Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Resultatet af Bredbåndspuljen for 2024 - i alt 2.192.088 kr. i tilskud til adresser til Rebild Kommune.


Ovenstående tilskud til adresserne medfører et samlet tilskud fra Rebild Kommune på 34 x 2.000 kr. = 68.000 kr.


Der et pt. 130.000 kr. tilbage som resterende midler til medfinansiering af Bredbåndspuljen i 2025. Derudover bliver der overført 500.000 kr. i uforbrugte midler fra 2024.

Der er dermed 630.000 kr. til rest på kontoen til medfinansiering af Bredbåndspuljen. Derudover er der afsat 200.000 kr. årligt i overslagsårene.


Der er i følge bredbåndskortet fortsat 372 adresser i Rebild Kommune, som har så dårlig internetforbindelse og de er dermed berettiget til at søge støtte i fremtidige ansøgningsrunder.


Sagsfremstilling

I Rebild Kommune var der i følge Bredbåndskortet 406 ansøgningsberettigede adresser før ansøgningsrunden gik i gang, hvilket er en stigning i antal ansøgningsberettigede som følge af ændring af vilkårene for Bredbåndspuljen.

Før ændringerne var der ca. 286 ansøgningsberettigede adresser.


Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget var i beslutningen fra juni 2024 opmærksom på, at der ved denne ansøgningsrunde vil være mulighed for et større antal ansøgere at søge om midler til etablering af bredbånd end ved foregående runder. Udvalget ønskede at drøfte sagen, når status på ansøgningerne fra Rebild Kommune kendes. Forvaltningen følger Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs arbejde med Bredbåndspuljen og hvis der sker ændringer, vil det blive fremlagt for udvalget.


Der har været mulighed for at søge enten under den særlige eller den almindelige ordning.


Under den særlige ordning kan der søges til enkeltstående bolig-, virksomheds-, og sommerhusadresser, der ligger i en landzone eller sommerhusområde, og som maksimalt har adgang til 30Mbit/s download eller 5 Mbit/s upload. Adressen skal desuden ligge mere end 800 meter fra nærmeste adresse, som er tilskudsberettiget og mere end 200 meter fra nærmeste adresse, som allerede har adgang til mindst 1 Gbit/s download.


Under den almindelige ordning går flere tilskudsberettigede sammen og søger om et samlet projekt. Der kan søges tilskud til bolig-, virksomheds-, og sommerhusadresser, der ligger i en landzone eller sommerhusområde, og som maksimalt har adgang til 30Mbit/s

download eller 5 Mbit/s upload.


12 adresser har fået tilskud under den almindelige ordning. Projekterne har i gennemsnit fået et tilskud på 46.152 kr. pr adresse og et samlet tilskud fra Bredbåndspuljen på 553.824 kr. Der var 5 projekter der havde ansøgt, 3 blev godkendt, 2 fik afslag, 1 adresse i et af de projekter, der har fået afslag har i stedet fået tilskud under den særlig ordning.


Fra Rebild Kommune har 22 adresser søgt og fået tilsagn om støtte under den særlige ordning. Til de 22 adresser. er der i gennemsnit givet tilskud på 74.467 kr. pr. adresse og dermed et samlet tilskud fra Bredbåndspuljen på 1.638.264 kr. Der var indkommet 21 ansøgninger.


Resultatet af Bredbåndspuljen for 2024 - i alt 2.192.088 kr. til Rebild Kommune


Ovenstående tilskud til adresserne medfører et samlet tilskud fra Rebild Kommune på 34 x 2.000 kr. = 68.000 kr.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Det har i 2024 været muligt for adresser med dårlig internetforbindelse at søge Bredbåndspuljen under Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Rebild Kommune har givet tilsagn om at bidrage med en kommunal medfinansiering på 2000 kr. pr. adresse, som opnår tilskud fra Bredbåndspuljen. I alt 34 adresser har fået tilsagn om tilskud fra Bredbåndspuljen.


Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget besluttede på møde i juni 2024, at der fortsat skal ydes et kommunalt tilskud på 2.000 kr. pr. adresse.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.


Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget årsregnskab og årsberetning for 2024 fra Nordjyske Museer. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at årsregnskabet og årsberetningen skal lægges frem og drøftes på de respektive kommuners kulturudvalg.


Vedlagt som bilag er regnskab inklusiv årsberetning samt samarbejdsaftale mellem Nordjyske Museer og Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune samt Aalborg Kommune.

Nordjyske Museer har to afdelinger i Rebild Kommune: Boldrup Museum og koldkrigsbunkeren REGAN Vest. Rebild Kommune støtter Nordjyske Museer med 1.400.000 kr. om året.


Nordjyske Museer havde i 2024 indtægter på 82.978.853 kr. og udgifter på 82.954.964 kr., hvilket giver ikke forbrugte midler på 18.889 kr. mod 235.371 kr. i reelt overskud for 2023.

31% af museets indtægter stammer fra kommuner og stat, mens resten kommer fra formidling (21%), entré og salg i butik/café (9%), arkæologi (24%). Over de seneste fem år er fordelingen af museets indtægter forskudt i retning af, at de offentlige tilskud udgør en stadig mindre andel af indtægterne. Hvor de før 2018 udgjorde mere end 50%, udgør de i dag 31%. Udviklingen skyldes primært stor aktivitet for museets arkæologiske afdeling og entré- og formidlingsindtægter fra koldkrigsmuseet REGAN Vest og Vikingemuseet Fyrkat.


2024 var et godt år for Nordjyske Museer. Efter realisering af to af museets hovedprojekter i løbet af 2023 har museet fundet sit naturlige leje som en af landsdelens største kulturinstitutioner - med årligt ca. 83 mio. kr. i omsætning, omtrent 180 ansatte og knap 300.000 besøgende. Egenindtægten udgør omkring 2/3 af museets samlede indtægter.


I Rebild Kommune blev Boldrup Museum i 2024 besøgt af 13.202, mens 71.450 løste billet til koldkrigsmuseet REGAN Vest.


Nordjyske Museers mobile udstillingscontainer havde i Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner varierende udstillinger og 15.547 besøgende. Ligesom der på de arkæologiske udgravninger i de tre kommuner var 1.459 gæster. Efterspørgslen på rundvisninger og byvandringer var også stigende i 2024.


Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Billetsalget til Koldkrigsmuseet REGAN Vest fortsatte, hvor det slap i 2023, og man kunne derfor også melde udsolgt i 2024.


De opnåede erfaringer med driften af REGAN Vest gjorde, at det lykkedes at forøge besøgstallet med 10.000 til 70.000 i 2024.


I 2024 lykkedes det også at få godt fat i undervisningssektoren, så læringscentret i REGAN Vest kunne fremvise fine besøgstal. Med udgangspunkt i læringscentrets dilemmaspil introduceredes i løbet af 2024 et dilemmaspil målrettet private og erhvervsliv. Salget af dette produkt viste sig svære at få solgt til målgruppen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager Nordjyske Museers regnskab og årsberetning for 2024 til efterretning.

Resume

Nordjyske Museer har indsendt regnskab og årsberetning for 2024. Regnskabet og beretningen fremlægges til orientering for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0