Halvårlig status til fagudvalgene om Fælles Indsats

Den halvårlige status til politiske udvalg i foråret omhandler målopfyldelse, idet der indgår helårstal fra det forgangne år. Status i efteråret indeholder en mere kvalitativ status på forskellige parametre. Fordelingen er lavet således for at kunne give de politiske fagudvalg en meningsfuld status på Fælles Indsats både forår og efterår. Denne status forholder sig i høj udstrækning til resultatmålene baseret på opgørelse af regnskabstal fra 2021.

Børn i Fælles Indsats

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter, har 663 børns og familiers udfordringer været på Fælles Indsats møde. Ifølge seneste spørgeskemaundersøgelse løses omkring 70% af barnets / familiens udfordringer i Fælles Indsats uden behov for yderligere indsatser.

Kort status på resultatmål / indikationer

Projektets status ift. resultatmål uddybes under kapitlet ”Resultatmål” i vedhæftede rapport. Herunder en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

 Herunder nedslag på væsentlige data under hvert resultatmål:

Aldersfordelingen for underretninger i 2021 har ikke været med den ønskelige forskydning i underretningsalder, som vi så i 2019 og til dels også i 2020. Dermed har myndighedsafdelingen fået flere underretninger ind på de ældre børn i alderen 10-16 år, end det var tilfældet i 2015 – året inden Fælles Indsats. Dette også når der tages højde for, at myndighedsafdelingen i 2021 har modtaget 19% flere underretninger end det var tilfældet i 2015.  

Der har i årene 2015-2021 været en signifikant stigning i antal indsatser for de 0-16-årige - fra 277 til 412. Stigningen ses mest signifikant på de forebyggende indsatser (§11 og §52), mens der kun ses en lille stigning i antallet af anbringende indsatser (pleje- og netværksplejefamilie samt anbringelse på institution).

I de sammenlignelige nøgletal nedenfor fremgår det, at Rebild Kommune har færre nettoudgifter pr. barn/ung under 22 år set i forhold til sammenligningsgruppen, Region Nordjylland og på landsplan - med den mest signifikante forskel i sammenligning med Region Nordjylland.

Blandt de forældre der har afgivet besvarelse, er der generelt stor tilfredshed med FI-forløbene. Ud af de afgivne forældreevalueringer har knapt 65% været ”meget tilfredse” og godt 35% ”tilfredse” eller ”middel tilfredse” med Fælles Indsats, hvilket er nogenlunde status quo ift. seneste status.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget samt Kultur-, Fritids-, og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

På baggrund af de særlige frihedsgrader givet til kommunerne som følge af blandt andet COVID-19 besluttede Børne og Familieudvalget i august 2021, at der ikke skulle udarbejdes en kvalitetsrapport for skoleåret 20/21, med det formål at frigive tid til at understøtte fokus på det pædagogiske arbejde, trivsel og læring. I stedet besluttede udvalget, at der skulle følges op på udviklingen i elevernes læring og trivsel via dialogmøder med involverede skoler og dagtilbud med afsæt i data, som normalt ville indgå i kvalitetsrapporten som fx karakterer, Den nationale trivselsmåling, de nationale test o.a. Som opsamling på samtalerne blev det aftalt, at der i stedet for kvalitetsrapporten udarbejdes et ledelsesresumé med en samlet kommunal status, som præsenteres i foråret 2022.

Forvaltningen har på den baggrund afholdt dialogmøder med alle skoler og dagtilbud i perioden november 2021 til april 2022 med særligt fokus på implementering af inklusionsstrategien Udviklende Fællesskaber. Ledelsesresuméet (se bilag) er inddelt i tre hovedafsnit, som sætter fokus på henholdsvis dagtilbud og skoler samt et afsnit, hvor tværgående temaer undersøges. Der gives i ledelsesresuméet eksempler på konkrete prøvehandlinger samt beskrivelser af nogle af de udfordringer der fylder i dagligdagen samt indblik i, hvad man lokalt er optaget af, og hvad der vil blive arbejdet med og sat fokus på i den kommende tid. Til slut udpeges særlige opmærksomhedspunker for det videre arbejde med implementeringen af Udviklende Fællesskaber.

På dagtilbudsområdet beskrives det, hvordan arbejdet med implementeringen af inklusionsstrategien i høj grad er i proces, og der arbejdes med både prøvehandlinger i forhold til Udviklende Fællesskaber og realisering af Velfærdsaftalen. Samtidig er der fokus på at vende tilbage til en normal hverdag efter en tid med COVID-19 restriktioner på en måde, hvor de gode erfaringer fra en særlig tid føres videre. Ledelsesresuméet beskriver desuden, at der på dagtilbudsområdet er særligt fokus på at danne fælles faglig retning med fokus på kerneopgaven, understøttelse af det gode forældresamarbejde, fastholdelse af medarbejdere og ønsket om at arbejde mere i mindre børnegrupper med fokus på fordybelse.

På skoleområdet gives der i ledelsesresuméet eksempler på, hvordan der lokalt arbejdes med anvendelse af vejledere til at støtte personalet, for eksempel med fleksibel fordeling af støttetimer og co-teaching. Derudover er der fokus på, hvordan man støtter børnene i overgangene mellem skoletrin og et generelt ønske om at styrke forældresamarbejdet.

Fælles for både dagtilbudsområdet og skoleområdet er en høj prioritering af uddannelse og kompetenceløft hos medarbejdere, og en oplevelse af, at især ICDP-uddannelsen er med til at danne et fællesfagligt sprog og faglige fællesnævnere på tværs af personalegrupper, faggrupper og institutioner. Her beskrives også, hvordan der generelt er stor tilfredshed med PPR. Ledelsesresuméet belyser desuden en generel optagethed af, hvordan der fremadrettet kan arbejdes på i højere grad at få børnenes stemme i spil, og der gives eksempler på aktuelle prøvehandlinger for bedre overgange fra børnehave til skole i samarbejder mellem skoler og dagtilbud.

På baggrund af dialogmøderne peger forvaltningen på nedenstående punkter som særlige opmærksomhedspunkter:

• Der er store forskelle på, hvordan man lokalt organiseringer sig. Blandt andet i forhold til anvendelse af egne ressourcepersoner og PPR.
• Der er stor forskel på, hvordan ledelsen arbejder med implementeringen af inklusionsstrategien, samt hvor tæt ledelsen er på medarbejderne i forhold til at understøtte medarbejderne i at lykkes med at skabe udviklende fællesskaber.
• Der er generelt et stort fokus på, hvordan der kan skabes endnu bedre samarbejde med forældrene.
• Der er fælles fokus på at styrke inddragelsen af barnets stemme.
• Der er et behov for fortsat fokus på kompetenceudvikling.
• Der er behov for mere videndeling på tværs af enheder.
• Det er blevet tydeligt, hvordan lokale samarbejder mellem skole og PPR har bidraget til videreudvikling af samarbejdsformer og indsatser for fællesskabet.

Nyt lovforslag på vej

Den 1. april blev der fremsat et lovforslag, der bl.a. omhandler, at kvalitetsrapporten på skoleområdet skal afskaffes og i stedet afløses af årlige skoleudviklingssamtaler. De foreslåede skoleudviklingssamtaler vil skulle styrke den fælles forståelse af skolens udviklings- og indsatsområder samt frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder. Skoleudviklingssamtalen vil bl.a. skulle tage udgangspunkt i resultaterne af test i dansk læsning og matematik samt anden relevant viden om skolevæsenet. Formålet med skoleudviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole.

Lovforslaget (nr. L 174) er i øjeblikket under behandling i Folketinget, hvor det foreslås, at loven skal træde i kraft 1. august 2022. Forvaltningen foreslår derfor, at rammer for de forventede fremtidige udviklingssamtaler forelægges til politisk beslutning i Børne og Familieudvalget i september/oktober 2022.

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

I december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet en aftale om minimumsnormeringer i dagtilbud. Med aftalen er der opsat krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være i daginstitutioner, hvordan minimumsnormeringer gøres op, og hvordan de nye krav indfases. Dagtilbudsloven er i forlængelse heraf ændret i december 2021. Lovændringerne omfatter bl.a. indførelse af minimumsnormeringer gældende fra 01.01.2024. Rebild Kommune og Helsingør Kommune som begge er med i velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet gælder lovændringerne først fra 01.10.24. Dagtilbudsloven er ændret med følgende:

• Minimumsnormeringer gældende fra 2024 (Rebild og Helsingør 01.10.24) så der minimum er 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver indtil skolestart.
• Normeringen skal følge barnets alder. Børn under 3 år i institution skal sikres en normering som et vuggestuebarn frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år. Børn over 3 år skal sikres normering svarende til børnehavebarn frem til skolestart.
• Normeringen i privatinstitutioner efter dagtilbudsloven §19 stk. 5 skal mindst svare til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Minimumsnormeringerne er et årligt gennemsnitligt tal opgjort på kommuneniveau. Der er tale om en beregnet normering baseret på antal indmeldte børn i forhold til samlet antal pædagogisk personale inklusiv vikardækning. Ledelse har tidligere indgået 100% i normeringsopgørelsen, men fremover indgår ledelse dog kun med 85%. Antallet af personale bliver korrigeret for barsel, men ikke sygdom og ferie. Der korrigeres ligeledes ikke for børns faktiske fremmøde.

Hvert år opgør Danmarks Statistik normeringer for dagtilbudsområdet. Den seneste opgørelse af normeringen fra Danmarks statistik er fra 2020 og viste en gennemsnitlig normering i Rebild Kommunes daginstitutioner på 2,9 i vuggestuer og 5,8 i børnehaver. Her skal det bemærkes, at 2020 i høj grad var påvirket af restriktioner, som følge af covid-19, hvor der var ansat ekstra personale i daginstitutionerne for at kunne leve op til restriktionerne. Danmarks statistik offentliggør normeringsstatistik for 2021 d. 21. september 2022. Rebild Kommunes egen beregning for 2021 viser en normering på 2,9 i vuggestuer og 5,9 i børnehaver. Tallene er ikke direkte sammenlignelige med tidligere års opgørelser, idet ledelse nu kun medregnes med 85%. Normeringen i 2021 er bedre end den budgetterede normering for 2021 som er på 3,1 i vuggestuer og 6,2 i børnehaver. Grunden til normeringen i 2021 er bedre end budgettildelingen skyldes, at dagtilbuddene har brugt omkring 6,2 mio. kr. mere til lønudgifter i forhold til budgettet. Der er forskellige årsager til de øgede lønudgifter, f.eks. en prioritering af personaletimer fremfor indkøb, ekstra pædagogtimer til børn som lige kræver lidt ekstra ressourcer eller særlige omstændigheder såsom længerevarende fravær mv. De øgede udgifter til løn er enten finansieret af budget til indkøb og vedligehold mm. eller af overført mindreforbrug fra tidligere år. Enkelte af dagtilbuddene kommer ud af 2021 med merforbrug som følge af øget lønudgifter.

Beregningen af den budgetterede normering er baseret på en række forudsætninger f.eks.:

• Udvikling i børnetal
• Uddannelsesprocent
• Forældrebetalingsandel
• Råderumsreduktion på 0,5% på fremskrivningen årligt
• Rebild Kommunes andel af pulje til minimumsnormeringer

I bilaget fremgår en nærmere beskrivelse af forudsætningerne. Hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne, har det indflydelse på den beregnede normering og dermed de forventede udgifter for at leve op til målsætningerne i dagtilbudsloven. Budgettet for 2024 vil med de angivne forudsætninger række til en normering der er tæt på minimumsnormeringerne.

Med ændringerne i dagtilbudsloven er der nu fastsat lov om, at normeringerne skal følge barnets alder dvs. at børn under 3 år i institutioner skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år. I dag starter børn i børnehave i den måned, hvor barnet fylder 2 år og 11 mdr., dvs. at fra 01.10.24 skal børnene være 2 måneder længere i småbørnstilbud eller starte i børnehave som nu men med en højere tildeling i 2 måneder. I loven ligger også at børn frem til skolestart skal sikres normering på minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn. I dag overgår børn som starter i skole i mini-sfo pr. 1. april. Børne- og undervisningsministeriet har bekræftet over for kommunen, at minimumsnormeringerne kun er gældende for tilbud efter dagtilbudsloven, det vil sige frem til overgang i mini-sfo som er et tilbud efter folkeskoleloven. I efteråret 2022 vil der komme en sag på Børne-og familieudvalgets møde med henblik på at beslutte om tidligt optag i børnehaver og mini-sfo skal fortsætte, idet ændringer også vil få indflydelse på behovet for kapacitet i dagtilbud og skoler.

De private institutioner skal også sikres en normering minimum svarende til den gennemsnitlige normering i kommunale institutioner. I dag tildeler Rebild Kommune private vuggestuer et driftstilskud, som er et gennemsnit af dagpleje og vuggestue. Nettoudgiften i dagplejen er lavere end nettoudgiften i vuggestuer og dermed har de private institutioner et mindre råderum til at opfylde minimumsnormeringerne indenfor. Byrådet kan beslutte, at driftstilskuddet til de private vuggestuer fastsættes udelukkende i forhold til kommunale vuggestuer.

Der indgår i aftalen om minimumsnormeringer en opkvalificeringspulje på 100 mio. kr. i 2023 og 200 mio. kr. i 2024-2030. For at få del i puljen skal den enkelte kommune fremvise en plan for at opnå en uddannelsesprocent på mindst 85 pct. eller en plan for at forbedre uddannelsesdækningen med mindst 10 pct. point. Rebild Kommune har en gennemsnitlig uddannelsesprocent på omkring 74% inklusiv ledere og vikarer. Denne uddannelsesprocent er en af forudsætningerne for omregning af budget til normering i daginstitutionerne. Der er relativ stor variation i uddannelsesprocenten mellem de enkelte institutioner.

Samlet overblik over manglende finansiering af minimumsnormeringer.

Fuld implementering af minimumsnormeringer fra 2024 forventes at koste omkring 16 mio. kr. med helårsvirkning. Staten forventes at finansiere minimumsnormeringerne med 9,8 mio. kr. og forældreandelen forventes at udgøre omkring 3 mio. kr. Det vil sige samlet finansiering på knap 13 mio. kr. Dermed mangler der finansiering på omkring 4 mio. kr., som er stigende de efterfølgende år på grund af demografi og råderumsreduktion på 0,5%. Fuld implementering fra 01.10.24 forventes at koste 0,9 mio. kr. Beregningen er baseret på en række forudsætninger, som har indflydelse for normeringen. Der er behov for, at Børne- og familieudvalget blandt andet drøfter uddannelsesniveau i daginstitutionerne og beslutter om der er behov for at igangsætte en proces omkring revidering af nuværende tildelingsmodel for at sikre tildeling minimum svarende til minimumsnormeringen. Det kan nævnes, at med en uddannelsesprocent på 80% vil der mangle finansiering på yderligere 1,8 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter:

• målsætning for uddannelsesniveau i daginstitutioner herunder muligheden for at søge ind på den landsdækkende opkvalificeringspulje.
• fastholdelse af 25% forældrebetaling
• driftstilskud til private institutioner

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om:

• nye sagsfremstillinger, såfremt udvalget på baggrund af ovenstående drøftelser ønsker at ændre på uddannelsesniveau, forældrebetaling, driftstilskud til private institutioner.
• at igangsætte proces omkring revidering af tildelingsmodel til daginstitutioner.
• at oversende budgetudfordringen omkring finansiering af minimumsnormeringer til budgetprocessen.