Økonomi
Følgeudgifter til drift af midlertidige udvidelser af kapacitet indarbejdes i lighed med tidligere i basisbudgettet jævnfør budgetproceduren samt for indeværende år ved løbende regulering jf. tildelingsmodel. Anlægsudgifter til midlertidige og permanente udvidelser indgår som en del af budgetforhandlingerne, henunder også opsættelse og nedtagning af pavillon.
Driftsudgifter:
Månedlig leje af pavillon anslået til 20.000 kr.
Forbrugsudgifter og rengøring anslået til samlet 9.000 kr. pr. md.
Der er ikke indregnet ekstra grundtildeling til daglig ledelse, idet der er tale om en mindre enhed i tilæg til eksisterende institution.
Budgetår |
Leje |
Forbrugsudgifter og rengøring |
Samlet |
2021 (5 mdr.) |
100.000 kr. |
45.000 kr. |
145.000 kr. |
2022 (12 mdr.) |
240.000 kr. |
108.000 kr. |
348.000 kr. |
2023 (12 mdr.) |
240.000 kr. |
108.000 kr. |
348.000 kr. |
Anlægsudgifter:
Opsættelse og nedtagning af pavilloner samt etablering af ABA anlæg er anslået til 0,5 mio. kr. Dette beløb er erfaringstal fra etabering af den midlertidige løsning i Svinget. Den kommende midlertdige løsning må forventes at kunne blive dyrere. Der er også ved midlertdige løsninger krav om certificeret brandrådgiver, som ligeledes øger etableringsomkostningerne. Grundet Covid restriktioner, så er der i stort omfang etableret diverse pavillonløsninger i hele landet. Dette betyder, at der kan forventes en stigning i prisniveauet grundet den store efterspørgsel, og det kan have den konsekvens, at selve levering kan blive en udfordring. Da der også er tale om vuggestue, så skal der etableres mulighed for at sove ude, hvor der både er læ og ly. Det kan på den baggrund være vanskeligt at prissætte etableringen nærmere.
Det er ikke muligt at anvise midler på anlæg, der ikke er prioriteret til andre formål. Til ny institution i Støvring er der er i budget 2021 afsat 3,7 mio. kr. og i budget 2022 11,3 mio. kr. Der forventes ingen udgifter til ny institution i 2021 og Byrådet kan beslutte, at anvende de 3,7 mio. kr. som ramme til anlæg af pavilloner - både i Støvring og Skørping. Det indebærer, at økonomien til kapacitetsudfordringer skal genvurderes som del af budgetforhandlingerne for 2022-25. Derudover vil der være engangsudgifter til inventar, som ligeledes kan finansieres indenfor rammen på 3,7 mio. kr. - inventaret kan efterfølgende benyttes i den nye institution.