Sagsfremstilling
Byrådet har besluttet at holde visionsseminar den 6. og måske 7. marts 2014
Formålet med seminaret er at byrådet kan drøfte langsigtede overvejelser om, hvordan Rebild Kommune skal udvikle sig i de kommende år.
Seminaret giver byrådsmedlemmerne mulighed for at drøfte disse visioner og tanker uden for den formelle politiske dagsorden, og erfaringen er at denne form åbner for frugtbare debatter.
Fra deltagerne i de tidligere visionsseminarer, er der et ønske om at antallet af emner ikke bliver for stort. Det er vigtigt at der er nok tid til at tale grundigt om tingene.
Mulige emner til seminaret
Servicetjek af den eksisterende vision
Den nuværende vision har fireårs fødselsdag i år. Emner byrådet kan vende i den forbindelse kunne være:
1. Indholdet er formuleret at det tidligere byråd, men er det også udtryk for det nye byråds vision for Rebild Kommune?
2. Er den implementeret tilfredsstillende i organisationen eller vil vi gøre det anderledes?
3. Er formen som den skal være?
Bosætning og erhvervsudvikling
Rebild Kommune vil gerne have flere nye borgere og flere arbejdspladser. Hvordan skal denne opgave gribes an? Er der en målsætning og hvor højt prioriteret er opgaven? Hvilke ressourcer ønsker byrådet at afsætte – og hvilke konkrete ideer er der til, hvordan vi bedst når vore mål?
Tid og sted
Startdato- og tid er sat til 6. marts kl. 12. Varigheden kan for eksempel være:
6. marts kl. 09.00 til 6. marts kl. 0.00, uden overnatning
6. marts kl. 09.00 til 7. marts kl. 9.00, samme men med overnatning
6. marts kl. 12.00 til 7. marts kl. 12.00, med overnatning og program fredag formiddag
Stedet er endnu ikke valgt.
Praktisk tilrettelæggelse
Når emnerne for seminaret er lagt fast udarbejder forvaltningen de oplæg - både skriftlige og mundtlige - der skal bruges til drøftelserne. Det kan være relevant at hente eksterne oplægsholdere.