Ingen bemærkninger

Formålet med at fremlægge lokalplanlisten er at give en status på lokalplanarbejdet i 2024 og at orientere om målsætning for lokalplanarbejdet i 2025, herunder hvilke lokalplaner der ligger næst for at udarbejde.

Den seneste version af lokalplanlisten er vedlagt som bilag 1. Listen er dynamisk og justeres løbende i takt med ændringer i planernes status, såsom offentlig høring, stilstand eller opstart af kvalificering inden politisk behandling. Derfor kan oversigten ændre sig, når lokalplanlisten præsenteres igen om 5-7 måneder. Listen er struktureret efter lokalplanansøgningernes aktuelle status, så det fremgår, om en plan for eksempel er under udarbejdelse eller sat i bero.

Status siden sidst

Status på lokalplanlisten blev senest fremlagt på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 11. juni 2024, punkt 96. Forventningen til 2024 var, at der kunne igangsættes 6-8 nye lokalplaner. Det mål er indfriet med 5 lokalplaner og 1 lokalplantillæg. I alt er der vedtaget 8 lokalplaner i 2024, og 1 lokalplan er ophævet. Derudover er 1 lokalplan sat i bero, og 1 lokalplan er bortfaldet, fordi forvaltningen ikke kunne nå til enighed med ansøger om vedtagelse af lokalplanen indenfor 3-års fristen for offentliggørelse af lokalplansforslaget. De pågældende lokalplaner er vist på bilag 2.

Forventninger til 2025

I øjeblikket er der 15 lokalplaner under udarbejdelse, hvoraf de 5 er under kvalificering frem mod politisk igangsætning. Forventningen er, at der kan afsluttes og igangsættes kvalificering af 10 lokalplaner i 2025, når der skeles til ressourcer og de øvrige opgaver, der er politisk igangsat.

På bilag 3 er det vist, hvilke planer der potentielt kan igangsættes i 2025. Listen er lang, blandt andet fordi den også rummer alle ansøgningerne om VE-anlæg, der er indsendt i forbindelse ansøgningsrunden, der løb i første del af 2024.

På VE-området anbefaler forvaltningen, at der udover planlægning for den statslige energipark ved Rodhøj, igangsættes 2 VE-lokalplaner mere. De 2 konkrete planer udvælges af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 11. marts 2025, hvor alle VE-ansøgninger fremlægges. VE-ansøgningerne er alle markeret med rødt på bilag 3, så det er tydeligt, at der særskilt tages stilling til dem. Det ene projekt har ansøger indmeldt til Plan og Landdistrikt som statslig energipark. Til marts skal byrådet beslutte om det kan tilslutte sig, at projektet udpeges som statslig energipark.

De grønne lokalplaner på bilag 3 er de planer, der kan forventes startet op i 2025. Tilsammen med 2 VE-lokalplaner er det 10 lokalplaner i alt. Nogle af disse lokalplaner er afhængige af et grundsalg eller af vedtagelse af et kommuneplantillæg. Derfor kan det ændre sig, hvilke lokalplaner der startes op i 2025. Det er angivet, hvilket kvartal i 2025 lokalplanerne forventes at starte op i. Det er dels af hensyn til forventningsafstemning med ansøgere og dels af hensyn til ressourceplanlægning. Derfor kan det billede ændre sig i løbet af 2025.

De gule lokalplaner på bilag 3 dækker både over lokalplaner, der er i venteposition og lokalplaner, som kan påvirke prioriteringen af de grønne lokalplaner. Nogle af lokalplanerne har stået længe på listen, for eksempel tiny houses i Skørping. Andre er kommet til i 2024, for eksempel ferieboliger på campingpladsarealet i Rebild og ny kirkesal i Støvring. Lokalplanen for Jernbanegade afventer udviklingsplanen for Støvring Midtby og kan ligesom lokalplan for Ny Nibevej skubbe til prioriteringen af lokalplaner i 2025, hvis det besluttes at igangsætte dem. Generelt kan rækkefølgen påvirkes i takt med politiske beslutninger og opprioritering af opgaver.

Bygherrelokalplaner

I juni blev det besluttet, at 2 lokalplaner skulle have tilbudt at udarbejde lokalplaner som bygherrelokalplaner. Det drejer sig om

• Boliger ved Buderupholmvej, Støvring. Etape 2
• Boliger ved Cirkelslaget, Øster Hornum. Etape 2

Planerne er fortsat under udarbejdelse. Når lokalplanerne er vedtaget, evalueres der på udarbejdelsen med henblik på at vurdere, om andre også skal have tilbuddet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning og oversender sagen til Økonomiudvalgets orientering

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 8:

Forvaltningen orienterede under punktet om, at fremdriften i lokalplaner desværre aktuel er påvirket af travlhed i byggesagsbehandling, afslutning af igangværende planer og afledte opgaver med håndtering af vand og spildevand mv.

Opstart af nye lokalplaner i foråret vil derfor ligge på et lavere niveau end det estimerede i sagsfremstillingen. Der gives en samlet status på mødet i august for den resterende del af 2025. Udvalget tog orienteringen til efterretning, og bad forvaltningen om at vurdere, om der er planer på listen, som er blevet uaktuelle og kan tages af listen i forbindelse næste statusopdatering.Flemming Larsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Ingen bemærkninger

Rebild Kommune har igangsat en detailhandelsanalyse i forbindelse med revision af kommuneplanen, som COWI står for at udarbejde. Analysen skal danne grundlag for en vurdering af, om kommuneplanens retningslinjer for detailhandel skal revideres. Derudover indgår analysens resultater i arbejdet med bymønsteret i kommuneplanen og i projektet Støvring Midtby – Mere for flere, primært til udviklingsplanen for Støvring midtby.

På Økonomiudvalgets møde den 13. november 2024, punkt 156, var der en orienteringssag på om detailhandelsanalysen, fordi handelsstandsforeningerne i Støvring og Skørping samt Erhvervsudviklingsrådet havde udtrykt bekymring for analysens datagrundlag og den tilknyttede spørgeskemaanalyse. Sagens formål var en orientering om, at forvaltningen havde forelagt COWI bekymringerne og var blevet betrygget i analysens kvalitet.

Efterfølgende har COWI fremsendt detailhandelsanalysen, som er vedlagt som Bilag 1. COWI fremsender først anbefalinger til ændring af handelslivet i en særskilt rapport primo 2025, til trods for, at der henvises til den rapport på side 7 i Bilag 1. Inden anbefalingerne fremlægges til politisk behandling, drøftes detailhandelsanalysen og de faglige anbefalinger med handelsstandsforeningerne på et møde, som forventes, afholdt den 6. februar 2025. Det sikrer, at handelsstandsforeningernes input kommer med, inden der fremlægges en politisk beslutningssag om eventuelle ændringer i detailhandelsudpegningerne. Det forventes, at der fremlægges en beslutningssag om detailhandel i andet kvartal i 2025, og at beslutningen fremlægges i offentlig høring med forslaget til revision af kommuneplanen, som sker i sommeren 2025.

Analysens indhold

Grundlaget for analysens indhold har været opstillingen af tre mål for detailhandelsudviklingen i Rebild Kommune, som særligt har betydning for analysens indhold om en decentral dagligvarebutik i Støvring.

• Sikre levende bymidter i hele kommunen ved at understøtte den eksisterende handel
• Dagligvarer skal kunne handles lokalt i hele kommunen
• Udvikling af aflastningsområdet med store udvalgsvarebutikker i Støvring skal tage højde for bymidterne

Rammebetingelser: Detailhandlen i Rebild Kommune er i konkurrence med større handelsområder som City Syd og Aalborg centrum samt nærliggende byer som Hobro, Aars og Randers. Særligt Støvring oplever konkurrence, da store dele af oplandet orienterer sig mod andre byer. På dagligvaresiden har discountbutikker vundet markedsandele. E-handlen påvirker især de fysiske butikker med udvalgsvarer, fordi e-handel med udvalgsvarer forventes at stige fra 23-24 % til 30 % inden 2030. For dagligvarer forventes e-handel at stige moderat fra 2-3 % i dag til 4-6 % i 2030.

Detailhandlens udvikling: Antallet af butikker i kommunen er faldet fra 101 i 2019 til 90 i 2023, hvoraf 56 ligger i bymidterne. Støvring har flest butikker (21), mens Skørping og Terndrup har henholdsvis 16 og 7 butikker. I bymidterne i Nørager, Haverslev og Suldrup er der henholdsvis 5, 4 og 3 butikker. Bilag 2 viser detailhandelsudpegningerne i kommunen.

Skørping har mange butikker i forhold til byens størrelse, og Terndrup er velforsynet med dagligvarebutikker. Omsætningen er steget fra 984 mio. kr. i 2019 til 1,1 mia. kr. i 2023. Dagligvarer står for 821 mio. kr., mens udvalgsvarer tegner sig for 240 mio. kr., og er faldet siden 2019, hvoraf beklædningsbranchen har oplevet det største fald. Støvring står for 48 % af den samlede omsætning, hvoraf bymidten bidrager med 25 %, mens Skørping tegner sig for 15 %.

Handelsbalancen: Handelsbalancen, der viser forholdet mellem borgernes samlede forbrug og butikkernes omsætning, er faldet fra 68 % i 2019 til 65 % i 2023. For udvalgsvarer er balancen faldet fra 40 % til 35 %. På dagligvareområdet er balancen faldet fra 90 % i 2019 til 87 % i 2023. Dagligvarer handles ofte og tæt på hjemmet, derfor er underskuddet forholdsvist stort. Lokalt varierer balancen; i Støvring og Skørping er handelsbalancen høj (henholdsvis 110 % og 107 %), mens den i Rebild Vest er lav (54 %). I Rebild Øst er handelsbalancen steget fra 89 % til 93 %.

Spørgeskemaundersøgelsen: Analysen vedrører hele kommunen, men der er især lagt vægt på Støvring som handelsby, hvilket skyldes befolkningsudviklingen og behov for at få et godt grundlag for fremtidig planlægning af bymidten og en eventuel ny dagligvarebutik. Resultaterne fra undersøgelsen bruges undervejs til at understøtte analysen og de tendenser, der ses i detailhandlen.

Kundeorienterede serviceerhverv: Antallet af kundeorienterede serviceerhverv som spisesteder, frisører og klinikker er gået tilbage i Støvring og Skørping bymidter, mens Terndrup har fået flere. Skørping har fortsat en stor andel servicefunktioner i forhold til sin størrelse, og Støvring har set fremgang i kategorien "Sundhed og andet" trods en generel tilbagegang.

Spisesteder og fastfood: Støvring midtby har konkurrence fra nabobyer med attraktioner, som påvirker kundegrundlaget for spisesteder. Kommuneplanen giver mulighed for at etablere en fastfoodrestaurant ved motorvejsafkørslen i Støvring Syd, men analysen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for dette på nuværende tidspunkt. Analysen peger på, at realisering af fastfood ved motorvejen ikke hindrer muligheden for, at der også kan være flere spisesteder i bymidten.

Ny dagligvarebutik i Støvring: Støvring har overskud på handelsbalancen og forventes at vokse med nye borgere frem mod 2036, hvilket skaber potentiale for 1-2 nye discountbutikker. COWI anbefaler, at der kun kigges på etablering af én butik i første omgang. Det potentiale kan enten bruges til at udvide udbuddet i bymidten, øge omsætningen i de eksisterende butikker eller øge tilgængeligheden til dagligvarehandel ved at planlægge en decentral dagligvareforretning. Hvis der skal kigges på en placering udenfor bymidten, er behovet for en decentral dagligvarebutik størst i Støvring Syd. Det skyldes tilgængelighed til butikkerne i bymidten, og at der i Støvring Syd er udsigt til befolkningstilvækst.

Arealrammer og restrummelighed: På baggrund af forudsætninger om udvikling i detailhandlen, er der foretaget beregninger af, hvor meget butiksareal der mindst og maksimalt bliver behov for i kommuneplanperioden. Behovet for nye arealer til detailhandel afhænger af udviklingen i detailhandel. Det har stor betydning, hvor stor væksten indenfor e-handel bliver, hvordan privatforbruget udvikler sig og i hvor høj grad man spiser ude. Kommuneplanens restrummelighed til butiksareal er 61.750 m², hvilket langt overstiger det forventede behov. Dette rejser spørgsmålet, om der skal reduceres i de eksisterende arealrammer for at sikre bedre udnyttelse. Det forventede behov varierer mellem en reduktion på 7.800 m² detailhandelsareal og en forøgelse med 15.500 m², fordi selv ganske små forskydninger mellem udviklingen i nethandlen og privatforbruget slår stærkt igennem.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 7:

Taget til efterretning.Flemming Larsen deltog ikke i behandlingen af sagen.