Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at Sundhedsaftalen godkendes.

Sundhedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 63:

Godkendt.

Den nye sundhedsaftale " Sammen om sundhed" er en politisk aftale, som via en vision, bærende principper og 5 pejlemærker med politiske målsætninger sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet. De konkrete indsatser, der skal til for at udmønte sundhedsaftalen, er ikke fastlagt i sundhedsaftalen, men vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden.

Visionen i sundhedsaftalen er: ”Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem”.

Der skal arbejdes henimod visionen gennem 5 politiske pejlemærker:

1.  Styrket samarbejde med fokus på kerneopgaver og sundhedstilbud tæt på borgerne

2.  Bedre forløb og resultater med borgerne som aktive samarbejdspartnere

3.  Større lighed i sundhed

4.  Øget mental sundhed og trivsel er grundlaget for gode leveår

5.  Mindre rygning vil give flere raske leveår

Under hvert pejlemærke er opstillet politiske målsætninger, som sundhedsaftalearbejdet skal medvirke til at indfri. I aftalen er der derudover opstillet indikatorer, som vil indgå i den løbende opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorsættet vil blive udbygget i løbet af sundhedsaftaleperioden.

Sundhedsaftalen har hele den nordjyske befolkning som målgruppe, men sundhedsaftalen har særlig fokus på tre målgrupper i form af børn og unge med særlige udfordringer, borgere med psykisk sygdom samt borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger.

I sundhedsaftalen indeholder udover vision og pejlemærker en række bærende principper, som er den fælles grundforståelse parterne samarbejder ud fra. De bærende principper er:

• Fælles retning og lokalt ejerskab
• Vi vil dele data på tværs
• Vi vil prioritere telemedicinske løsninger og at elektroniks kommunikation fungere på tværs
• Vi vil udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre klarhed over ansvar, økonomi og kapacitet
• God og respektfuld samarbejdskultur
• Vi vil leve op til de nationale anbefalinger og retningslinier
• Sundhedsaftalen bygger videre på det fælles fundament

Den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet men i modsætning til den nuværende sundhedsaftale opstiller den ikke på forhånd konkrete indsatser, der skal udmønte sundhedsaftalen. Disse konkrete indsatser vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden i et samarbejde mellem parterne og med bred inddragelse af både borgere og andre aktører.

Når Sundhedsaftalen er godkendt af alle 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil Sundhedsaftalen blive fremsendt til Sundhedsstyrelsen. Den nye sundhedsaftale vil træde i kraft den 1. juli 2019.

Arbejdet med at implementere sundhedsaftalen vil derefter blive igangsat.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender de foreslåede tilpasninger af serviceniveau jf. sagsfremstillingen.

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 44:

Godkendt med den tilpasning, at kommunen fortsat anviser permanent bolig.

Genoptagelse af sagen.

Tommy Degn har på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om, at sagen optages på byrådets dagsorden.

Der henvises til sagsfremstillingen. Forvaltningen vurderer, at der kan blive tale om en stigning i udgifterne til særlig hjælp, da flere vil have en lav indkomst og dermed vil være berettiget til hjælp i særlige tilfælde. Ligeledes er der ikke længere 50% refusion på udgiften. Der vil blive taget højde for ændringerne, herunder de nedsatte ydelse ved fremlæggelse af basisbudgettet for 2020 og overslagsårene.

Baggrund og formål:

Regeringen og Dansk folkeparti har valgt at underbygge udlændingepolitikken yderligere med en række markante initiativer. Formålet med ændringerne er at sikre, at den midlertidige beskyttelse i Danmark ikke bliver til en permanent tilværelse, når beskyttelsesbehovet ophører. Lovændringerne udmønter de dele af finanslovsaftalen for 2019 der er vedrører udlændingeområdet.

Lovforslaget omhandler ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven, lov om en aktiv socialpolitik og forskellige andre love. Forslaget blev vedtaget den 21. februar 2019.

I dette notat er medtaget de områder, som har betydning for arbejdet med integrationsborgere i Rebild Kommune. Ændringerne er trådt i kraft 1. marts 2019, dog med få undtagelser. Undtagelserne vil fremgå i forbindelse med gennemgangen af de enkelte områder.

Ændringer i integrationsloven:

1. Nye benævnelser

Integrationsprogrammet ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For andre familiesammenførte benævnes programmet fremover introduktionsprogram. De nye benævnelser skal ses i sammenhæng med justeringen af formålsbestemmelsen i integrationsloven om, at rammerne for opholdet i Danmark udgøres af opholdsgrundlaget. For nogle vil udgangspunktet være midlertidigt ophold og et klart udgangspunkt om hjemrejse. For alle vil der være fokus på selvforsørgelse så hurtigt som muligt. Der ændres ikke i indholdet af programmerne og staten refunderer fortsat 50% af udgiften til programmerne. De nye benævnelser træder i kraft 1. juli 2019.

Integrationsydelsen benævnes fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Træder i kraft 1. januar 2020

Den tidligere integrationskontrakt benævnes fremover kontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab ændres til opholds- og selvforsørgelseserklæring. Erklæringen underskrives både af nyankomne udlændinge og af forskellige persongrupper under udlændingeloven som betingelse for henholdsvis at opnå permanent opholdstilladelse og for at få ægtefællesammenføring. Erklæringen er indholdsmæssigt blevet opdateret og tilpasset, så teksten afspejler alle de persongrupper, som underskriver erklæringen og for nogle det klare fokus på midlertidighed og hjemrejse.

2. Ny opdeling af integrationslovens personkreds

Integrationslovens personkreds består af udlændinge, der er flygtninge, familiesammenførte eller indvandrere. Fra den 1. juli 2019 opdeles lovens afgrænsning af familiesammenførte udlændinge i to nye hovedgrupper. Således at familiesammenførte til flygtninge bliver en gruppe, og andre familiesammenførte udlændinge en anden gruppe. Andre familiesammenførte kan fx være udlændinge, som er gift med en dansker. Det betyder at integrationsloven i fremtiden vil være opdelt i fire hovedgrupper i stedet for de nuværende tre: flygtninge, familiesammenførte udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge samt indvandrere. Opdelingen skal sikre, at det er tydeligt, hvilke personer der fremadrettet skal modtage selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og hvilke personer der skal modtage et introduktionsprogram, jf. pkt. 1. Opdelingen i fire persongrupper gælder fra 1. marts.

3. Justering af formålsbestemmelsen

Formålsbestemmelsen er justeret, så den afspejler den ønskede ramme for udlændingepolitikken. Der er lagt vægt på, at der under flygtninges ophold i Danmark skal være en klar ramme og en forventningsafstemning fra dag ét om, at opholdet er midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at man som udgangspunkt skal vende tilbage til sit hjemland, når beskyttelsesbehovet ophører. Bestemmelsen betoner fortsat vigtigheden af, at udlændingen tager ansvar for egen integration, bliver selvforsørgende, får en forståelse for de danske værdier m.v. Formålet er endvidere fortsat at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen.

4. Afskaffelse af kommunernes pligt til at anvise permanent bolig (kommunal indsats)

Efter hidtil gældende regler var kommunerne forpligtet til – ved modtagelse af nye flygtninge, at anvise en permanent bolig. Indtil det var muligt, skulle kommunen anvise et midlertidigt opholdssted. Fremover skal kommunen fortsat anvise et midlertidigt opholdssted til de nye flygtninge, der visiteres til kommunen. Kravet på en permanent bolig er ophævet, og kommunerne har ikke længere en særlig forpligtelse til at anvise en permanent bolig. De flygtninge, som er boligsøgende i længere tid– skal have mulighed for at blive boende på et midlertidigt opholdssted under uændrede vilkår, indtil den pågældende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden bolig. Det betyder at kommunerne ikke længere er forpligtiget til anvise en permanent bolig til flygtninge der visiteres til kommunerne efter 1. marts 2019.

5. Fravigelse af krav om kontinuerlige virksomhedsrettede tilbud ved deltagelse i i tilbud efter repatrieringsloven (kommunal indsats)

Kommunerne får fremover mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering efter en konkret vurdering, når det vurderes at være relevant i forhold til at understøtte og forberede en varig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Kommunerne får samtidig mulighed for at fravige kravet i integrationslovens § 17 a om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats for de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og som tilbydes vejledning og opkvalificering efter repatrieringsloven.

6. Hjælp i særlige tilfælde (kommunal indsats)

Hjælp i særlige tilfælde har hidtil kunnet gives efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til udlændinge i de første 3 år. Dette har betydet, at der var 50% refusion på udgiften.  Da det er hensigten, at kommunalbestyrelsen fremover skal afholde udgifterne til hjælp i særlige tilfælde til udlændinge, flyttes muligheden for bevilling af hjælp i særlige tilfælde fra lov om aktiv socialpolitik til integrationslovens kapitel 6, og der er dermed ikke længere refusion på udgifterne.  Personer omfattet af integrationslovens kapitel 6 vil dog fortsat kunne modtage hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik, som ikke findes tilsvarende i integrationsloven. De dækker eksempelvis midlertidig huslejeudgifter ved trussel om udsættelse af bolig, tandbehandling mv. På bevillinger efter lov om en aktiv socialpolitik vil der forsat være 50% refusion. Hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2. refundere fortsat med 50%.

Ændringer i repatrieringsloven:

1.  Udvidet målgruppe

Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab, har nu mulighed for at søge om repatrieringsstøtte. Det er en betingelse for at få adgang til støtten, at den pågældende i forbindelse med udrejse løses betinget fra sit danske statsborgerskab.

.

2.  Mulighed for at modtage repatrieringsstøtte til lande, hvor der meddeles ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3

Der er fremover mulighed for at yde økonomisk støtte til personer med mere end ét års lovligt ophold i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus på grund af de generelle forhold i hjemlandet).

3.  Vejledning og opkvalificering (kommunal indsats)

Derudover får kommunerne mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, når det vurderes at være relevant i forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der vil f.eks. være tale om mulighed for korterevarende opkvalificerende kurser, eksempelvis i AMU-regi. Personer, der tager imod tilbuddet vil fortsat kunne modtage ydelser efter ydelseslovgivningen, det vil sige lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik.

4.  Registrering af repatrieringer (kommunal indsats)

Der indføres en retlig forpligtelse for kommunerne til at indberette afgørelser efter repatrieringsloven. Kommunernes indberetninger skal i praksis foregå som i dag til Dansk Flygtninghjælp, der for tiden på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave om repatriering.

5.  Beskrivelse af repatrieringsindsatsen i beskæftigelsesplanen (kommunal indsats)

Fremover skal kommunerne som en fast del af den årlige, lokale beskæftigelsesplan beskrive, hvordan den enkelte kommune arbejder med rådgivning og information om repatriering. Formålet er at skabe større fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen.

Ydelsesnedsættelse for forsørgere:  

Pr. 1. januar 2020 nedsættes selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for forsørgere:

• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere nedsættes med 2.000 kr. fra 12.145 kr. til 10.145 kr. pr. måned (2019-niveau)
• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person pr. måned fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau) pr. person – svarende til 2.000 kr. pr. husstand.

Der er dog visse grupper, hvor nedsættelsen sker senere, da den først gælder når der er optjent ret til halv børne-ungeydelse (36 mdr.) Når integrationsydelsen for forsørgere nedsættes sker der tilsvarende en nedsættelse af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere m.v. med henholdsvis 2.000 kr. for enlige forsørgere og 1.000 kr. for samlevende og gifte forsørgere pr. person. Samtidig nedsættes loftet for ægtefæller, som ikke opfylder 225-timersreglen, og hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse.

Kommunale opgaver og ansvarsområder i forbindelse med lovændringerne - ny fastsættelse af serviceniveau

Permanent boliger:

Afskaffelse af kommunens pligt til at anvise permanente boliger – hertil forslår forvaltningen, at anvisning af permanente boliger ophører, som det er intenderet i lovgivningen.

I stedet vil forvaltningen alene give råd og vejledning i forhold til den enkelte flygtnings boligsituation fx mulighed for at melde sig ind i boligselskab, at de skal være opmærksom på at bosætte sig i et område, hvor der er transportmuligheder ift. skole og job osv.

Hjælp i særlige tilfælde:

Muligheden for refusion på udgifter i særlige tilfælde bortfalder for borgere under integrationsloven, og det bliver en fuld kommunal udgift. Forvaltningen foreslår, at det gældende serviceniveau for bevilling af enkelt ydelse i særlige tilfælde fastholdes. Ved vurdering af om den enkelte selv kan afholde udgiften, har Rebild Kommune sidestillet det økonomiske rådighedsbeløb, for borgeren under integrationsloven, med unge på ungeydelse. 

Repatriering:

I forbindelse med udarbejdelse af den årlige beskæftigelsesplanen skal der indgå en beskrivelse af, hvordan kommunen vil arbejde med rådgivning og information om repatriering. Forvaltningen foreslår at målgruppen vejledes i forbindelse med samtaler på jobcenteret og at Dansk Flygtningehjælp bruges som undersøgende instans ved bevilling af repatriering. Det betyder, at de undersøger gældende ret og vurderer forholdene i det land, der ønskes repatriering til. Dansk Flygtningehjælp indstiller til Kommunen, som efterfølgende træffer afgørelse.

Indsatsen ift. repatriering skrives ind i  Beskæftigelsesplanen for 2020.

Omkring vejlednings- og opkvalificeringsforløb forslår forvaltningen, at der tages individuel beslutning om et forløb, ved konkret forespørgsel.

Implementering

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en plan for information til de berørte borgere. Herunder varsling af nedsat ydelse, samtaler om repatriering, orienteringsmøder mm. Orienteringen, omkring ændringerne afholdes i efteråret, således at de berørte har tid til at forsøge at tilpasse sig ændringerne.

Tilpasninger i serviceniveauet vil blive konsekvensrettet i de interne arbejdsgange, herunder modtagelsesprogrammet, som er politisk godkendt på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 5. december 2016. Således at beskrivelserne lever op til lovændringerne og et eventuelt justeret serviceniveau, som foreslået ovenfor.