Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at den nye vej navngives Rebslagervej.  

Teknik- og Miljøudvalget, 8. maj 2019, pkt. 81:

Et flertal bestående af Ole Frederiksen, Anna Oosterhof og Jeanette Sagan kunne ikke følge indstillingen og besluttede, at vejen navngives Kornmarken.

Kim Edberg og Morten Lem ønskede at tiltræde indstillingen.  

Genoptagelse af sagen.

Tommy Degn har anmodet om, at punktet behandles på byrådets møde. 

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Industrivejen til erhvervsområdet er vist på vedlagte kortbilag 1.

Der er foretaget høring af Ravnkilde Borgerforening og Ravnkilde Lokalhistoriske Forening, Ravnkildearkivet. Derudover er der kommet et forslag fra en borger, som har købt to erhvervsgrunde af Rebild Kommune på den nye vej.

Ravnkilde Lokalhistoriske Forening, Ravnkildearkivet har foreslået, at vejen navngives Rebslagervej.

Begrundelsen for dette er, at der gennem to generationer fra 1854 til 1905 blev drevet en rebslagervirksomhed. Den daværende vej til virksomheden blev kaldt for "Rebslagervejen", og den øverste del af denne vej var ganske tæt ved placeringen af den nye vej til erhvervsområdet. Høringssvar med kort fra Ravnkildearkivet er vedlagt som bilag 2.

Ravnkilde Borgerforening har foreslået, at vejen navngives Kornmarken, da der er en børnehave i området med navnet Kløvermarken, se bilag 3.

Det samme navn har en borger, som har købt to erhvervsgrunde ved den nye vej, foreslået, se bilag 4.

Efter høringsperioden er der kommet en ekstra bemærkning fra Ravnkilde Lokalhistoriske Forening, Ravnkildearkivet til Teknik- og Miljøudvalget, som vedrører beslutningen om navngivelsen af vejen, se bilag 5.

Center Plan, Byg og Vejs bemærkninger til forslagene:

Navnet Rebslagervej bærer præg af, at vejen fører til et erhvervsområde, hvilket kan medvirke til at karakterisere området som erhverv, ligesom navnet har en historisk tilknytning til området.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Genoptagelse af sagen.

Tommy Degn har på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om, at sagen optages på byrådets dagsorden.

I forbindelse med etableringen af en ny industrivej til et erhvervsområde i Ravnkilde, skal der tildeles nyt vejnavn.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkast til årsregnskab godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget, 8. maj 2019, pkt. 72:

Indstillingen blev tiltrådt.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har, på vegne af I/S Gunderup Deponi, udarbejdet et regnskab dækkende perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018.

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget af et formaliseret samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Samarbejdet, herunder samarbejdsaftalen, er godkendt af de respektive Byråd.

Samarbejdets forpligtelser vedrører blandt andet udgifter til følgende opgaver:

  • Retablering og slutafdækning af deponiet
  • Bortskaffelse af spildevand
  • Analyser af spildevand og grundvand
  • Drift og vedligehold af pumpesystem til spildevand

Forpligtelsen kan række 20 - 40 år frem i tiden, og samarbejdet skal være gældende indtil forpligtelserne ophører.

Da deponiet var aktivt, blev der afsat midler til at dække udgifterne til forpligtelserne. Udgifterne dækkes derfor af en økonomisk pulje på ca. 15,4 mio. kr. (ultimo 2018).  

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vurderer, at udkast til årsregnskab i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I forlængelse af den politiske behandling af udkast til årsregnskab, vil regnskabet blive påtegnet af BDO, ledelsen og samarbejdsgruppen.

Regnskabet

I regnskabsåret 2018 er der konteret et driftsresultat på -73.320 kr. I 2018 var der budgetteret med et driftsresultat på -686.805 kr.

Regnskabet for 2018 afviger fra budgettet pga. følgende:

  • Flere indtægter (renteindtægter/udbytte) i forhold til 2017.
  • Færre udgifter til bortskaffelse af spildevand (mindre nedbør).
  • Udgift til udskiftning af spildevandspumper mv. er udskudt til 2019.

Selvom deponiet er lukket, skal der fortsat opsamles spildevand samt udtages prøver af spildevand, grundvand mm. I en periode fra år 2018 til juni 2021 vil der desuden blive udført en slutafdækning af deponiet.

Samarbejdet Gunderup Deponi har udarbejdet en grafisk fremstilling af de forventede årlige udgifter fra 2019 til 2025 (bilag). I de kommende 3 år forventer Gunderup Deponi øgede udgifter i forbindelse med slutafdækning og udskiftning af spildevandspumper mv. Herefter forventer Gunderup Deponi, at de årlige udgifter primært vil omfatte udgifter til bortskaffelse af spildevand og udgifter til analyser af spildevand og grundvand.

Samarbejdets samlede beløb til afholdelse af udgifter er pr. 31. december 2018, 15.369.868 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget i et samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Årsregnskab for 2018 fremlægges til godkendelse.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0