Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Formålet med Moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler er, at ud fra analyse af kapacitet, økonomi og fysiske rammer, beskrive behovet og omfanget af renovering/ ombygning/ tilbygning af eksisterende daginstitutioner og skoler, samt et eventuelt behov for yderligere kapacitet gennem nybyggeri.


Den økonomiske ramme for opgaver som er prioriteret i moderniseringsplanen, har indtil nu været de 2 puljer. Puljerne var indtil 2017 på 5 mio. kr. hver pr. år, altså mulighed for at disponere 10 mio. kr. pr. år. for daginstitution- og skoleområdet samlet. Ved budget 2017-20 blev beløbet besluttet reduceret til 4 mio. kr. til hver af puljerne, altså samlet 8 mio. kr. pr. år til disponering, hvilket også var beløbet som blev prioriteret ved udarbejdelsen af Moderniseringsplan 2017. Ved budget 2022-25 er beløbet til puljerne besluttet reduceret til 1,5 mio. kr. årligt pr. pulje, altså samlet 3 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. er øremærket til udvendigt vedligehold. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt kan disponeres 2 mio. kr. pr. år til én samlet moderniseringsplan for hvert af budgetårene i perioden 2022-25. Dertil kommer, at midlerne i 2022 allerede er disponeret.


Det er forvaltningens vurdering, at den ressourcekrævende proces med udarbejdelse af ny moderniseringsplan, ikke står mål med de relativt få årlige midler der kan prioriteres i en ny plan jf. investeringsoversigten for 2022-25. Dog er det fortsat relevant at have et samlet overblik for henholdsvis kapacitet og kapacitetsbehov, samt behovet og omfanget af renovering/ ombygning/ tilbygning af eksisterende daginstitutioner og skolers fysiske rammer set i et pædagogisk perspektiv. I Rebild Kommune er der stor fokus på at skabe udviklende fællesskaber for alle elever jf. inklusionsstrategien samt at der skal arbejdes med problembaseret og projektorganiseret undervisning. Forvaltningen vurderer, at ikke alle skoler har optimale fysiske og fleksible rammer samt inventar, som er bedst egnet til at understøtte disse indsatser.


Dertil kommer at et sundt indeklima spiller en afgørende rolle i arbejdet med at skabe et godt læringsmiljø for børn og unge. Forvaltningen vurderer, at der er behov for at få belyst indeklimaet i vores daginstitutioner og skoler - det omfatter lys, akustik og luft. Analysen bør udarbejdes ift. gældende krav til arbejdsmiljø, men også hvordan brugerne oplever indeklimaet i hverdagen.


Der er én prioriteret opgave fra Moderniseringsplanen 2017 som ikke er udført. Det omhandler Kilden Terndrup (Terndrup skole jf. Moderniseringsplan 2017), hvor mellemtrin og udskoling opdateres. Det omfatter bl.a. akustikregulering i klasselokaler, opdatering af elinstallationer, nye døre, samt nyt mekanisk ventilationsanlæg. Der er til det samlede projekt afsat 3,7 mio. kr. alt inkl. - midlerne er fordelt over 2021-22-23, og processen forventes igangsat ultimo 2022.


Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en Moderniseringsplan for skoler og dagtilbud hvor ovenstående emner belyses. Moderniseringsplanen vil definere hver enkelt bygningsmæssig udfordring med tilhørende økonomi. Moderniseringsplanen vil ikke kunne fastlægge et rul for udbedring af bygningsmæssige udfordringer, da det vil være afhængigt af den fremtidige økonomiske ramme for de 2 puljer.

En ny Moderniseringsplan udarbejdes i samarbejde med hver enkelt institution, som i lighed med forvaltningen afsætter mange ressourcer hertil. Det betyder, at alle institution har en forventning om og et vist fokus på, at der også tages hånd om de konklusioner, der måtte fremkomme af en ny moderniseringsplan.


Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med en ny Moderniseringsplan, så vil forvaltningen udarbejde en procesplan herfor, som vil blive fremlagt for Børne- og Familieudvalget til godkendelse, suppleret med en mere detaljeret beskrivelse af hvad vi beder rådgiver om at belyse. Processen for udarbejdelse af ny Moderniseringsplan skal samlet forvente at tage ca. 1 år.

Udarbejdelsen af en ny Moderniseringsplan giver mulighed for en strategisk og visionær plan for de fysiske rammer i vores daginstitutioner og skoler.Derudover foreslås det, at navn på "skolepuljen" ændres til "Moderniseringsplan for skoler", så det matcher puljenavnet for daginstitutioner (Moderniseringsplan for daginstitutioner).

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Der blev i 2017 udarbejdet en moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler, som økonomisk dækkede budgetårene 2017-2020, og prioriterede midler fra puljerne "Moderniseringsplan for daginstitutioner" og "Løbende opsamling - skoler".

Ovenstående proces blev igangsat på ny i 2021, med henblik på udarbejdelse af ny moderniseringsplan gældende for årene 2022-2025. Udbudsprocessen af rådgiverydelsen for udførelse af moderniseringsplan for 2022-2025 løb til d. 14. maj 2021, hvor der var deadline for afgivelse af tilbud - resultatet blev indstillet til Børne- og Familieudvalgsmødet d. 9. juni 2021.


Moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler blev på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 9. juni 2021 besluttet udskudt til starten af 2022, da der kun blev modtaget ét tilbud, som ikke blev fundet økonomisk fordelagtig. Processen skulle genoptages i starten af 2022.


Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til om processen skal igangsættes.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter Tilgængelighedsanalysen 2021 samt de anbefalinger der indgår i den vedhæftede handleplan.

Sagsfremstilling

Baggrund


Antallet af børn og unge i Danmark med dårligt mentalt helbred har været stigende både på landsplan og i Nordjylland. Antal af børn og unge i Region Nordjylland mellem 0-17 år, der har modtaget udredning eller behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien er således:


  • 2010: 971 antal børn og unge i behandling svarende til en andel på 0,8 procent af de nordjyske børn og unge
  • 2020: 2.760 antal børn og unge i behandling svarende til en andel på 2,5 procent af de nordjyske børn og unge

Det vil sige en stigning på i alt 184 procent fra 2010 til 2020.


Antallet af eksterne henvisninger fra praktiserende læger og kommunerne på en 10-årsperiode er steget med 92 procent, og den samme stigende tendens ses også i 2021. På baggrund af udviklingen i antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred besluttede Regionsrådet, at der i et tværsektorielt samarbejde skulle foretages en kortlægning og analyse af årsagerne hertil med henblik på i samarbejde at iværksætte indsatser, der kunne sikre, at børn og unge med behov for den nødvendige støtte og behandling på rette niveau og på rette tidspunkt.


Organisering


I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, som i 2021 har udarbejdet ”Tilgængelighedsanalysen” i et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, Praksissektoren og Psykiatrien i Region Nordjylland. Arbejdsgruppen var tværsektorielt sammensat bestående af:

  • Kommunerne (alle 11 kommuner inviteres til at udpege en repræsentant)
  • Almen praksis, NordKAP/PLO-Nordjylland
  • Psykiatrien
  • Patientforløb og Økonomi
  • Delt formandskab mellem

- Morten Lund, direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hos Vesthimmerlands Kommune

- Jesper Carlsen, direktør for Børn, Fritid og Undervisning hos Hjørring kommune

- Jan Mainz, direktør for patientforløb og kvalitet i Psykiatrien i Region Nordjylland


Tilgængelighedsanalysen blev endelig politisk godkendt regionalt af i Psykiatri- og Socialudvalget d. 2. marts 2022.


Anbefalingerne


I Tilgængelighedsanalysen blev der lavet konkrete anbefalinger til både til de nordjyske kommuner, Praksissektoren og Psykiatrien i Region Nordjylland (se bilag). I forhold til de anbefalinger som retter sig mod kommunerne, er det op til den enkelte kommune at forholde sig til, hvordan man eventuelt vil gå videre i forhold til anbefalingerne.


Generelt omkring anbefalingerne:


  • Anbefalingerne i rapporten skal læses som tværsektorielle visioner for et forbedret tværsektorielt samarbejde om børn og unge med psykiske vanskeligheder i Region Nordjylland
  • Rapportens anbefalinger henvender sig til forskellige niveauer i det tværsektorielle samarbejde, hvorfor nogle anbefalinger kan implementeres uden yderligere godkendelsesproces, mens andre kræver en administrativ og politisk proces samt en eventuelt økonomisk prioritering
  • Efter godkendelsen af denne rapport følger således en proces i henholdsvis kommuner, region og praksissektoren, hvor anbefalingerne prioriteres ind i de faglige og politiske processer. Ligeledes vil anbefalingerne skulle udfoldes og videreudvikles i det tværsektorielle samarbejde, herunder i sundhedsaftaleregi
  • Der er udarbejdet en egentlig handleplan med henblik på implementering af anbefalingerne (se bilag)

Resume

Sagen afgøres i Børne- og Familieudvalget. Sagsfremstillingen fremstår som udarbejdet til samtlige nordjyske kommuner.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget samt Kultur-, Fritids-, og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Halvårlig status til fagudvalgene om Fælles Indsats

Den halvårlige status til politiske udvalg i foråret omhandler målopfyldelse, idet der indgår helårstal fra det forgangne år. Status i efteråret indeholder en mere kvalitativ status på forskellige parametre. Fordelingen er lavet således for at kunne give de politiske fagudvalg en meningsfuld status på Fælles Indsats både forår og efterår. Denne status forholder sig i høj udstrækning til resultatmålene baseret på opgørelse af regnskabstal fra 2021.

Børn i Fælles Indsats

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter, har 663 børns og familiers udfordringer været på Fælles Indsats møde. Ifølge seneste spørgeskemaundersøgelse løses omkring 70% af barnets / familiens udfordringer i Fælles Indsats uden behov for yderligere indsatser.

 

Kort status på resultatmål / indikationer

Projektets status ift. resultatmål uddybes under kapitlet ”Resultatmål” i vedhæftede rapport. Herunder en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

 Herunder nedslag på væsentlige data under hvert resultatmål:

Aldersfordelingen for underretninger i 2021 har ikke været med den ønskelige forskydning i underretningsalder, som vi så i 2019 og til dels også i 2020. Dermed har myndighedsafdelingen fået flere underretninger ind på de ældre børn i alderen 10-16 år, end det var tilfældet i 2015 – året inden Fælles Indsats. Dette også når der tages højde for, at myndighedsafdelingen i 2021 har modtaget 19% flere underretninger end det var tilfældet i 2015.  

Der har i årene 2015-2021 været en signifikant stigning i antal indsatser for de 0-16-årige - fra 277 til 412. Stigningen ses mest signifikant på de forebyggende indsatser (§11 og §52), mens der kun ses en lille stigning i antallet af anbringende indsatser (pleje- og netværksplejefamilie samt anbringelse på institution).

 

I de sammenlignelige nøgletal nedenfor fremgår det, at Rebild Kommune har færre nettoudgifter pr. barn/ung under 22 år set i forhold til sammenligningsgruppen, Region Nordjylland og på landsplan - med den mest signifikante forskel i sammenligning med Region Nordjylland.

 

Blandt de forældre der har afgivet besvarelse, er der generelt stor tilfredshed med FI-forløbene. Ud af de afgivne forældreevalueringer har knapt 65% været ”meget tilfredse” og godt 35% ”tilfredse” eller ”middel tilfredse” med Fælles Indsats, hvilket er nogenlunde status quo ift. seneste status.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget samt Kultur-, Fritids-, og Sundhedsudvalget


Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Børne- og Familieudvalget samt Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0