Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

KL udsender årligt udvalgte nøgletal på folkeskoleområdet. Formålet er at styrke overblikket og vidensgrundlaget for kommunerne. Kommunerne fik i december 2015 for første gang tilsendt de centrale nøgletal på skoleområdet. Vedlagte oversigt redegør for nøgletallene primært for skoleåret 2016/2017.

Formålet med nøgletalsoversigten er, at denne skal kunne bruges som grundlag for drøftelser i kommunalbestyrelse,fagudvalg og forvaltning om status for folkeskolen, herunder for reformen, inklusionsindsatsen og de nye arbejdstidsregler. KL vurderer, at det nu – godt fire år efter folkeskolereformens ikrafttræden – er muligt at følge den faktiske udvikling i nøgletallene på folkeskoleområdet, herunder for elevernes resultater. Nøgletalsoversigten dækker følgende temaer (1) reformens mål og øvrige resultater, (2) kompetencedækning, (3) inklusion, (4) arbejdsgiverforhold og (5) ressourcer.

I vedlagte oversigt vises både niveau og udvikling for størstedelen af nøgletallene for Rebild Kommune og sammenlignelige kommuner.

Overordnet om resultaterne

Hvis man tager udgangspunkt i de 5 temaer som KL har opsat for nøgletallene, kan der bl.a. bemærkes følgende:

(1) Reformens mål og øvrige resultater

Rebild Kommune ligger flot placeret hvad angår karaktergennemsnit, med et gennemsnit på 7,5 mod et landsgennemsnit på 6,9. Resultatet placerer kommunen på en 13.plads blandt alle landets kommuner og et stykke over sammenligningskommunerne (Lemvig, Varde, Nordfyns, Hedensted og Jammerbugt kommuner). Til gengæld synes der at kunne ligge et forbedringspotentiale i forhold til andelen af elever, der scorer mindst 2 eller derover i fagene dansk og matematik. Målt på dette parameter ligger Rebild Kommune en smule under landsgennemsnittet og næstsidst blandt sammenligningskommunerne. Elevernes overgang til ungdomsuddannelse (hvor hurtigt kommer de unge igang med en ungdomsuddannelse) er derimod noget over landsgennemsnittet og nr. 2 blandt sammenligningskommunerne. I forhold til resultaterne der fokuserer på elevernes trivsel, ligger Rebild Kommune lige omkring landsgennemsnit, med plads til forbedring, mens elevfraværet er lavt i forhold til landsgennemsnittet.

(2) Kompetencedækning.

Dette parameter beskæftiger sig med, i hvor høj grad lærerne har undervisningskompetence i de fag de underviser i. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Rebild Kommune ligger med 87,4 procent lidt over landsgennemsnittet.

(3) Inklusion

Dette parameter kigger på “segregeringsgraden” - altså andel elever fra egen kommune, der går i specialklasser på folkeskoler og specialskoler, kommunale ungdomsskoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud. På dette parameter ligger Rebild Kommune lavt, med 3,34 procent mod et landsgennemsnit på 4,78 procent. Dette betyder med andre ord, at langt de fleste elever - 96,66 procent - i denne opgørelse er inkluderet i almenskolen.

(4)Arbejdsgiverforhold

Dette parameter beskæftiger sig med lærernes fravær. I opgørelsen ligger fraværet på 5,88, hvilket er en anelse over landsgennemsnittet og næstsidst blandt sammenligningskommunerne. Fraværet har dog gennem en årrække været et fast fokusområde for SektorMED-udvalget for Børn- og Ungeområdet, og af den seneste opgørelse fra starten af 2018 fremgår det, at fraværet blandt lærerne var nede omkring 3,5 procent.  

(5)Ressourcer

Dette parameter opgør nettodriftsudgifter pr. elever inkl. specialtilbud. Af opgørelsen ses det, at Rebild Kommune har de femte laveste udgifter pr. elev - set i forhold til landsgennemsnittet. Samtidig er kommunens udgifter pr. elev lavest blandt sammenligningskommunerne, med 12.000 kr. op til den af disse kommuner, der har den højeste tildeling. Opgørelsen er baseret på regnskab 2016. Udvalget vil i forbindelse med budgetlægning modtage nyere nøgletal.

Samlet tegner opgørelsen et billede af et folkeskoleområde i Rebild Kommune, der leverer fine resultater, men også at der er plads til at blive endnu bedre - blandt andet på et parameter som elevernes trivsel. På dette parameter placerer Rebild Kommune sig omkring landsgennemsnittet, men bl.a. ved at fokusere på at øge elevinddragelsen ude på skolerne, vil Center Børn og Unge søge at løfte elevernes trivsel endnu mere.  

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter

- at godkende den nye definition af lavt fremmøde på 35 % børn med pasningsbehov

- at bibeholde de 3 dage før påske som lukkedage med koordineret pasning på nær i de institutioner, hvor der det foregående år var over 35 % børn med et pasningsbehov

- at tilføje det nye 5. pladsanvisningsprincip.

Godkendes den nye definition af lavt fremmøde (35 %) holdes udgifterne inden for den økonomiske ramme.

Såfremt de 3 dage før påske gøres til almindelige åbningsdage i samtlige institutioner, vil der være en merudgift forbundet hermed, og dette vil resultere i lidt lavere normering resten af året. Bibeholdes de 3 dage før påske som lukkedage med koordineret pasning, holdes udgifterne indenfor den fastsatte ramme.

Det nye pladsanvisningsprincip giver ikke anledning til yderligere økonomiske konsekvenser og kan dermed holdes indenfor den økonomiske ramme.

Baggrund

Da styrelsesvedtægten for dagtilbud og dertilhørende bilag blev godkendt i Byrådet den 21. december 2017, fremgik det i den politiske sag, at definitionen af lavt fremmøde samt fastsættelsen af lukkedage med koordineret pasning ville blive taget op på en separat sag. Efterfølgende har kontraktholdergruppen tilmed givet udtryk for et ønske om, at der indføres et nyt pladsanvisningsprincip, hvor der tages hensyn til alder, køn og etnicitet for at skabe diversitet i børnegrupperne i kommunens daginstitutioner.  

Definition af "lavt fremmøde":

Jf. lovgivning holdes der lukket i kommunens dagtilbud den 5. juni (Grundlovsdag), den 24. december (juleaftens dag), på helligdage og i weekenderne. Kommunen kan derudover beslutte at arrangere koordineret pasning på udvalgte dage, hvor pasningsbehovet er lavt. Når der er koordineret pasning samles pasningen (for børn i vuggestue, børnehave og sommetider SFO) i én institution i distriktet. Det er op til den enkelte kommune at fastsætte og udmelde de målbare kriterier for lavt fremmøde. Kommunens kriterier skal afspejle den situation, hvor det er uforholdsmæssigt omkostningstungt for kommunen at holde åbent.

Et flertal af forældrebestyrelserne og MEDudvalgene ønsker en ny definition af "lavt fremmøde", således det fastsættes til en procentsats fremfor antal børn. På nuværende tidspunkt defineres "lavt fremmøde" som 20 børn, hvilket ikke anses som hensigtsmæssigt, da der er stor forskel på antal indskrevne børn i institutionerne.

For at finde frem til den mest korrekte procentsats er det beregnet, hvad 20 børn i gennemsnit svarer til i procent for samtlige af daginstitutionerne (ift. indskrevne børn i marts 2018). 20 børn svarer i gennemsnit til 33 % i daginstitutionerne.

På baggrund af drøftelser med kontraktholdergruppen foreslår forvaltningen en procentsats på 35 %. Det vi sige, at hvis flere end 35 % børn har behov for pasning, de udvalgte dage med koordineret pasning, bør dagene ændres til almindelige åbningsdage i de pågældende daginstitutioner.

Fastsættelse af lukkedage med koordineret pasning:

Jf. dagtilbudsloven er det kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunens eller institutionens vurdering af, om der er lavt fremmøde på de ønskede lukkedage, er saglig. Den nuværende praksis er således, at samtlige institutioner melder tilbage til forvaltningen, hvor mange børn der, efter hver periode, benyttede koordineret pasning. På den måde kan forvaltningen holde styr på, om de fastsatte lukkedage med koordineret pasning afspejler forældrenes pasningsbehov. Derudover forventes det, at kontraktholderne løbende drøfter det i forældrebestyrelsen og i MEDudvalget. I slutningen af hvert år vil den koordinerede pasning fremover drøftes fælles på et kontraktholdermøde, så alle input og erfaringer kan tages med i beslutningen om fastsættelsen af lukkedage med koordineret pasning.

Der har siden 2012 været koordineret pasning de 3 dage før påske, dagen efter kr. himmelfartsdag, uge 29 og 30, mellem jul og nytår og den 31. december.

Jf. høringssvarene til bilag 4 (BFU-møde i december 2017) ønsker forældrebestyrelsen og MEDudvalget i Rebild Syd, at de 3 dage før påske gøres til almindelige åbningsdage.

Erfaringen fra 2017 viser, at i 4 institutioner (de 2 integrerede daginstitutioner; 100 meter skoven og Kronhjorten samt SFO'erne på Skørping skole og på Sortebakkeskolen) havde over 20 børn behov for pasning de 3 dage før påske. I 2 af institutionerne (100 meter skoven og Tumlehøj) havde over 35 % et pasningsbehov. I de resterende institutioner havde gennemsnitligt 8 børn/14 % et pasningsbehov de 3 dage før påske. Det bør nævnes, at der er forskel på antal/andel børn med pasningsbehov fra år til år alt efter, hvor den koordinerede pasning finder sted. Det ses, at der oftest er flest børn med pasningsbehov fra den institution, hvor den koordinerede pasning finder sted.

Andre kommuner

I Aalborg Kommune defineres lavt fremmøde som 45 %

I Mariagerfjord Kommune defineres lavt fremmøde ud fra antal indskrevne børn. I institutioner med 40 indskrevne børn defineres lavt fremmøde som 30 %, 60 børn/20%, 80 børn/15% og 100 børn/12%
I Vesthimmerlands kommune har man ikke et fast kriterium for lavt fremmøde. Der er altid koordineret pasning i Kr. Himmelfartsferien, uge 29 og 30 og mellem jul og nytår.

Forvaltningen anbefaler, at lavt fremmøde fremover defineres som 35 %, og at de 3 dage før påske bibeholdes som lukkedage med koordineret pasning - på nær i de institutioner, hvor der det foregående år var over 35 % med et pasningsbehov. Institutionerne med almindelig åbent i de 3 dage før påske kan evt. stå for den koordinerede pasning i distriktet, men som udgangspunkt aftales den koordinerede pasning af kontraktholderne i distriktet.

Såfremt udvalget godkender dette, foretager forvaltningen den nødvendige præcisering af bilag 4 til styrelsesvedtægten.

Pladsanvisningsprincip

Jf. bilag 3 til styrelsesvedtægten på dagtilbudsområdet sker optagelsen i kommunens dagtilbud ud fra følgende kriterier (i prioriteret rækkefølge):

1. Behovsdato. Såfremt der ikke kan anvises plads i det prioriterede dagtilbud anvises plads hos en anden dagplejer eller i en anden daginstitution i skoledistriktet.
2. Søskendefortrin - ift. optagelse i samme institution og pasningstype - forudsat, at der er kapacitet. Barnet der er skrevet op til en institution, hvor barnets bror eller søster går, har tilmed mulighed for at beholde placeringen på ventelisten, selvom der takkes ja til en plads i et andet dagtilbud.
3. Fødselsdato. Dvs. ældste barn er først på ventelisten til den enkelte institution.
4. Opprioritering af børn med særlige pædagogiske, helbredsmæssige eller sociale behov.

På baggrund af drøftelser med kontraktholdergruppen foreslår forvaltningen, at der tilføjes et 5. pladsanvisningsprincip:

"5. Diversitet - ift. sammensætningen af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet".
Dette 5. princip er med henblik på at skabe homogene dagtilbud.

Såfremt udvalget godkender dette, foretager forvaltningen den nødvendige præcisering af bilag 3 til styrelsesvedtægten.