Udskriv
Læs højt
Sagsfremstilling
I december 2018 besluttede Børne- og Familieudvalget at indføre en ny honorringsmodel på familieplejeområdet pr. 1. august 2019.
Udvalget besluttede, at aflønning af plejefamilier og aflastningsfamilier fremadrettet skulle ske via den såkaldte gennemsnitsmodel. Formålet med gennemsnitsmodellen er at fremme fokus på plejebarnets ressourcer. Det er hensigten, at denne model skal hjælpe til at skabe ro og stabilitet omkring plejebarnet og plejeopgaven. Gennemsnitsmodellen skal desuden være med til at skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed ift. plejeforældres indkomst over tid. Modellen vil medvirke til at fremme det gode samarbejde mellem plejeforældre og myndighed. Efter gennemsnitsmodellen baseres honoreringens størrelse på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid. Honoreringsbeløbet fastholdes altså på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet og kan som udgangspunkt ikke genforhandles i løbet af anbringelsesperioden. Det betyder, at plejefamilien i nogle perioder løfter en større opgave end de bliver honoreret for, mens plejefamilien i andre perioder løfter en mindre opgave end de bliver honoreret for. I enkelte tilfælde eksempelvis anbringelse af spædbørn aftales honorar for en kortere periode, hvorefter der foretages en ny vurdering af plejeopgaven.
Udvalget besluttede samtidigt, at overgangen til gennemsnitsmodellen skulle ske i forbindelse med den halvårlige tilsyn af rådgiver, således alle eksisterende plejefamilier som udgangspunkt kunne overgå til den nye aflønningsform pr. 1. august 2019. Samtidig blev det besluttet, at der skulle nedsætte et honoreringsudvalg - bestående af funktionsleder og faglig koordinator (samt sagsansvarlig rådgiver) - til at vurdere plejeopgaven for at sikre bedst kvalitet og ensartethed i honoreringen.
Honoreringsudvalget har i løbet af maj og juni måned på baggrund af de relevante dokumenter, såsom udtalelse fra plejefamilie, statusudtalelser fra skole/dagtilbud, børnesamtale og handleplaner samt evt. lægefaglig dokumentation, på møder med sagsansvarlig rådgiver vurderet, hvilket trin den gennemsnitlige plejeopgave for et konkret barn bør udløse. Efterfølgende har pleje- og aflastningsfamilierne fået tilsendt brev med forslag til trinfastsættelse med begrundelsen for vurderingen. Plejefamilierne har derefter meldt tilbage, om der er enighed omkring trinfastsættelsen. Hvis plejefamilien ikke har været enig i afgørelsen, er de blevet inviteret til et møde med honoreringsudvalget.
I alt er der godt 60 børn i pleje og/eller aflastningsfamilier. Overgangen til en ny honoreringsmodel har medført ændringer for en række pleje- og aflastningsfamilier, men størstedelen er indplaceret på nogenlunde samme niveau som tidligere. I enkelte sager - især i efterværnssager - har der været større udsving mellem det tidligere vederlag og nuværende trin, men der er også sager, hvor overgangen til ny honoreringsmodel har medført en ændring som har givet plejefamilien mere i løn for plejeopgaven.
I alt har godt 20 pleje- og aflastningsfamilier rettet henvendelse og ønsket et møde med henblik på en uddybning af trinfastsættelsen. I enkelte sager har møderne medført en justering af den oprindelige trinfastsættelse grundet eksempelvis nye oplysninger omkring barnet /den unge. I enkelte sager har det været nødvendigt at aftale en faseovergang for at sikre en fortsat god plejeanbringelse. Der er fortsat 6 børn i pleje- og/eller aflastning, hvor der fortsat er en proces i gang i forhold til overgang til en ny plejetidsaftale.
I enkelt sag har overgangen til ny honoreringsmodel medført en opmærksomhed på, om barnet er i den rette anbringelse, hvilket der arbejdes videre med.
Overgangen til en ny honoreringsmodel har således både medført ændringer for nogle plejeforhold af forskellig art. Overgangen har som forventet medført en del møder og drøftelser mellem forvaltning og pleje- og aflastningsfamilier.