I november 2012 besluttede Byrådet at udlægge specialundervisningsmidlerne på skoleområdet gældende fra skoleåret 2013-14. Dog fik skolerne allerede visitationskompetencen fra 1. januar 2013.

Målet med decentraliseringen er, at give skolerne mulighed for at iværksætte en hurtig og relevant indsats i forhold til elever med særlige behov, og derved forebygge, at der opstår behov for visitation til specialklasserne i Rebild Kommune. Formålet er, at flere skolebørn fremover kan bevare deres tilknytning til lokalområdets skole. På landsplan er målet, at inkludere 96 procent af alle elever, mens der i Rebild Kommune er en politisk målsætning om at inkludere 97 procent af alle elever.

Der blev besluttet en model, hvor halvdelen af midlerne fordeles på baggrund af elevtal og den anden halvdel i forhold til den socioøkonomiske faktor. Skolerne skal så selv betale udgiften for de elever, fra deres distrikt, der visiteres til specialklasser i Rebild Kommune.  Modellen blev besluttet indfaset med en overgangsordning, hvor halvdelen af udgiften bliver betalt centralt fra og den anden halvdel af distriktsskolen. Andelen af midler der lægges ud til skoler bliver således større i takt med at den centrale udgift falder.

Sammen med beslutningen om udlægningen af midlerne til specialundervisningen blev det besluttet, at der efter et år skulle være en statusevaluering af ordningen og en evaluering af specialklassestrukturen på baggrund af en forventning om, at udlægningen af midlerne ville medføre et fald i antal visiterede elever til de nuværende specialtilbud i kommunen.

Evalueringen af specialklassestrukturen er med henblik på at vurdere, om der har været et fald i antal elever til kommunens egne specialtilbud og om det i givet fald medfører et behov for en justering af specialklassestrukturen. Herunder også om der er de rette kompetencer i specialtilbuddene. Med andre ord: Er der de specialtilbud, der er behov for i kommunen efter udlægningen af midlerne.

Statusevalueringen af selve udlægningen skal tilvejebringe et overblik over hvad udlægningen af midler har betydet for organiseringen på skolerne, hvad er der igangsat af forskellige initiativer på skolerne (hvilke ”tilbud” er oprettet ude på skolerne) samt hvilke inkluderende tiltag der ønskes igangsat fremadrettet

Derudover skal statusevalueringen være med til at belyse og udbedre de uklarheder der er opstået i selve modellen. Med andre ord skal statusevalueringen medføre en opdateret beskrivelse af kompetencefordelingen i forlængelse af udlægningen.

Endelig skal evalueringen se på, om det umiddelbart – og allerede efter godt et 1 år – er muligt at sige noget om, hvorvidt modellen lever op målet om, at give skolerne mulighed for at iværksætte en hurtig og relevant indsats i forhold til elever med særlige behov, og derved forebygge, at der opstår behov for visitation til specialklassetilbud og at flere skolebørn fremover kan bevare deres tilknytning til lokalområdets skole.

Evalueringen har bestået af henholdvis en dataindsamling i forhold til antal elever, udviklingen m.v. samt indhentet beskrivelser fra skolerne om praksis, spørgeskemaer til kontraktholdere, leder af specialklasserne samt medarbejderene. Derudover har form og resultater været drøftet med leder af Inklusion samt kontraktholdere på skoleområdet.

Evalueringsresultater

Kort fortalt viser evalueringen, at det er gået godt. Målet om at inkludere mindst 97 procent af eleverne er nået. Derudover er der generelt tilfredshed blandt alle kontraktholdere omkring selve modellen, som bakkes op - dog er der behov for justeringer. Desuden har udlægningen af midlerne, og fokus på at inkludere eleverne i lokalområdet, medført et fald og en mindre ændring af målgruppen i forhold til specialklasserne.

Tal og udvikling

Der er siden udlægningen af midlerne til specialundervisningen sket et fald i antal elever der visiteres til et specialtilbud. I alt er der 62 elever fra Rebild Kommune visiteret til et specialtilbud i kommunen. Et fald på 10 elever. Et fald der både dækker over, at eleverne har færdiggjort deres skolegang, er udsluset til almindelig skolegang, men samtidig er der ligeledes visiteret nye elever. Samlet set er der 110 elever i Rebild Kommune, der er visiteret til et specialklassetilbud i, og udenfor kommunen. Dette giver en henvisningsfrekvens på 2,52 procent, hvis den beregnes på baggrund af alle skoleelever fra Rebild Kommune incl. elever i friskoler og efterskoler (Hvis de to sidstnævnte kategorier ikke medtages er tallet 2,87). Det er både kontraktholdernes og forvaltningens holdning, at det opsatte måltal for inklusion er nået, og at det kræver en forsat stor indsats, at øge andelen af elever der inkluderes yderligere.

Hvis vi kigger på målgruppen for udlægningen, dvs. elever der visiteres til kommunens egne tilbud er henvisningsfrekvensen faldet fra 2,01 i alt til 1,67 procent. Der er dog stadig en stor forskel på, hvor mange elever der henvises fra hvert distrikt.

Kompetencebeskrivelse

Evalueringen har vist, at der enkelte steder er behov for en præcisering af kompetencebeskrivelsen. Dette er gældende i forhold til, når elever gradvis udsluses fra specialtilbuddet til distriktsskolen. Det er fremover de to kontraktholdere, der skal blive enige om en evt. ændring i prisen og såfremt de ikke kan blive enige herom indbringes sagen for det centrale visitationsudvalg, hvor børn og ungechefen træffer den endelige afgørelse.

• I forhold til elever i s-klasser, der har behov for støtte i SFO-tiden er det distriktsskolen, der skal godkende og betale herfor (drøftes i forbindelse med visitationer og revisitationer)
• Derudover skal specialklasserne huske at informere, når elever flytter. Orienteringen herom skal ske både til den gamle, og nye distriksskole samt til Center Børn og Unge.

Specialklassestruktur, kapacitet og målgruppe

Udviklingen efter udlægningen af midlerne til specialundervisning viser, at der er sket et fald i antal elever der er visteret til specialklasser i Rebild Kommune. Faldet er dog kun i forhold til specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I forhold til AK-klassen og herunder det nyoprettede tilbud til elever med socio-emotionelle udfordringer (AK-skoven) har der været en øget søgning.

I forhold til AK-klassen er der således pres på kapaciteten i forhold til de fysiske rammer, men dette vurderes at blive løst, når Skørping Skole får mulighed for at benytte tandklinikkens gamle lokaler. Der er dog en klar melding fra skolen om, at der findes en løsning, såfremt der er et behov for at have plads til flere elever i målgruppen.

I forhold til S-klasserne er der sket et fald. I dag er de tre S-klasser på henholdsvis 22, 12 og 8 elever. (incl. elever fra andre kommuner). Der er i flere af tilbuddene sket en udvikling i, at de elever der visiteres dertil har flere udfordringer og nogle vurderes ikke indenfor den oprindelige målgruppe. Desuden er det i kontraktholdergruppen drøftet, hvor lille et tilbud kan være for at sikre en fagligt og pædagogisk forsvarligt tilbud og om der er behov for 3 specialklasserækker i kommunen. Forslaget er, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på, hvorvidt der fortsat skal være 3 S-klasser i Rebild Kommune eller om man kan organisere det anderledes. Samtidig skal arbejdsgruppen kigge på målgruppebeskrivelse for tilbuddet også set i forhold til Skibstedskolen – og mulighed for at lave målrettet tilbud i kortere perioder de steder i kommunen, hvor der er behov for det (læsning, dysleksi med mere).

 Inden for den afsatte ramme

Folkeskoleloven indeholder en begrænsning for kommunernes frihed med hensyn til klassestørrelse. Efter folkeskolelovens § 17 må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28 elever. Skoleåret starter den 1. august jævnfør §14a i Folkeskoleloven. Klassedannelsen til det kommende skoleår afsluttes dog normalt efter skolelederens vurdering (af hensyntagen til det kommende skoleårs planlægning) allerede i foråret.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30 elever. Det betyder, at en elev, der optages i løbet af skoleåret i en klasse, der allerede har 28 elever, ikke nødvendiggør oprettelse af en ny klasse.

I Rebild Kommune er denne kompetence uddelegeret til Børn- og Ungechefen.

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede på deres møde i april en principiel sag omkring udvalgets delegation af beslutningskompetence til forvaltningen, hvorefter udvalget ønskede en sag på om placering af kompetence til at dispensere for mere end 28 elever (max 30) i en klasse.

I øjeblikket er der 2 klasser, hvor der i år ved skoleårets start var 29 elever og hvor der er søgt og givet dispensation til et elevtal på 29 elever. Det drejer sig om henholdsvis en 0. og en 1. klasse på Terndrup Skole og Suldrup Skole. I begge tilfælde er der i den overvejende del af undervisningen tilkoblet 2 personaler på klasserne.

Ingen