Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Kulturkaravane Nord kommer til Rebild Kommune torsdag, fredag og lørdag i uge 38.

Kulturkaravanen består af en række arrangementer, som er udarbejdet til formålet af henholdsvis PixlArt, De Nordjyske Biblioteker og lærere fra Musikkonservatoriet.

I marts blev der holdt Kick Off møder for de arbejdsgrupper, der er nedsat i de 11 nordjyske kommuner til planlægning af kulturkaravanens afvikling.

Rebild Kommune deltog i kick off mødet med arbejdsgruppen, som består af:

- Bibliotekerne

- Kulturskolen

- Ungdomsskolen

- Kulturrådet

- Rebildcentret

- Forvaltningens kulturkonsulent 

Arrangementerne i Kulturkaravanen er fordelt således at Rebild Bibliotekerne står for afviklingen af de arrangementer, som udbydes af De Nordjyske Biblioteker. Dog koordinerer Ungdomsskolen et enkelt af arrangementerne, og Rebildcentret står også for et enkelt af ”biblioteksarrangementerne”. Arrangementer med musikkonservatoriets lærere koordineres med Rebild Kulturskole. PixlArt udbyder to arrangementer. Det ene i samarbejde med Rebild Kommunes Naturvejleder, og det andet er et skolearrangement, hvor 2 klasser fra Karensmindeskolen og 3 klasser fra Sortebakkeskolen deltager.

Tidspunkter og steder for arrangementerne er endnu ikke helt på plads men vil blive annonceret, således at arrangementerne gøres kendt for borgerne.

Resume

Sagen afgøres i Kultur- og fritidsudvalget.

Orientering om status for planlægning af Kulturkaravane Nords besøg i Rebild Kommune torsdag, fredag og lørdag i uge 38.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

I Rebild Kommune tildeles fra og med 2017 yderligere 500.000 kr. til drift af Regan Vest, således at det samlede tilskud i 2017 og frem er 1.205.000 kr.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune er, sammen med Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune, part i en aftale med Nordjyllands Historiske Museum. Den nuværende aftale gælder for perioden 2017-2020. I den forbindelse har museet fremsendt sit årsregnskab for 2017, som viser et lille overskud på 12.239 kr. Regnskabet er vedlagt som bilag. For nærmere detaljer henvises derfor til regnskabet, herunder museets bestyrelses og ledelsens bemærkninger til regnskabet.

Aftalens formål er at fremme museets udvikling og betydning i de tre kommuner. Aftalen giver klarhed om rammen for drift, således at museets ledelse har mulighed for at træffe langsigtede beslutninger og igangsætte målrettede tiltag, der kan medvirke til at kvalitetssikre museets virke. Aftalen er vedlagt som bilag.

Aftalen indeholder udviklingsmål for museets virke i de tre kommuner og anviser konkrete opgave- og ansvarsfordeling mellem kommunerne og museet vedrørende vedligeholdelse af bygninger og arealer, drift, formidling og udvikling af et bestemt lokalt museum. For Rebilds vedkommende er der lavet aftale om drift af Boldrup Museum. Af regnskabet fremgår det ligeledes, at museet er meget involveret i fremtidig drift af Regan Vest, belliggende i Rebild kommune.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0