Udkast til lokalplan nr. 276 omfatter et areal på ca. 6800 m2. Lokalplanområdet ligger i et af de mest centrale områder i Støvring by i det sydøstlige hjørne af krydset mellem Jernbanegade og Hobrovej. Området består af ejendommene omkring det eksisterende Støvring Bycenter samt 4 byhuse syd herfor.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den gældende Kommuneplan 2013 f.s.v. angår detailhandelsafgrænsningen og rammebestemmelserne. Lokalplanen giver mulighed for detailhandel på matr. nr. 9bk og den del af matr. nr. 7000bg, som ligger indenfor lokalplanområdet. Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 ændrer detailhandelsafgrænsningen og afgrænsningen af rammeområderne, så matr. nr. 9bk og den del af matr. nr. 7000bg, som ligger indenfor lokalplanområdet, er omfattet af detailhandelsafgrænsningen og rammeområde 09.C1, som giver mulighed for detailhandel.

Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 147 og lokalplan nr. 202, som udlægger området til bytorv med butikker, boliger og liberale erhverv. Der har ikke været et ønske om at realisere lokalplan nr. 202, bl.a. pga. lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser herunder byggefelter. Indretningen i lokalplan nr. 276 vil forhåbentlig munde ud i en renovering af hele området til gavn og glæde for Støvring by og omegn.

Det vigtigste hovedgreb i lokalplanen er indretningen af et attraktivt bytorv, hvor de omkringliggende butikker mv. bidrager til at skabe et torvemiljø og byliv. Butikker mv. skal orienteres ind mod torvet. Af hensyn til udbuddet og mangfoldigheden på torvet må ingen udvalgsvarebutik, cafe eller restaurant råde over et areal på mere end 500 m2 i 1. etage. Bygherres rådgivere ønsker ikke denne begrænsning, da de gerne vil have mulighed for 1 butik i hele bygningsstaven ud mod Hobrovej syd for torvet og passagen/porten til Hobrovej.

Iht. Kommuneplan 2013 skal der etableres mindst 1½ p-plads per etagebolig og 1 p-plads per 50 m2 butik eller kontor. Lokalplanen stiller kun krav om 1 p-plads per 75 m2 butik eller kontor og 1 p-plads per bolig. Det forventes, at der sker en bedre udnyttelse af de fælles parkeringspladser, da behovet for p-pladser til boliger ikke topper på samme tidspunkt af dagen som behovet for p-pladser til butikker og erhverv. Herudover gælder det særlige for dette område, at det er et kommunalt ønske, at en betragtelig del af lokalplanområdet indrettes til torv, som ellers kunne have været indrettet til parkeringsplads.

Lokalplanområdet skal trafikbetjenes via Fredensgade og Hobrovej. Overkørslen til Hobrovej skal dog kun være en indkørsel og kun for køretøjer, som skal svinge til højre. Fodgængere har adgang til området fra Jernbanegade, Hobrovej og Fredensgade.

Lokalplanen giver mulighed for åbne altaner mod Hobrovej og Jernbanegade ligesom ved Krohaven på den modsatte side af Jernbanegade. Dette på trods af at de vejledende støjgrænser for trafikstøj ikke kan overholdes. Der gives dog mulighed for altaner mod vejen, da altanerne mod torvet (mod øst) vil ligge i skygge det meste af dagen. Altanerne kan dog ikke tælles med ved beregning af boligernes udendørs opholdsareal.

Der kan opsættes et henvisningsskilt til torvet ved indkørslen fra Hobrovej samt i krydset mellem Jernbanegade og Fredensgade. Men der kan ikke opsættes henvisningsskilte til de enkelte butikker. Stort set alle butikkerne har en facade ud mod Hobrovej og Jernbanegade, hvorfor det vurderes, at de har tilstrækkelig eksponering i gadebilledet.

Ingen

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. januar 2014, pkt. 12: 

Indstilles godkendt som indstillet.

Forvaltningen udarbejder til ØK et notat der belyser kravene til p-pladser i de omkringliggende lokalplaner.

Morten Lem og Allan Busk finder at kommuneplanens krav til p-pladser fastholdes.

Bælum Bæk er rørlagt igennem Bælum by. Da rørene er udtjente og enkelte steder faldet sammen, har Byrådet besluttet at udskifte / strømpefore denne strækning.

Når hele eller dele af rørlagte strækninger skiftes ud, er der i vandløbsloven tale om et reguleringsprojekt, hvor de lodsejere, der har glæde af rørlægningen, skal betale udgifterne. Det konkrete projekt indebærer at udskifte rørene, hvor de er styrtet sammen og strømpefore dem, hvor der er risiko for sammenstyrtning på grund af deres alder.

Byrådet besluttede den 25. november 2010, at fordelingen af udgifter mellem land og by skal svare til den oprindelige fordeling på 61 (land) og 39 (by). Byrådet traf samtidig beslutning om at ville bidrage ved forlods at betale 80% af udgifterne.

Nogle af de berørte lodsejere har klaget over kommunens afgørelse, herunder hvorvidt strømpeforing skal sidestilles med en udskiftning/regulering.

Natur- og Miljøklagenævnet, der er klageinstans i forhold til vandløbsloven, traf afgørelse i sagen den 5. marts 2013 og gav Rebild Kommune medhold.

Sagen blev endvidere påklaget til Taksationskommissionen i forhold til fordelingen af udgifterne. Taksationskommissionen traf sin afgørelse den 31. januar 2013. Også her fik Rebild Kommune medhold.

Taksationskommissionens afgørelse blev anket til Overtaksationskommissionen, der har valgt at to-dele sin behandling af anken. Overtaksationskommissionen har i første omgang alene forholdt sig til, om en strømpeforing kan sidestilles med udskiftning/regulering.

Overtaksationskommissionen traf afgørelse i sagen den 31. oktober 2013. Kommissionen finder, at strømpeforing er vedligeholdelse og ikke en udskiftning/regulering. Udgiften til strømpeforing påhviler herved kommunen og ikke lodsejerne.

Hermed opstår den paradoksale situation, at Natur- og Miljøklagenævnet, der er myndighed på klager over de vandløbsretlige afgørelser, har truffet en afgørelse, der indebærer, at en strømepforing er at sidestille med en udskiftning/regulering og Overtaksationskommissionen har truffet en afgørelse, som strider mod denne afgørelse. Der er derfor behov for en afklaring både for de involverede borgere og Rebild Kommune.

Birgit Honore er jurist i Naturstyrelsen og Jens Andersen-Møller er advokat hos Holst advokater. De har hver især mange års erfaring i vandløbs-jura og finder begge, at Overtaksationskommissionen har truffet en afgørelse, der ligger uden for Kommissionens beføjelse, idet de mener, at Kommissionen ikke kan omgøre Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af vandløbsretlige spørgsmål.

Rebild Kommune kan således med en vis sandsynlighed få ændret Overtaksationskommissionens afgørelse ved at indbringe sagen for domstolene.

Forvaltningen har forelagt sagen for KL's chefkonsulent Troels Garde. Troels Garde oplyser, at KL ikke går ind i enkeltsager, men anbefaler, at Rebild Kommune indbringer sagen for domstolene.

Indbringer Rebild Kommune ikke sagen, er det dermed afgjort, at Kommunen skal betale alle udgifter til strømpeforingen. Ved andre lignende sager risikerer Rebild Kommune dermed også skulle afholde alle udgifter til strømpeforing.

Sagen har således principel karakter: Hvorvidt en taksationskommission overhovedet har hjemmel til at behandle vandløbsretlige spørgsmål eller om kommissionen udelukkende skal forholde sig til de erstatningsretlige spørgsmål.

Overtaksationskommissionens afgørelse indebærer, at Rebild Kommunes udgifter til Bælum Bæk projektet stiger i størrelsesordenen 430.000 til 460.000 kr.

Indbringer Rebild Kommune sagen for domstolene, indebærer det en udgift i størrelsesordenen 50-70.000 kr.

Domstolene vil i forbindelse med sagens afgørelse fastsætte evt. "tilkendte omkostninger til modparten". Forventeligt er det i størrelsesordenen 50.000 kr., der enten skal trækkes fra eller lægges til ovenstående udgift, afhængigt af om kommunen får medhold i sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. januar 2014, pkt. 11: 

Ole Frederiksen, Jan Brøndum og Jeppe Ugilt indstiller at overtaksationskommissionens afgørelse tages til efterretning.

Morten Lem og Allan Busk indstiller forvaltningens indstilling godkendt.