Baggrund
I december 2017 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget rammerne for den lovpligtige kvalitetsrapport på skoleområdet. Rapporten indeholder de lovpligtige data suppleret af et dataark pr. skole. De konkrete data fra skolerne er drøftet med skolerne på læringssamtalerne i januar måned. Samtalerne har haft et refleksivt fokus på skolens egne resultater og er drøftet sammen med lederne i distriktet. Det er forvaltningens vurdering, at disse samtaler har været lærerige for både den enkelte skole og for det enkelte distrikt - og har affødt et samlet fokus på de udfordringer, der er i de forskellige distrikter. Rapporten har været sendt til udtalelse hos de enkelte skolebestyrelser, og deres kommentarer til skolens egne resultater er indsat i rapporten under hver enkelt skole.
Rapporten indeholder en beskrivelse af skoleområdets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål i forhold til reformmålene, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.
Overordnet om rapportens resultater
Generelt ligger Rebild Kommune på alle målte parametre i kvalitetsrapporten over eller lige omkring landsgennemsnittet, hvorfor det samlet set vurderes at være et tilfredsstillende niveau. Den overordnede vurdering er samtidig, at der på skoleområdet i Rebild Kommune til stadighed arbejdes godt med en styrkelse af såvel elevernes læring som trivsel. Nedenstående er en opsummering i forhold til de enkelte parametre.
Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
Et af målene med folkeskolereformen er at udfordre alle elever til at blive så dygtige, de kan. Generelt viser indikatorerne, at kommunen præsterer tilfredsstillende. Karaktergennemsnittet er faldet en smule på kommunalt niveau over de seneste 3 skoleår – både i dansk, matematik og i de bundne prøver. Dette billede genfindes dog i landsgennemsnittet, som Rebild Kommune fortsat ligger over.
I forhold til andelen af elever i Rebild Kommune med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik ses et lille fald fra 91,6 procent i 2015-16 til 89,9 procent i 2017-18, hvilket bringer Rebild på niveau med landsgennemsnittet.
I forhold til de nationale test må de konkrete resultater ikke offentliggøres, men på flere årgange er der tale om en positiv udvikling.
Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater
En indikator på, hvorvidt skolerne er gode til at mindske betydningen af den sociale baggrund er udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference. Resultatet viser, at på to af kommunens skoler har elever – over en tre årig periode - klaret sig signifikant bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. På de resterende skoler har eleverne opnået et tilsvarende resultat, som resultatet for elever med samme baggrund på landsplan.
Kompetencedækning
Rebild Kommune ligger med 89,5 procent over landsgennemsnittet i forhold til andelen af den planlagte undervisning, som varetages af undervisere, der enten har undervisningskompetence i faget eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem uddannelse. I Rebild Kommune har andelen været stigende set over en 3 årig periode – og mange skoler indfrier allerede målsætningen om fuld kompetencedækning (95 procent) i 2020. Den positive udvikling menes bl.a. at hænge sammen med, at Rebild Kommune, sammen med 8 andre nordjyske kommuner, deltager i et projekt støttet af A.P Møller fonden. Projektet har til formål at sikre formel kompetenceudvikling i et praksisnært design, som muliggør, at kompetenceudviklingen kan foregå i tilknytning til lærernes daglige praksis/undervisning, børnenes læring og arbejdet i fagteam.
Ungdomsuddannelse
Målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Indikatorer herpå er andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse: Andelen der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse er faldet lidt inden for de seneste tre år og ligger lige under landsgennemsnittet (44,8 procent i Rebild og 45,6 på landsplan). Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes faldet en anelse og er lidt under landsgennemsnittet (88,3 procent i Rebild mod 89,2 på landsplan)
På baggrund af fremskrivningsmodel udarbejdet af ministeriet forventes det, at ca. 81,0 % af eleverne, der afsluttede 9. klasse mellem 2014 og 2016, vil fuldføre en ungdomsuddannelse, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Resultatet ligger dog fortsat noget fra målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.
I Rebild Kommune er det fra skoleåret 2019/2020 besluttet, at oprette et nyt skoletilbud for 8. og 9. klasses elever. Det nye skoletilbud, kaldet ”Basic Skills”, er et tilbud for de unge, der af forskellige grunde et kørt fast i deres nuværende skoletilbud og vurderes at kunne profitere af et anderledes skoletilbud i et alternativt læringsmiljø. Dette tiltag skal bl.a. bidrage til at øge andelen af elever, der fagligt, personligt og socialt vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ligeledes vil den sammenhængende ungeindsats (se andet punkt på dagens møde), som træder i kraft pr. 1.9.19 yderligere understøtte, at alle unge er enten i uddannelse eller job.
Trivsel
Med reformens indførelse blev der samtidig stillet krav om en lovpligtig trivselsundersøgelse blandt alle elever i hele landet. Trivselsundersøgelsen udføres hvert år i perioden januar til marts - hvilket betyder, at der i nærværende rapport er resultater for skoleårene 2016-17 og 2017-18.
Eleverne i 0.-3. klasse svarer på et reduceret spørgeskema, mens eleverne i 4.-9. klasse svarer på alle spørgsmålene. Kigger man på svarene fra Rebild kommunens elever, ligger disse på nogenlunde samme niveau som på landsplan. Samtidig ses det, at resultaterne stort set er uændrede i de to målte skoleår.
Inklusion
Rebild Kommune inkluderer 96,2 % af eleverne i den normale undervisning, hvilket har været ret stabilt de seneste 3 år og over landsgennemsnittet.
Fremadrettet arbejde
Forvaltningen vil, i samarbejde med skolelederne, fortsat arbejde med skolernes kvalitet og faglige resultater. I forhold til selve rammerne omkring kvalitetsarbejdet, herunder specifikt kvalitetsrapporten som værktøj, vil der blive kigget på mulighederne for en anden form, som samler hele børne- og ungeområdet. I dette arbejde vil der blive taget højde for de mange lovbundne krav, der ligger til kvalitetsrapporten. Samtidig er det et område, hvor der også på landsplan forventes at ske en udvikling.
Udskriv
Læs højt