Bælum Bæk er rørlagt igennem Bælum by. Da rørene er udtjente og enkelte steder faldet sammen, har Byrådet besluttet at udskifte / strømpefore denne strækning.
Når hele eller dele af rørlagte strækninger skiftes ud, er der i vandløbsloven tale om et reguleringsprojekt, hvor de lodsejere, der har glæde af rørlægningen, skal betale udgifterne. Det konkrete projekt indebærer at udskifte rørene, hvor de er styrtet sammen og strømpefore dem, hvor der er risiko for sammenstyrtning på grund af deres alder.
Byrådet besluttede den 25. november 2010, at fordelingen af udgifter mellem land og by skal svare til den oprindelige fordeling på 61 (land) og 39 (by). Byrådet traf samtidig beslutning om at ville bidrage ved forlods at betale 80% af udgifterne.
Nogle af de berørte lodsejere har klaget over kommunens afgørelse, herunder hvorvidt strømpeforing skal sidestilles med en udskiftning/regulering.
Natur- og Miljøklagenævnet, der er klageinstans i forhold til vandløbsloven, traf afgørelse i sagen den 5. marts 2013 og gav Rebild Kommune medhold.
Sagen blev endvidere påklaget til Taksationskommissionen i forhold til fordelingen af udgifterne. Taksationskommissionen traf sin afgørelse den 31. januar 2013. Også her fik Rebild Kommune medhold.
Taksationskommissionens afgørelse blev anket til Overtaksationskommissionen, der har valgt at to-dele sin behandling af anken. Overtaksationskommissionen har i første omgang alene forholdt sig til, om en strømpeforing kan sidestilles med udskiftning/regulering.
Overtaksationskommissionen traf afgørelse i sagen den 31. oktober 2013. Kommissionen finder, at strømpeforing er vedligeholdelse og ikke en udskiftning/regulering. Udgiften til strømpeforing påhviler herved kommunen og ikke lodsejerne.
Hermed opstår den paradoksale situation, at Natur- og Miljøklagenævnet, der er myndighed på klager over de vandløbsretlige afgørelser, har truffet en afgørelse, der indebærer, at en strømepforing er at sidestille med en udskiftning/regulering og Overtaksationskommissionen har truffet en afgørelse, som strider mod denne afgørelse. Der er derfor behov for en afklaring både for de involverede borgere og Rebild Kommune.
Birgit Honore er jurist i Naturstyrelsen og Jens Andersen-Møller er advokat hos Holst advokater. De har hver især mange års erfaring i vandløbs-jura og finder begge, at Overtaksationskommissionen har truffet en afgørelse, der ligger uden for Kommissionens beføjelse, idet de mener, at Kommissionen ikke kan omgøre Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af vandløbsretlige spørgsmål.
Rebild Kommune kan således med en vis sandsynlighed få ændret Overtaksationskommissionens afgørelse ved at indbringe sagen for domstolene.
Forvaltningen har forelagt sagen for KL's chefkonsulent Troels Garde. Troels Garde oplyser, at KL ikke går ind i enkeltsager, men anbefaler, at Rebild Kommune indbringer sagen for domstolene.
Indbringer Rebild Kommune ikke sagen, er det dermed afgjort, at Kommunen skal betale alle udgifter til strømpeforingen. Ved andre lignende sager risikerer Rebild Kommune dermed også skulle afholde alle udgifter til strømpeforing.
Sagen har således principel karakter: Hvorvidt en taksationskommission overhovedet har hjemmel til at behandle vandløbsretlige spørgsmål eller om kommissionen udelukkende skal forholde sig til de erstatningsretlige spørgsmål.