Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på deres møde den 5. december 2013 at sende et forslag om en helhedsmodel i høring. Forslaget bygger på en idé, som er udsprunget af det arbejde, der har været igangsat ift. hvordan folkeskolereformen i Rebild Kommune skal udmøntes.  

Den idé, der blev sendt i høring, er en helhedsmodel fra kl. 8-15 (35 timer ugentligt) gældende for alle elever i indskolingen og mellemtrin.

Folkeskolereformen betyder i sig selv en skoledag på 30 timer for indskolingen og 33 timer for mellemtrinnet). Timetallet for udskolingen bliver med den nye reform ligeledes 35 timer.

Ideen med en udvidelse af skoledagen til en helhedsmodel giver mulighed for i højere grad at skabe en skoledag for eleverne, hvor der er mere tid i løbet af dagen. Det giver en meget bedre mulighed for at indtænke mere sammenhængende forløb og fleksible læringsforløb, mere tid til understøttende undervisning, anderledes faglige og sociale aktiviteter, mere bevægelse samt tid til ro og faglig fordybelse. Endvidere vil der være mulighed for at sikre mere tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre både interne og eksterne aktører. Der skal være fortsat være et tilbud til eleverne om morgenen fra 6.30 til kl. 8.00 og om eftermiddagen fra kl. 15.00-17.00 (fredag dog kun til kl. 16). Det er et tilbud, hvor der ikke foregår samme aktiviteter som i SFO'en i dag, da den kortere åbningstid skaber nogle andre grundvilkår for at drive SFO.

Helhedsmodellen er ligeledes tænkt ift. specialklasserne i Rebild Kommune. AK-klassen kører videre som en heldagsskole fra kl. 8 - 15.30.  

Høringssvar

Der er indkommet 46 høringssvar fra skolebestyrelser, forældrebestyrelser, bestyrelser for andre institutioner med berøring ift. forslaget, MEDudvalg og faglige organisationer. Desuden er der en række forældre, der har indsendt høringssvar ift. forslaget om helhedsmodellen. (Alle høringssvar er vedlagt som bilag)

Der er forskellige tilkendegivelser i høringssvarene i flere forskellige retninger, hvilket må anses som naturligt set i lyset af, at der er tale om en forandring ift. det vi kender i dag.

Generelt er de fleste skolebestyrelser positive overfor ideen om en helhedsmodel, men samtidig peger de på, at de fortsat ønsker et SFO-tilbud før og efter helhedsskolen med samme kvalitet som det nuværende. Skolebestyrelsen ved Sortebakkeskolen ønsker dog, at de mindste børns skoledag slutter kl. 14, da det vil give rum til et SFO-tilbud med kvalitet samt øge fleksibiliteten for børnefamilierne.

De faglige organisationer har vidt forskellige holdninger til helhedsmodellen, som bl.a. skal ses i lyset af konsekvenserne for stillingerne på de forskellige fagområder. Lærerkredsen er derudover positive overfor ideen om helhedsskole, fordi det forøger lærernes mulighed for at sammentænke den fagfaglige undervisning og understøttende undervisning. BUPL og FOA er imod det fremlagte forslag. 

Der er indkommet en række høringssvar fra forskellige forældre og grupper af forældre. Alle høringssvar fra forældrene er imod forslaget om en helhedsmodel, bl.a. fordi de ikke synes skoledagen skal udvides eller at forældrene skal fratages mere mulighed for tid sammen med deres børn.

Der er indkommet høringssvar fra mange af dagtilbuddenes bestyrelser. Der er blandt forældrebestyrelserne forskellige holdninger til helhedsmodellen. Flere af høringssvarene peger dog på, at de synes SFO/pasning skal være i skoleregi for at sikre, at det er de samme pædagoger eleverne møder i henholdsvis skole- og SFOdel. Desuden anses det heller ikke som meningsskabende for børnene, hvis de skal i børnehave efter skoletiden.

Høringssvarene fra MEDudvalgene er også blandede ift. hvorvidt helhedsmodellen er en god ide. Flere MEDudvalg har ikke kunnet blive enige om et fælles høringssvar grundet meget forskellige holdninger.

De overordnede temaer i høringssvarene

Tidspunkt for at udsende idéen i høring

Der er en hel del høringssvar, der peger på, at man ikke synes det har været hensigtsmæssigt at sende et forslag om helhedsmodel i høring midt i processen, hvor de fire arbejdsgrupper ikke har været færdige med deres arbejde. Flere høringssvar påpeger, at indhold og organisering hænger uløseligt sammen og skal behandles samtidigt.

Pasningstilbuddet

Forvaltningen havde for at understrege, at der var tale om et andet tilbud om eftermiddagen kaldt SFO-tilbuddet for et pasningstilbud, hvilket har medført en række reaktioner. Det har ikke været hensigten, at tilbuddet i SFO-regi skulle være uden kvalitet og kompetent personale. Forvaltningen erkender, at det har været en fejl og medført en uhensigtsmæssig opfattelse af kvaliteten i tilbuddet. Det har været forvaltningens hensigt at gøre opmærksom på at SFO’en med helhedsmodellen vil have kortere åbningstid og færre indmeldte. Dermed vil grundvilkårene for at drive en SFO være anderledes og det vil være en anden kvalitet, der skal tegne tilbuddet.

Indholdsdelen i Helhedsmodellen

Flere af høringssvarene påpeger, at det har været svært at forholde sig til en idé, fordi selve indholdet i helhedsskolen ikke har været konkret beskrevet.

Formålet med helhedsskolen er at give mere plads til netop at tænke innovativt, anderledes og sikre en mere varieret skoledag end reformen i sig selv åbner op for.

Helhedsmodellen skal således være med til at sikre, at der kan laves anderledes skoledage med inddragelse af flere forskellige personalegrupper og eksterne samarbejdspartnere, samt sikre tid til ro og faglig fordybelse ift. hvad den enkelte elev har behov for.

En stor del af indholdet skal planlægges på de enkelte skoler ift. de lokale kompetencer og muligheder - og skal ske i et samarbejde ml. skolebestyrelsen, ledelse, medarbejdere og skolens interessenter.

Kompetencer

I flere høringssvar beskrives vigtigheden af, at der anvendes forskellige kompetencer - og at specielt pædagogerne indtænkes i skolen og savner en klar tilkendegivelse heraf. Her vil forvaltningen gøre opmærksom på, at  Børne- og Ungdomsudvalget på deres møde i november vedtog, at den enkelte skole får kompetencen til at beslutte, hvem der lokalt skal varetage den understøttende undervisning ift. de lokale behov, indsatsområder og muligheder, men at der skal anvendes forskellige faggrupper til varetagelsen af understøttende undervisning.

Derudover gøres der i flere høringssvar opmærksom på vigtigheden af kompetenceudvikling både blandt ledelse og medarbejdere med henblik på at understøtte læringsmæssig innovation. Forvaltningen er bevidst om dette - og der er allerede en række kompetenceudviklingsprojekter i gang - herunder uddannelsen af de it-didaktiske vejledere samt deltagelse i et forskningsprojekt omkring nytænkning. Desuden skal Styregruppen for Fremtidens Folkeskole varetage koordineringen af den centrale del af kompetenceudviklingen i forlængelse af folkeskolereformen.

Økonomi

I flere høringssvar stilles der spørgsmål til økonomien og der gøres opmærksom på, at det,  såfremt der indføres en helhedsmodel i Rebild Kommune, er vigtigt, at den nuværende ressource på SFO-området fastholdes - også hvis flere end de 30 procent forudsat i beregninger fravælger SFO-tilbuddet.

Udgangspunktet for beregningerne har været, at den økonomiske forudsætning for helhedsmodellen er den økonomiske ramme for skole og SFO som er budgetteret i 2014. Den økonomiske ramme tænkes fastholdt på skoleområdet, også i tilfælde af faldende indmeldelse i SFO.

Evaluering og Evidens

Der peges af flere på, at de gerne vil have evidens ift. om en længere skoledag medfører, at elevernes faglige niveau højnes. En dele foreslår derfor, at det er vigtigt, at indførelsen af en helhedsmodel følges op med evaluering og sikring af evidens for formålet med en længere skoledag. Forvaltningen tilslutter sig, at der, såfremt helhedsmodellen indføres, skal indtænkes en evaluering.

Fritidsklubberne

Der er indkommet et høringssvar fra henholdsvis bestyrelsen og MEDudvalget i fritidsklubberne, som peger på, at det med en helhedsmodel på skoleområdet vil være næste umuligt at fortsætte arbejdet i den nuværende form og at området derfor skal nytænkes. En konkret mulighed er, at klubberne fremover organisered under skolerne. Medudvalget peger dog på, at det så vil være vigtigt at anvende de gode erfaringer og styrker, der er arbejdet med, siden klubberne overgik til Ungdomsskolen.

Styregruppen drøftede dette forslag på deres møde den 8. januar og der var bred enighed om, at det vil være en rigtig god ide. Skolelederne tilslutter sig ligeledes dette forslag.

Ungdomsskolens ledelse har på baggrund af drøftelserne på styregruppemødet efterfølgende fremsendt et notat, hvor de foreslår en konkret løsning, hvor klubberne fortsætter uforandret frem til skoleårets afslutning med nuværende aktivitetsniveau og efterfølgende overgår til skolerne. (notatet er vedlagt som bilag)

Ungdomsskolens ledelse ser den løsning som en mulighed for at skabe et mere kvalificeret fritidstilbud set i lyset af folkeskolereformen.

En unik mulighed for at skabe en ny skole

Med skolereformen er der mulighed for at lave en ny skole - mulighed for i hidtil uset grad af sammentænke de lærerfaglige og pædagogiske fagligheder, og dermed en mulighed for at tænke samarbejde mere bredt ift. at skabe bedre læring for eleverne. Skolereformen er i sig selv en udvidelse af skoledagen, men hvis der kigges på den konkrete udvidelse, gives der ikke meget luft til de overordnede mål og de tiltag og initiativer, der er tanken med reformen og de idéer som er fremkommet under indholdsdelen. Det er korrekt, at helhedsmodellen er en yderligere forlængelse af skoledagen, men helhedsmodellen stiller af samme årsag krav til skolerne om at skabe en helt anderledes skoledag, der bygger på de muligheder for variation og fleksibilitet i læringsmiljøerne, der understøtter den enkelte elevs motivation for at lære og udvikle sig. Langt størstedelen af vores elever i dag er i henholdsvis i skole og SFO fra kl. 8-15, men med en tydelig adskillelse af skole og SFO. Det er målet med helhedsmodellen, at elever og medarbejdere ikke skal opleve denne organisatoriske og faglige adskillelse, men derimod gennem hele dagen samarbejde om at udvikle eleverne. Styregruppen peger derfor på, at ideen om helhedsskolen fastholdes - for  dermed at skabe nogle helt nye rammer for, hvordan Fremtidens Folkeskole skal se ud i Rebild Kommune. Nogle rammer, som helt konkret skal udmøntes på den enkelte skole med stort lokalt islæt inden for de udstukne nationale og lokale rammer.  

Børne- og Ungdomsudvalget, 15. januar 2014, pkt. 6:

Udvalget indstiller indstillingen afvist, idet udvalget på baggrund af høringssvarene ikke kan tilslutte sig forslaget.

Udvalget indstiller dog samtidig, at det inden næste møde afklares, om Suldrup skole vil være forsøgsskole i skoleårene 2014/15 og 2015/16 i forhold til en udvidet helhedsmodel. 

Bent Skovgaard Olsen kan ikke tilslutte sig indstillingens sidste del.

Fsv. angår høringssvaret fra Terndrup Skole gøres opmærksom på, at medudvalg og SFO fra Terndrup tilslutter sig høringssvaret.

I forbindelse med kommunesammenlægningen traf Sammenlægningsudvalget den 23. november 2006 beslutning om at oprette et huslejenævn i eget regi. Det blev samtidig den 23. november 2006 og igen den 13. oktober 2011 besluttet, at der ved huslejevurderinger skulle tages udgangspunkt i det lejedes værdi. Som konsekvens heraf kan Boligreguleringslovens kap. 2 - 5 ikke finde anvendelse.

Omkostningsbestemt husleje i relation til huslejenævnets opgaver:

Reglerne om omkostningsbestemt husleje anvendes i sager, hvor en lejer klager over den aftalte husleje eller over en varslet huslejestigning. Huslejenævnet afgør sagen ved at beregne huslejen ud fra et budget over ejendommens udgifter. Budgettallene er en blanding af ejendommens aktuelle udgifter og tal, der fremgår eller beregnes ud fra loven. F.eks. ved ejendomme fra før 1973 skal udlejers afkast beregnes som 7 % af den offentlige ejendomsvurdering pr.1. april 1973. Ejers afkast ved udlejning

har således været låst fast i en meget lang årrække. Dog beregnes der også et noget højere afkast af afholdte forbedringsudgifter.

Vælger kommunalbestyrelsen, at reglerne om omkostningsbestemt husleje ikke skal gælde i kommunen, skal huslejenævnet i stedet for anvende lejelovens kap. 8 om ændring af lejevilkår. Ifølge de bestemmelser kan huslejenævnet kun nedsætte lejen, såfremt den væsentlig overstiger det lejedes værdi. Det er en meget skønsmæssig afgørelse, der typisk træffes ud fra en besigtigelse af det konkrete lejemål og nævnsmedlemmernes kendskab til lejeniveauet i kommunen. D.v.s. der er her større aftalefrihed for udlejer og lejer, kun begrænset af et allerede eksisterende lejeniveau i kommunen.

Fordele/ulemper?

Fordelene ved omkostningsbestemt husleje er – set over en årrække – et lavere huslejeniveau i kommunen. Det er en fordel for lejerne (socialt sigte) og bidrager til lavere boligstøtteudgifter for kommunen.

Modsat er reglerne til ugunst for udlejerne, der på kortere sigt kan få problemer med at opnå en rimelig økonomi i udlejningsvirksomheden, evt. med deraf følgende problemer med at sikre en passende vedligeholdelse og fornyelse af lejeboligerne. Det er også anført, at den omkostningsbestemte husleje bremser mobiliteten på boligmarkedet, idet man specielt i de større bysamfund ser familier, der bliver boende i store, gamle lejligheder, blot fordi lejen er lav, og uagtet langt mindre pladsbehov end tidligere.

Vælger kommunalbestyrelsen, at man ( fortsat ) ikke ønsker reglerne i lejelovens kap. 2-5, får det også den følge, at Huslejenævnet ikke har de beføjelser, som fremgår af boligreguleringslovens §22. Af den bestemmelse fremgår, at huslejenævnet kan nedsætte huslejen midlertidigt, indtil udlejer fuldt ud har efterlevet nævnets påbud om at udbedre vedligeholdelsesmangler. Lejer kan heller ikke anmode Grundejernes Investeringsfond om at udføre det påbudte arbejde som tvangsvedligeholdelsesarbejde på udlejers regning.

Vælger kommunalbestyrelsen, at boligreguleringslovens kap. 2-5 skal gælde i kommunen, fremgår det af lovens § 2, at de fleste bestemmelser i lovens kap. 7 om benyttelse af boliger også skal gælde i kommunen. Det handler specielt om regler, hvorefter boliger ikke må nedlægges uden kommunalbestyrelsens samtykke og regler, hvorefter det ikke er tilladt uden kommunalbestyrelsens samtykke for medlemmer af samme husstand at benytte mere end en bolig. Endvidere at boliger ikke uden samtykke må tages i brug til andet formål end helårsbeboelse.

Erhvervsudviklingsrådet drøftede på mødet den 3/12 2013 sine vedtægter i forbindelse med planlægningen af Rådets Årsmøde 2014. I drøftelserne blev det foreslået, at Rebild Erhvervsudviklingsråds vedtægters § 8 Årsmøde justeres, idet paragraffen foreskriver, at der er valg af medlemmer til rådet på Årsmødet i ulige år.

I praksis er dette imidlertid ikke længere tilfældet, da medlemmerne i Rådets første periode startende fra 2007 blev udpeget for 3 år. For at tydeliggøre praksis foreslås det derfor, at § 8 justeres således, at det fremgår, at der er valg til Erhvervsudviklingsrådet i lige år.