Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har solgt en erhvervsgrund på Porsborgparken i Støvring. Der er ingen adgangsvej med afvanding eller stikledninger til grunden.

Center Plan, Byg og Vej har projekteret vejforløbet til grunden, som er en del af vejforløbet på udstykningsplanen, vist på vedhæftede bilag. Det anbefales, at man i første omgang kun etablerer de 135 meter fra Porsborgparken og ind til den solgte grund. Vejen vil i henhold til lokalplanen blive udført som en 6 meter bred vej med 1 meter rabat i hver side. Der udføres vejafvanding og belysning på vejen.

Rebild Forsyning anlægger ikke forsyningsledninger i vejen, da virksomheden skal tilsluttes forsyningsledningerne, der ligger langs med motorvejen.

Da projektet ikke fremgår af investeringsoversigten, skal Udvalget for Teknik og Miljø træffe beslutning om de overordnede vilkår for udbuddet. Arbejdet udbydes i en indbudt licitation, hvor der anvendes tildelingskriteriet laveste pris. Der indgås entreprisekontrakt efter AB92. Entreprenøren skal stille en arbejdsgaranti efter AB92.

Den vindende entreprenør skal påtage sig en arbejdsklausul og skal således tilbyde løn og ansættelsesvilkår, der er tilsvarende løn og ansættelsesvilkår i de overenskomster, der generelt er gældende på området. Arbejdsklausulen omfatter også eventuelle underentreprenører og indeholder mulighed for kontrol af alle relevante oplysninger.

Der stilles ikke krav om, at entreprenøren påtager sig en uddannelsesklausul, idet der er tale om en kort periode til udførelse af arbejdet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal byggemodnes til en solgt erhvervsgrund på Porsborgparken i Støvring. Der skal findes og frigives midler til udførelse af byggemodningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 323 – Boliger ved Strandvejen, Haverslev sendes i offentlig høring i 4 uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 25. september 2019, pkt. 147:

Godkendt

Økonomi

-  Ved den endelig vedtagelse af lokalplanen kan ejer forlange planområdet overtaget. Taksationskommissionen fastlægger prisen. 

-  Private fælles veje i området tilbydes overtaget af kommunen.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af lokalplansforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af 33 parcelhusboliger på store grunde med mindstestørrelse på ca. 1000m².

Lokalplanområdet er ca. 6 ha stort, og ligger ved Strandvejen i Haverslev tæt på skole, børnehave og idrætshal.

I planlægningen har der været et særligt fokus på håndtering af støj fra nærliggende erhvervsområde i forhold til placering af boligerne.

Lokalplanen fastlægger, at området udlægges til parcelhusbebyggelse, med store fællesområder. Vejadgang til området bliver fra Strandvejen.

En del af lokalplanområdet er støjbelastet. Det støjbelastede område friholdes for boliger og giver derfor området et større grønt areal.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af byrådsbeslutning d. 20. december 2018 om at vedtage kommuneplantillæg, der udlægger planområdet i kommuneplanen, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 323 – Boliger ved Strandvejen, Haverslev. Der skal tages stilling til om planforslaget skal sendes i offentlig høring. 

Beslutning

For indstillingen stemte Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Den Sociale Fællesliste. Imod stemte Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet.

Godkendt.

Socialdemokratiet stemte imod på grund af forbehold for byggehøjde.

Det Konservative Folkeparti ønsker dele af byggefelterne 3 og 5 reduceret til 2 etager og i stedet kan byggefelterne 6 og 7 øges tilsvarende.

Der udarbejdes investeringsbudget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0