Pr. 15. januar 2018 er alle elever på 8. klassetrin i Rebild Kommune blevet vurderet i forhold til uddannelsesparathed.

Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.

Tre kriterier indgår i vurderingen:

Vurdering af elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt for at eleven kan vurderes uddannelsesparat.

• Faglige forudsætninger
  I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4,0. Karakterkravet er dog 5,0 for elever, der vil søge en 3-årig gymnasial uddannelse.
• Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed.
• Sociale forudsætninger er delt ind i tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Samlet set har Rebild Kommune 372 elever på 8. klassetrin. Opgørelsen viser, at 28 % af eleverne i normalklasserne er vurderet ikke-uddannelsesparate. Dette er en stigning i forhold til de to foregående år, hvor henholdsvis 19 % og 20 % blev vurderet ikke-uddannelsesparate. En del af stigningen kan skyldes, at der er ændret på de faglige krav, for at blive erklæret uddannelsesparat i forhold til de gymnasiale uddannelser. Vurderingen af elevens uddannelsesparathed sker på baggrund af elevens uddannelsesønsker. Det betyder, at en elev der eksempelvis ønsker at komme på gymnasiet, og har karakteren 4 i gennemsnit, vurderes ikke-uddannelsesparat.

Af de 28 %, svarende til 100 elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate er 30 %, svarende til 30 elever, vurderet ikke-uddannelsesparate, alene pga. af deres faglige standpunkt i forbindelse med vurderingen på 8. klassetrin. Dette er en fordobling i forhold til sidste år. 14 af disse elever har et gennemsnit på over 4, men under 5. Det betyder, at hvis de ændrer uddannelsesønske fra en gymnasial uddannelse til en HF eller EUD, ville de være vurderet som uddannelsesparate.

De resterende 70 %, svarende til 70 elever, er vurderet ikke-uddannelsesparate på baggrund af de sociale og personlige kompetencer.

I special- og modtageklasserne er ingen af de 20 unge vurderet uddannelsesparat.

For yderligere henvises til bilag, hvor der ligeledes ses en opgørelse på tværs af skolerne.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget:

• drøfter vurderingen af elevernes uddannelsesparathed
• anbefaler at Uddannelsesrådet på deres førstkommende møde drøfter årets uddannelsesparathedsvurdering, herunder eventuelle initiativer på tværs, der kan medvirke til, at de unge bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse, eventuelt 10. klasse

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 28. februar 2018, pkt. 6:

Rådet foreslog at sætte fokus på den gode historie omkring erhvervsuddannelserne og at udnytte den åbne skole til at skabe opmærksomhed og information.

Jesper F. Clausen, Hans Rønnau og Mette L. Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. marts 2018, pkt. 21:

Godkendt som indstillet

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler desuden, at Uddannelsesrådet inddrager forslag fra Det Lokale Arbejdsmarkedsråd om at sætte fokus på den gode historie omkring erhvervsuddannelserne og at udnytte den åbne skole til at skabe opmærksomhed og information.

Baggrund og form

Hvert år skal der foreligge Børne- og Familieudvalget en samlet tilsynsrapport. Den samlede tilsynsrapport er udarbejdet af Team Tilsyn og Udvikling på baggrund af de anmeldte og uanmeldte besøg i de private og kommunale dagtilbud i 2017. Den samlede tilsynsrapport skal bidrage til at give ledelsen og politikerne et solidt og informeret grundlag for videreudvikling af kommunes dagtilbud (jf. bilag 6 til styrelsesvedtægten). Tilsynsrapporten er udarbejdet ud fra følgende disposition:

A) De generelle billeder af:

1. Kommunale daginstitutioner

2. Private daginstitutioner

3. Kommunal dagpleje

4. Private børnepassere

B) Samlet konklusion  

Dispositionen anses som overskuelig, hvorfor det anbefales, at denne benyttes fremadrettet. Rammerne for tilsyn kan ses i bilag 6 til styrelsesvedtægten. Konklusionen fra den samlede tilsynsrapport vil indgå i kvalitetsrapporten for dagtilbud, som vil blive fremlagt Børne- og Familieudvalget i første halvår af 2019.

Samlet konklusion

Der er et godt fagligt funderet pædagogisk miljø på hele 0-6 års området. Området bærer, som udgangspunkt, præg af et engageret, loyalt personale og en tydelig målrettet ledelse. Der er tydelige politikker og målsætninger, ligesom læreplanerne er brugbare og omsættelige til praksis. I dagplejen har der i nogen grad været udfordringer med at få sikret kendskab til og implementeret politikkerne i yderste led. I såvel daginstitutioner som i dagplejen udtrykkes det, at samarbejdet til forvaltningen er blevet styrket. Der opleves en øget interesse og respekt for området og betydningen af den tidlige barndom.

Det private område har bredt set en tilfredsstillende kvalitet og lever op til de standarder, der påkræves. Både hos de kommunale dagplejere og de private børnepassere gives der udtryk for tilfredshed med indholdet af både de anmeldte og uanmeldte tilsyn samt den udvikling, der har fundet sted på baggrund af de dialoger, der har været ud fra de enkelte rapporter. De kommunale dagplejere giver udtryk for, at de enkelte tilsynsrapporter giver dem en stor anerkendelse. 

Anbefalinger

På baggrund af tilsynsrapporten, drøftelser med Team Tilsyn og Udvikling, dagplejens ledelse og repræsentanter fra kontraktholdergruppen (udvalgt af kontraktholdergruppen) foreslår forvaltningen følgende forslag til justeringer i tilsynspraksis:

1. De enkelte tilsynsrapporter fra de anmeldte tilsyn i den kommunale dagpleje skal ikke lægges på kommunens hjemmeside, men journaliseres i dagplejen og i Team Tilsyn og Udvikling. Ved de anmeldte tilsyn skal dagplejerne selv udfylder et dialogskema inden besøget. Dette for at sikre det mest relevante afsæt for dialogen. Erfaringen er, at udfyldelsen af skemaet er meget forskellig. Dvs. der lægges vægt på meget forskellige emner, fra dagplejer til dagplejer, hvorfor det giver et uhensigtsmæssigt vurderings- og sammenligningsgrundlag dagplejerne imellem. Dette gør dog ikke skemaerne ubruglige i de enkelte tilsynsbesøg. Det er netop meningen, at dialogen i de anmeldte tilsyn tager udgangspunkt i dagplejernes ønsker og behov. Det er forvaltningens anbefaling, at dagplejerne fortsat udfylder skemaet inden det anmeldte besøg, men at rapporterne ikke lægges på hjemmesiden. Rapporterne fra de uanmeldte tilsyn i den kommunale dagpleje vil fortsat være tilgængelige på kommunens hjemmeside. Praksis for de private børnepassere vil også fortsætter uændret.

2. I de kommunale dagtilbud afholdes i dag ét uanmeldt og ét anmeldt tilsyn årligt. Det er relevant at genvurdere intervallerne, da både Team Tilsyn og Udvikling og kontraktholdergruppen giver udtryk for, at to tilsynsbesøg årligt er for meget. Dette skyldes, at tilsynene i stor udstrækning er dialogbaseret og fokus er indenfor en relativ klar og begrænset ramme. Derfor bliver det med så korte intervaller svært at tilføre nyt og understøtte en engageret og relevant dialog med udviklingspotentiale. Samtidig kan det opleves som unødvendigt meget skrivearbejde for kontraktholderne i forbindelse med de anmeldte tilsyn. Det er forvaltningens anbefaling, at man ændrer rammen til, at alle kommunale institutioner modtager ét uanmeldt tilsyn hvert år og ét anmeldt tilsyn over en 2 årig periode.

3. For den kommunale dagpleje gælder det, at de modtager ét anmeldt tilsyn årligt. Herudover modtager alle nye dagplejere et uanmeldt tilsyn i 4. kvartal efter ansættelsen. Samtidig foretager dagplejekontoret mindst to besøg årligt hos alle dagplejere. Det er forvaltningens anbefaling, at man for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne, ændrer intervallet til ét uanmeldt tilsyn årligt samt ét anmeldt tilsyn over en 4 årig periode - med samme begrundelse som for de kommunale daginstitutioner.

4. På det private område anbefales det, at vi fastholder intervallet for tilsyn hos børnepasserne og institutionerne. 

Hvis ændringsforslagene godkendes skrives disse ind i styrelsesvedtægtens bilag 6: "Rammer for pædagogisk Tilsyn og Udvikling i dagtilbud".

Ændringerne i tilsynspraksis vil frigive ressourcer i tilsynsafdelingen til de administrative opgaver, der er påkrævet for at imødekomme den fortsatte stigning i antallet af godkendelser af private børnepassere og de tilsynsopgaver, der følger heraf. Ligeledes vil det frigive tid til, i højere grad, at sparre og understøtte det arbejde, der følger af tilsynets anbefalinger eller pålæg. De økonomiske konsekvenser er derfor indenfor rammen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter tilsynsrapporten og sender de fire anbefalinger i høring hos forældrebestyrelserne i de kommunale dagtilbud med høringsfrist den 11. april.