Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget beslutter scenarie 1, dvs. den nye institution placeres på nuværende matrikel.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter placeringen af den ny integreret institution i Nørager.


Økonomi

Der er afsat 15 mio. kr. i 2021 til ny integreret institution som erstatning for eksisterende institution.


Scenarie 1:

Der er taget udgangspunkt i, at ved en beslutning om at den ny integrerede institution placeres på den samme matrikel som den eksisterende institution, da genhuses institutionen i byggeperioden i den tidligere daginstitution Kløvermarken i Ravnkilde. Der findes lokaler på skolen som mødested for daginstitutionens børn inden transport til Ravnkilde, samt til ophold efter hjemkomst fra Ravnkilde.

Til byggeprioden skal der indregnes tid til indflytning/klargøring, samt til udflytning/afrigning så det samlet bliver en forventet periode på ca. 11 måneder.


Flytteudgifter og klargøring af midlertidige lokaler skal afholdes af anlægsbudgettet. Transport til og fra Ravnkilde skal finansieres på anden vis.


Scenarie 2:

Der forventes ikke yderligere udgifter.



Sagsfremstilling

Der vil blive fremlagt 2 scenarier for fremtidig placering af en ny integreret daginstitution i Nørager, som erstatning for den eksisterende (se kortbilag for overblik).

- Scenarie 1: Institutionen opføres på samme matrikel som Regnbuen er placeret nu.

- Scenarie 2: Institutionen flytter "over gaden", og opføres på samme matrikel som Sortebakkeskolen.


Scenarie 1 - Bliver på nuværende matrikel:

Såfremt daginstitutionen bevares på dens nuværende matrikel, så bibeholdes institutionens meget gode udearealer, samt der bliver ikke reduceret i skolens udearealer. Dette er det store argument for at blive på sydsiden af vejen Sortebakken.


Det vurderes, at ved opførelse af en ny integreret daginstitution på samme matrikel, er ensbetydende med at institutionen skal flytte mens nedbrydning- og byggearbejdet pågår. Dette gør sig selvfølgelig gældende hvis den nye bygnings placeres omtrent hvor den eksisterende ligger, men også hvis den nye bygning placeres bag den eksisterende (syd for den eksisterende bygning).

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at en fremtidig placering på grunden er begrænset af en 100 meter beskyttelseslinje mod et beskyttet fortidsminde (Gravhøj).


Der er flere punkter der gør, at det samlet ikke kan anbefales at holde drift i eksisterende bygning under opførelsen af ny:

- 1: Adgang til byggefelt skal ske vest om eksisterende bygning, da der ikke er mulighed for adgang øst om eksisterende bygning. Dvs. alt trafik til og fra byggepladsen vil ske igennem det eksisterende parkeringsareal, hvor personale, børn og forældre ligeledes vil færdes og krydse samtidig.

- 2: Byggepladsen vil skulle indrettes umiddelbart ved siden byggefeltet, og vil inddrage langt størstedelen af legepladsarealet umiddelbart syd for den eksisterende bygning. Sammenholdt med ovenstående betragtning, som afskærer mulighed for udnyttelse af legepladsen mod vest mens byggeriet pågår.

- 3:Forsyninger til den nye bygning som El, kloak, vand, fjernvarme (nyt stik), fiberforbindelse mv. skal tages fra den eksisterende bygning, hvilket ikke er en mulighed så længe bygningen fortsat er der. Dvs. at flere af ovenstående tilslutninger kan ikke laves færdig før den eksisterende institution er væk. Det er ikke umuligt, men der vil være flere af ovenstående forsyninger der skal udføres over flere omgange - først en midlertidig placering, og efterfølgende en endelig placering når eksisterende bygning er væk. Alle forsyninger skal være i brug under hele byggefasen såfremt driften bibeholdes.

- 4: Støj- og støvgener fra henholdsvis nedbrydning af eksisterende bygning og opførelse af den nye.


Det er forvaltningens erfaring, at ved større byggeprojekter på Rebild Kommunes daginstitutioner, er den bedste løsning ikke at blande byggeplads og daginstitution sammen. Det giver udfordringer for både daginstitutionen og for den daglige drift af byggepladsen, og ikke mindst hvad gælder sikkerheden.


Derudover, så skal der ved en beslutning om en kontinuerlig drift af daginstitutionen i byggeperioden, tages hensyn til dette ved placeringen af den nye bygning. Dvs. der kan ikke tænkes frit på matriklen mht. den optimale placering af bygning, legeplads, parkering mv. Derfor har det også betydning for det endelige resultat. Det er en bygning der skal være i brug mange år frem i tiden, og processen kan blive begrænset af en evt. drift.


Genhusning vil blive løst ved brug af eksisterende egnede lokaler i form af den tidligere daginstitution i Ravnkilde, som tidligere husede Kløvermarken. Børn og personale skal transporteres frem og tilbage hver morgen og eftermiddag, og der skal på skolen eller i omkringliggende bygning laves mødested til dette formål. Afstanden mellem Regnbuen og Kløvermarken er ca. 12 km. og turen tager 15-20 minutter.


Scenarie 2 - Opføres på skolens matrikel

Scenarie 2 blev beskrevet i budgetnotatet til Børne- og Familieudvalget d. 2. september 2020 (BFU pkt. 95), men vil blive ridset op her igen.


Der opføres en ny institution på en ny placering – Institutionen placeres på samme matrikel som Sortebakkeskolen, hvilket betyder Nord for vejen Sortebakken.

Her begrænses området af, mod syd selve vejen Sortebakken, mod nord og nordøst Sortebakkeskolen med tilhørende legeområde og mod øst i form af et beskyttet fortidsminde (gravhøj) hvor den 100 meter beskyttelseslinje fremgår af oversigtskortet.


Ved dette scenarie kan institutionen flytte fra den eksisterende bygning direkte til den nye, og efterfølgende vil den eksisterende bygning blive nedrevet. Forsyninger til den nye bygning tages fra den gamle lærerbolig som ligeledes nedrives. Det betyder, at der bliver minimale driftsforstyrrelser i daginstitutionen, men vil derimod i et eller andet omfang få mere betydning for Sortebakkeskolen, da byggepladsen etableres på skolens matrikel.

Dette scenarie giver mulighed for at koble skole og institution tættere sammen fysisk samt på den måde sikre mulighed for endnu bedre overgange til skolen for områdets børn. Scenariet vil desuden øge trafiksikkerheden. Scenariet betyder også, at der bliver taget en del af skolens udeareal, og daginstitutionens udeareal vil blive mindre. Derfor vil det i denne proces være et must at inddrage skolen i processen også.


Tid

Der udarbejdes endelig overordnet tidsplan på ny daginstitution når beslutning om placering foreligger. Dog forventes den i hovedtræk at se ud som følger:

- april-juni 2021 - brugerproces.

- juli-august 2021 - udarbejdelse og udbud totalrådgiver.

- september-oktober 2021 - licitation, frigivelse af midler og kontrahering med totalrådgiver.

- november-december 2021 - udarbejdelse af myndigheds- og hovedprojekt.

- januar-februar 2022 - udbud i fagentrepriser (offentlig udbud).

- marts 2022 - licitation, frigivelse af midler og kontrahering med fagentreprenører.

- april-december 2022 - byggeproces.

- december 2022 - Aflevering.

- januar 2023 - Klar til ibrugtagning.


Tidsplanen er med forbehold for politisk behandling, og der kan ske forskydninger ift. hvilken placering der vælges, og om den eksisterende institution skal holdes i drift. Dog forventes tidspunktet for ibrugtagning ikke at afvige markant.


Det forventes, at der foreligger ny befolkningsprognose i marts 2021, hvorpå der kan vurderes på endelig kapacitetsbehov inden opstart af brugerproces.

Der er taget udgangspunkt i kapacitetsbehov fra budgetnotat, svarende til følgende normering:

- Børnehave - 60 børn

- Vuggestue - 12 børn


Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.


Der blev med budgettet for 2020-23 besluttet, at der skal bygges en ny institution i Nørager, som erstatning for den eksisterende daginstitution, Regnbuen. Der er ved budget 2021-24 afsat 15 mio. kr. til projektet.


Børne- og Familieudvalget besluttede d. 2. september 2020 (BFU pkt. 95), at det skulle være en selvstændig integreret institution i selvstændige lokaler, og ikke en del af Sortebakkeskolen - hverken organisatorisk eller bygningsmæssigt.


Børne- og Familieudvalget tager beslutning om den endelige placering af en ny integreret institution i Nørager.


Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning



Sagsfremstilling

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon.


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie og Handicap på socialområdet 1. kvartal 2021

Det primære fokusområde i 1.kvartal 2021 er opfølgninger. På socialområdet er der udvalgt 10 sager.

Opfølgninger

I alle 10 sager er der iværksat foranstaltninger efter servicelovens bestemmelser. Der foreligger ligeledes børnefaglige undersøgelser, som er grundigt belyst ligesom disse er udarbejdet rettidigt dvs. inden for 4 måneders fristen.

Der er foretaget rettidig opfølgning i 9 ud af 10 sager, og den ene sag hvor opfølgningen ikke er sket rettidigt, er opfølgningen planlagt. Der er ikke noget at bemærke ift. de lovgivningsmæssige rammer ved dette ledelsestilsyn - der er afholdt børnesamtale i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse og/eller i forbindelse med, at der træffes afgørelse om en foranstaltning. Ligeledes foreligger der relevant samtykke i alle sagerne.
Der er generelt en rød tråd i sagerne, og borgerne inddrages relevant i sagsbehandlingen.

Opmærksomhedspunkter

På baggrund af dette ledelsestilsyn vil der blive øget fokus på den socialfaglige vurdering i sagerne, hvad angår opfølgning på foranstaltninger. Der vil i den kommende tid være særligt fokus på arbejdsgange i fagsystemet, for sikring af tydelige vurderinger. For at sikre kvaliteten i indsatsen skal der stilles skarpt på målene for indsatsen. Der mangler i enkelte sager en bedre argumentation og vurdering af, om en indsats skal fortsætte.


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet 1.kvartal 2021

Det primære fokusområde i 1. kvartals ledelsestilsyn 2021 er opfølgninger. På børnehandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt med en sag fra hver rådgiver i børnehandicapteamet.

Der er indsatser jf. SEL § 11.7 – forebyggende indsats, SEL § 41- handicapkompenserende merudgifter, SEL § 42 - Tabt arbejdsfortjeneste

Serviceniveau

Serviceniveau anses for overholdt i alle sager.

Opfølgning

Der mangler opfølgning i 3 ud af 5 sager, ligesom der mangler en samtale med barnet i en enkelt sag. Sagerne er drøftet med de enkelte rådgivere, og giver anledning til fælles fokus i kommende sparring. Der er i de udvalgte sager ikke fundet fejl eller mangler af betydning for borgerens retssikkerhed.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Der laves ledelsestilsyn hvert kvartal. I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn på social- og børnehandicapområdet med kontrol af i alt 15 sager - 10 på socialområdet og 5 på børnehandicapområdet. Ledelsestilsynet er foretaget medio februar.

Ledelsestilsynet har denne gang særligt fokus på opfølgninger.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0