I december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet en aftale om minimumsnormeringer i dagtilbud. Med aftalen er der opsat krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være i daginstitutioner, hvordan minimumsnormeringer gøres op, og hvordan de nye krav indfases. Dagtilbudsloven er i forlængelse heraf ændret i december 2021. Lovændringerne omfatter bl.a. indførelse af minimumsnormeringer gældende fra 01.01.2024. Rebild Kommune og Helsingør Kommune som begge er med i velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet gælder lovændringerne først fra 01.10.24. Dagtilbudsloven er ændret med følgende:

• Minimumsnormeringer gældende fra 2024 (Rebild og Helsingør 01.10.24) så der minimum er 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver indtil skolestart.
• Normeringen skal følge barnets alder. Børn under 3 år i institution skal sikres en normering som et vuggestuebarn frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år. Børn over 3 år skal sikres normering svarende til børnehavebarn frem til skolestart.
• Normeringen i privatinstitutioner efter dagtilbudsloven §19 stk. 5 skal mindst svare til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Minimumsnormeringerne er et årligt gennemsnitligt tal opgjort på kommuneniveau. Der er tale om en beregnet normering baseret på antal indmeldte børn i forhold til samlet antal pædagogisk personale inklusiv vikardækning. Ledelse har tidligere indgået 100% i normeringsopgørelsen, men fremover indgår ledelse dog kun med 85%. Antallet af personale bliver korrigeret for barsel, men ikke sygdom og ferie. Der korrigeres ligeledes ikke for børns faktiske fremmøde.

Hvert år opgør Danmarks Statistik normeringer for dagtilbudsområdet. Den seneste opgørelse af normeringen fra Danmarks statistik er fra 2020 og viste en gennemsnitlig normering i Rebild Kommunes daginstitutioner på 2,9 i vuggestuer og 5,8 i børnehaver. Her skal det bemærkes, at 2020 i høj grad var påvirket af restriktioner, som følge af covid-19, hvor der var ansat ekstra personale i daginstitutionerne for at kunne leve op til restriktionerne. Danmarks statistik offentliggør normeringsstatistik for 2021 d. 21. september 2022. Rebild Kommunes egen beregning for 2021 viser en normering på 2,9 i vuggestuer og 5,9 i børnehaver. Tallene er ikke direkte sammenlignelige med tidligere års opgørelser, idet ledelse nu kun medregnes med 85%. Normeringen i 2021 er bedre end den budgetterede normering for 2021 som er på 3,1 i vuggestuer og 6,2 i børnehaver. Grunden til normeringen i 2021 er bedre end budgettildelingen skyldes, at dagtilbuddene har brugt omkring 6,2 mio. kr. mere til lønudgifter i forhold til budgettet. Der er forskellige årsager til de øgede lønudgifter, f.eks. en prioritering af personaletimer fremfor indkøb, ekstra pædagogtimer til børn som lige kræver lidt ekstra ressourcer eller særlige omstændigheder såsom længerevarende fravær mv. De øgede udgifter til løn er enten finansieret af budget til indkøb og vedligehold mm. eller af overført mindreforbrug fra tidligere år. Enkelte af dagtilbuddene kommer ud af 2021 med merforbrug som følge af øget lønudgifter.

Beregningen af den budgetterede normering er baseret på en række forudsætninger f.eks.:

• Udvikling i børnetal
• Uddannelsesprocent
• Forældrebetalingsandel
• Råderumsreduktion på 0,5% på fremskrivningen årligt
• Rebild Kommunes andel af pulje til minimumsnormeringer

I bilaget fremgår en nærmere beskrivelse af forudsætningerne. Hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne, har det indflydelse på den beregnede normering og dermed de forventede udgifter for at leve op til målsætningerne i dagtilbudsloven. Budgettet for 2024 vil med de angivne forudsætninger række til en normering der er tæt på minimumsnormeringerne.

Med ændringerne i dagtilbudsloven er der nu fastsat lov om, at normeringerne skal følge barnets alder dvs. at børn under 3 år i institutioner skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år. I dag starter børn i børnehave i den måned, hvor barnet fylder 2 år og 11 mdr., dvs. at fra 01.10.24 skal børnene være 2 måneder længere i småbørnstilbud eller starte i børnehave som nu men med en højere tildeling i 2 måneder. I loven ligger også at børn frem til skolestart skal sikres normering på minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn. I dag overgår børn som starter i skole i mini-sfo pr. 1. april. Børne- og undervisningsministeriet har bekræftet over for kommunen, at minimumsnormeringerne kun er gældende for tilbud efter dagtilbudsloven, det vil sige frem til overgang i mini-sfo som er et tilbud efter folkeskoleloven. I efteråret 2022 vil der komme en sag på Børne-og familieudvalgets møde med henblik på at beslutte om tidligt optag i børnehaver og mini-sfo skal fortsætte, idet ændringer også vil få indflydelse på behovet for kapacitet i dagtilbud og skoler.

De private institutioner skal også sikres en normering minimum svarende til den gennemsnitlige normering i kommunale institutioner. I dag tildeler Rebild Kommune private vuggestuer et driftstilskud, som er et gennemsnit af dagpleje og vuggestue. Nettoudgiften i dagplejen er lavere end nettoudgiften i vuggestuer og dermed har de private institutioner et mindre råderum til at opfylde minimumsnormeringerne indenfor. Byrådet kan beslutte, at driftstilskuddet til de private vuggestuer fastsættes udelukkende i forhold til kommunale vuggestuer.

Der indgår i aftalen om minimumsnormeringer en opkvalificeringspulje på 100 mio. kr. i 2023 og 200 mio. kr. i 2024-2030. For at få del i puljen skal den enkelte kommune fremvise en plan for at opnå en uddannelsesprocent på mindst 85 pct. eller en plan for at forbedre uddannelsesdækningen med mindst 10 pct. point. Rebild Kommune har en gennemsnitlig uddannelsesprocent på omkring 74% inklusiv ledere og vikarer. Denne uddannelsesprocent er en af forudsætningerne for omregning af budget til normering i daginstitutionerne. Der er relativ stor variation i uddannelsesprocenten mellem de enkelte institutioner.

Samlet overblik over manglende finansiering af minimumsnormeringer.

Fuld implementering af minimumsnormeringer fra 2024 forventes at koste omkring 16 mio. kr. med helårsvirkning. Staten forventes at finansiere minimumsnormeringerne med 9,8 mio. kr. og forældreandelen forventes at udgøre omkring 3 mio. kr. Det vil sige samlet finansiering på knap 13 mio. kr. Dermed mangler der finansiering på omkring 4 mio. kr., som er stigende de efterfølgende år på grund af demografi og råderumsreduktion på 0,5%. Fuld implementering fra 01.10.24 forventes at koste 0,9 mio. kr. Beregningen er baseret på en række forudsætninger, som har indflydelse for normeringen. Der er behov for, at Børne- og familieudvalget blandt andet drøfter uddannelsesniveau i daginstitutionerne og beslutter om der er behov for at igangsætte en proces omkring revidering af nuværende tildelingsmodel for at sikre tildeling minimum svarende til minimumsnormeringen. Det kan nævnes, at med en uddannelsesprocent på 80% vil der mangle finansiering på yderligere 1,8 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter:

• målsætning for uddannelsesniveau i daginstitutioner herunder muligheden for at søge ind på den landsdækkende opkvalificeringspulje.
• fastholdelse af 25% forældrebetaling
• driftstilskud til private institutioner

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om:

• nye sagsfremstillinger, såfremt udvalget på baggrund af ovenstående drøftelser ønsker at ændre på uddannelsesniveau, forældrebetaling, driftstilskud til private institutioner.
• at igangsætte proces omkring revidering af tildelingsmodel til daginstitutioner.
• at oversende budgetudfordringen omkring finansiering af minimumsnormeringer til budgetprocessen.

I nedenstående tabel ses disponeringsregnskabet fordelt på de specialtilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det gælder specialskoler i og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt special-SFO i og udenfor kommunen.

Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter til visiterede elever samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever, da der ikke er en tydelig tendens i antallet af nye elever på baggrund af de sidste års tal. Der er fortsat revisitationer til kommende skoleår, som ikke er endeligt afklarede. Disponeringsregnskabet skal derfor tages med forbehold.

Regnskabet er inkl. overførsel fra sidste år.

I tabellen ses de disponerede udgifter ultimo maj 2022. (baseret på de aktuelle visiteringer til de syv typer tilbud).

Nedenstående graf viser fordelingen af udgifter til og med Juli 2022. Bemærk at der ikke er indregnet udgifter til eventuelle nye elever og at der fortsat er revisitationer til kommende skoleår, som ikke er endeligt afklarede. Disponeringsregnskabet skal derfor tages med forbehold.

Disponeringsregnskabet for specialområdet skoletilbud viser, at der ultimo maj er forventet disponeringer for knap 28,6 mio.kr. ud af et budget på knap 30,4 mio.kr. Disponeringsregnskabet indeholder de forventede udgifter på visiterede elever - dog er der fortsat elever, hvor der ikke er taget stilling til revisitation. Der er ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever. Regnskabet viser på nuværende tidspunkt et mindreforbrug for året på knap 2,0 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringen til efterretning.