Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af forvaltningen.

Indstilling


at forslag til lokalplan nr. 273 godkendes som en endeligt vedtaget plan.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. januar 2014, pkt. 13: 

Indstilles godkendt som indstillet.

Øster Hornum Børneunivers forespørges om muligheden for at de overtager legepladsens redskaber for at etablere legeplads ved skolen.

Økonomi

Intet

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 273 omfatter et område på ca. 6400 m2. Området ligger centralt i Øster Hornum. Hele området er ejet af Rebild Kommune. Området består af den tidligere børnehave Sandgraven samt det grønne anlæg vest for børnehaven.

Lokalplanen udlægger området til boliger i form af åben-lav bebyggelse eller tæt-lav bebyggelse samt til offentligt rekreativt areal. Lokalplanen inddrager det grønne anlæg vest for børnehaven til boliger. I stedet udlægges børnehavens legeplads til offentligt rekreativt areal. Dette giver en mere optimal udnyttelse af arealet, da arealet ved legepladsen er meget kuperet og ikke egnet til boliger. De store terrænforskelle giver dog et spændende område, hvorfor man med fordel kan flytte det rekreative areal hertil.

Forslag til lokalplan nr. 273 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 09.10.2013 til den 04.12.2013 (BY 19.09.2013 punkt 187). I perioden er der indkommet 1 høringssvar. Høringssvaret er kort refereret nedenfor.

  Afsender Høringssvarets indhold Forvaltningens bemærkninger
1 De kommunale dagplejere i Øster Hornum og Molbjerg Dagplejerne bruger legepladsen og redskaberne ved børnehaven. De ønsker, at legeredskaber og hegnet omkring området bevares. Lokalplanen giver mulighed for, at området fortsat indrettes med legeredskaber, men stiller ikke krav om, at legeredskaberne eller hegnet skal bevares. Hvorvidt legepladsen bevares er i sidste ende et politisk og prioriteringsmæssigt spørgsmål.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af mindretallet i TMU.

Indstilling


at udkast til kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan nr. 276 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. januar 2014, pkt. 12: 

Indstilles godkendt som indstillet.

Forvaltningen udarbejder til ØK et notat der belyser kravene til p-pladser i de omkringliggende lokalplaner.

Morten Lem og Allan Busk finder at kommuneplanens krav til p-pladser fastholdes.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Udkast til lokalplan nr. 276 omfatter et areal på ca. 6800 m2. Lokalplanområdet ligger i et af de mest centrale områder i Støvring by i det sydøstlige hjørne af krydset mellem Jernbanegade og Hobrovej. Området består af ejendommene omkring det eksisterende Støvring Bycenter samt 4 byhuse syd herfor.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den gældende Kommuneplan 2013 f.s.v. angår detailhandelsafgrænsningen og rammebestemmelserne. Lokalplanen giver mulighed for detailhandel på matr. nr. 9bk og den del af matr. nr. 7000bg, som ligger indenfor lokalplanområdet. Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 ændrer detailhandelsafgrænsningen og afgrænsningen af rammeområderne, så matr. nr. 9bk og den del af matr. nr. 7000bg, som ligger indenfor lokalplanområdet, er omfattet af detailhandelsafgrænsningen og rammeområde 09.C1, som giver mulighed for detailhandel.

Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 147 og lokalplan nr. 202, som udlægger området til bytorv med butikker, boliger og liberale erhverv. Der har ikke været et ønske om at realisere lokalplan nr. 202, bl.a. pga. lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser herunder byggefelter. Indretningen i lokalplan nr. 276 vil forhåbentlig munde ud i en renovering af hele området til gavn og glæde for Støvring by og omegn.

Det vigtigste hovedgreb i lokalplanen er indretningen af et attraktivt bytorv, hvor de omkringliggende butikker mv. bidrager til at skabe et torvemiljø og byliv. Butikker mv. skal orienteres ind mod torvet. Af hensyn til udbuddet og mangfoldigheden på torvet må ingen udvalgsvarebutik, cafe eller restaurant råde over et areal på mere end 500 m2 i 1. etage. Bygherres rådgivere ønsker ikke denne begrænsning, da de gerne vil have mulighed for 1 butik i hele bygningsstaven ud mod Hobrovej syd for torvet og passagen/porten til Hobrovej.

Iht. Kommuneplan 2013 skal der etableres mindst 1½ p-plads per etagebolig og 1 p-plads per 50 m2 butik eller kontor. Lokalplanen stiller kun krav om 1 p-plads per 75 m2 butik eller kontor og 1 p-plads per bolig. Det forventes, at der sker en bedre udnyttelse af de fælles parkeringspladser, da behovet for p-pladser til boliger ikke topper på samme tidspunkt af dagen som behovet for p-pladser til butikker og erhverv. Herudover gælder det særlige for dette område, at det er et kommunalt ønske, at en betragtelig del af lokalplanområdet indrettes til torv, som ellers kunne have været indrettet til parkeringsplads.

Lokalplanområdet skal trafikbetjenes via Fredensgade og Hobrovej. Overkørslen til Hobrovej skal dog kun være en indkørsel og kun for køretøjer, som skal svinge til højre. Fodgængere har adgang til området fra Jernbanegade, Hobrovej og Fredensgade.

Lokalplanen giver mulighed for åbne altaner mod Hobrovej og Jernbanegade ligesom ved Krohaven på den modsatte side af Jernbanegade. Dette på trods af at de vejledende støjgrænser for trafikstøj ikke kan overholdes. Der gives dog mulighed for altaner mod vejen, da altanerne mod torvet (mod øst) vil ligge i skygge det meste af dagen. Altanerne kan dog ikke tælles med ved beregning af boligernes udendørs opholdsareal.

Der kan opsættes et henvisningsskilt til torvet ved indkørslen fra Hobrovej samt i krydset mellem Jernbanegade og Fredensgade. Men der kan ikke opsættes henvisningsskilte til de enkelte butikker. Stort set alle butikkerne har en facade ud mod Hobrovej og Jernbanegade, hvorfor det vurderes, at de har tilstrækkelig eksponering i gadebilledet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0