen i matematik, dansk og engelsk samt øvrige fag tilpasset klassen og den enkelte elev med øget fokus på uddannelses-/arbejdsmarkedskendskab. Resten af skolepligten opfyldes gennem erhvervspraktik om eftermiddagen.

Indhold og pædagogiske fundament.

Flexforløbet startede op pr. 1. august. Der arbejdes med anerkende pædagogik og relationel psykologi. Der er tilknyttet en særlig UU-vejleder til flexforløbet og der er generelt et meget tæt samarbejde med UU omkring de enkelte elever. Toningen i flexforløbet er, at arbejde videre mod et erhvervsuddannelsesforløb. Der er et stort samarbejde med de lokale virksomheder, forretninger m.v. i lokalområdet, hvor der oprettet individuelt tilpassede praktikforløb (de fleste elever afprøver flere praktiksteder i løbet af deres tid i skolen). Desuden er der et tæt og velfungerende samarbejde med erhvervsskolerne i Aalborg omkring brobygning, særlige forløb m.v.

Indhold og den pædagogiske praksis i forhold til målgruppen er blandt andet baseret på konklusioner i den bog, der blev udarbejdet af Per Fibæk Laursen i 2010, som byggede på erfaringer fra bl.a. erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen. Konklusionen var, at der skulle være en tydeligere struktur samt mere målstyret undervisning - og at der skulle være en klar forventningsafstemning.

Visitation

Når en elev fra Rebild Kommune af distriktsskolen, UU eller andre vurderes at være i målgruppen for flexforløbet igangsættes en visitation. Der afholdes først et koordinerende møde med deltagelse af eleven, forældre, UU-vejlederen, en medarbejder fra flexforløbet og evt. andre relevante fagpersoner i forhold til en konkret vurdering af, om eleven er i målgruppen. Det skal vurderes sandsynligt, at elevens vil kunne profitere af en anderledes og fleksibel skoledag med udvidede rammer og muligheder. Flexforløbet er et lille hold med fokus på den enkelte elevs særlige behov og faglige udvikling. Hvis eleven er i målgruppen, udarbejdes der en individuel undervisnings/handleplan for forløbet, som forelægges elev, forældre m.v. inden skoletilbuddet opstartes.

Flexforløbets længde aftales i dialog med distriktskole/UU-vejleder, forældre og eleven selv. Efter endt forløb indskrives eleven atter på afgivende skole (medmindre andet er aftalt) eller starter på en ungdomsuddannelse.

Visitation til flexklassen kan således også være for en kortere periode, hvor eleven har brug for et fagligt boost eller mentalt afbræk fra den almindelige skolegang – men det er også muligt at eleven afslutter skoleforløbet med eksamen i dansk, engelsk og matematik.

I begyndelsen af et forløb i flexforløbet foretages der en faglig test på alderssvarende niveau i dansk, matematik og engelsk som anvendes til at justere den individuelle undervisningsplan, som der følges op på løbende af kontaktlæreren sammen med eleven. Der foretages en faglig test ved afslutning, for at måle elevens progression. Ved opstart i forløbet foregår der desuden en udredning af den enkelte elev med fokus på, elevernes koncentrationsevne, således undervisningen kan tilrettelægges derefter.

Sidste år var alle elever (undtagen en) til prøve i dansk, matematik. De tre elever er nu videre på henholdsvis landbrugsskole og Teknisk skole, hvor begge har fået praktikplads.

Erfaringen fra erhvervsklassen er, at eleverne bliver i tilbuddet til afgangseksamen, men med det nye forløb er der ligeledes lagt vægt på, at elever kan tilknyttes tilbuddet i kortere perioder jf. målgruppebeskrivelse.

Kompetencer i Flexforløbet

Der er 2 lærere tilkoblet forløbet, som begge er meget kvalificeret til arbejdet med netop denne målgruppe og med specialpædagogiske kompetencer. Den ene af lærerne har via tidligere ansættelser arbejdet på forskellig vis med netop elever indenfor denne målgruppe, og den anden er sideløbende i gang med en uddannelse på diplomniveau.  

Økonomi

I februar 2011 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at erhvervsklassen tildeles en grundtildeling på 250.000 kr. årligt ,samt almindelig elevtildeling pr. elev på 48.000 kr. Den generelle tildeling til skolerne er dog ikke 48.000 pr. elev, hvorfor der blev besluttet, at der gives en supplerende tildeling op til de 48.000 kr. Dette blev drøftet og besluttet i Børne- og ungdomsudvalget i september 2012. Flexforløbet er ikke en specialklasse, men et tilbud oprettet efter §33 stk.4 og der er derfor ikke betaling - ud over den alm. elevtildeling - fra distriktsskolen, når en elev visiteres til flexforløbet.

Fysiske rammer

På Bavnebakkeskolen var forventningen, at de nuværende lokaler til Flexforløbet var indeholdt i den netop afsluttede renovering af skolen, hvilket dog ikke var en del af den nedskrevne aftale. Det er det gamle billedkunstlokale der benyttes. Der er planlagt en lettere renovering heraf i indeværende skoleår.

Der er i øjeblikket 8 elever i flexforløbet, som kommer fra 7 forskellige distrikter i kommunen og 1 enkelt elev fra anden kommune.

I forbindelse med at der igangsættes et projekt med udviking af det lovpligtige EUD10, er det intentionen af tænke dette sammen med EUD-flexforløbet.

Som en afledt konsekvens af skolereformen blev fritidsklubben Svinget i Støvring, på linje med kommunens øvrige fritidsklubber, lukket op til skolernes sommerferie i 2014. Bygningerne der hidtil har huset klubbens aktiviteter, har siden stået tomme, og Karensmindeskolens bestyrelse har nu udtrykt ønske om, at anvende bygningerne til skolens SFO2-aktiviteter, udeskole mv.

Bygningerne er Rebild Kommunes ejendom, og overgik efter nedlukning af klubaktiviteterne fra Ungdomsskolen til Fællescenter Sekretariat. Med baggrund i forhandlinger mellem Fællescenter Sekretariat og Karensmindeskolens bestyrelse ventes det, at bygningerne formelt kan overgå til Karensmindeskolen primo 2015. Såfremt det på et senere tidspunkt viser sig uhensigtsmæssigt, for enten skole eller kommunen, at bygningerne anvendes til det nævnte formål, foreslås det, at brugsret samt forpligtelser kan tilbageføres til Fællescenter Sekretariat med 3 måneders varsel.

Med baggrund i forbrugstal for 2013 og 2014 anslås de årlige driftsudgifter til omkring 40.000 kr. Disse midler vil skulle afholdes inden for skolens budget.

Kultur- og Fritidsudvalget, 2. december 2014, pkt. 149:

Et flertal i udvalget (Lene Aalestrup, Peter Bak, Rasmus Rask og Klaus Anker Hansen) godkendte forvaltningens indstilling.

Søren Konnerup kan ikke godkende indstillingen, idet han pga. store pladsproblemer for de mange medlemmer i SIF Fodbold ønsker arealet tillagt SIF Fodbolds baner.