Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Peter Hjulmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler


at vedhæftede høringssvar til NT godkendes

at forvaltningens indstilling følges i forhold til tilpasning af budget 2022 og overslagsårene


Økonomi

NT's budgetforslag for 2022 er 2,5 mio. kr. mindre end Rebild Kommunes basisbudget.


I NT's budgetforslag for 2022 er indregnet en regulering på 0,8 mio. kr. under bustrafik, som kun forventes i 2022 og derfor nedskriver NT's budgetforslag.


På baggrund af forbruget på nuværende tidspunkt vurderes de samlede udgifter til NT-aftalen for 2021 at være 25,8 mio. kr. - hertil kommer en eventuel ekstra betaling som følge af kompensation for Covid-19.


Som tidligere år anbefaler forvaltningen, at Rebild Kommunes budget tilpasses budgetforslaget fra NT, reguleret for Rebild Kommunes egne vurderinger. Derfor bør Rebild Kommunes budget for NT-aftalen reguleres ned til 25,8 mio. kr. fratrukket den særlige regulering i 2022 på 0,8 mio. kr., så der samlet i budget 2022 reduceres med 1,9 mio. kr. i forhold til budget 2021.


Forvaltningen er informeret om, at der fra budget 2023 sker en ændring i finansieringsmodellen for NT, som betyder en yderligere omkostning for Rebild Kommune på 0,2 mio. kr. Denne ændring er ikke indarbejdet i NT's budgetforslag.


Forvaltningen anbefaler at budgettet fra 2023 og frem følger budgetoverslagene i NT's budgetforslag tillagt den forventede ændring i finansieringsmodellen og derfor kun fratrækkes 0,9 mio. kr.

Sagsfremstilling

Covid-19 har igen i 2022 en vis indvirkning på budgetforslaget fra NT. I budgetforslaget for 2022 har NT indregnet en økonomisk effektet på 41,9 mio. kr., som svarer til det forventede tab af passagerindtægter for bustrafikken som følge af Covid-19. NT har i budgetforslaget forudsat alle restriktioner i den kollektive trafik bliver fjernet med udgangen af september 2021. Det er endnu uvist om de 41,9 mio. kr. bliver kompenseret af staten eller om det bliver et øget tilskudsbehov fra ejerne. NT forventer det afklaret i forhandlinger i løbet af efteråret 2021.


Budgetforslaget fra NT på bustrafik og flextrafik for Rebild Kommune vises nedenfor. Til sammenligning er NT's seneste budgetforslag for 2021 medtaget.



I budgetforslaget ses et fald på 1,0 mio. kr. fra NT's seneste budgetforslag for 2021 til budgetforslaget for 2022. Der er i forhold til 2021 ingen forskel i serviceniveauet for Rebild Kommune. Faldet ses både under bustrafikken og flextrafikken. Faldet under bustrafik kan tilskrives en regulering vedr. tidligere år der afregnes i 2022 på samlet 0,8 mio. kr. Faldet under flextrafikken kan tilskrives flere justeringer i NT's operatørudgifter, øvrige driftsudgifter (for eksempel er der ikke planlagt større vedligeholdelsesarbejde på terminaler og forskydning af udskiftning af skilte der er sket i 2021 og derfor ikke længere skal budgetteres i 2022) samt i kapacitetsudgifter, hvor der er sket justeringer i forventede udgifter til forskelle implementerings- og udviklingsprojekter.


Generelt for alle kommunerne tager NT's budgetforslag udgangspunkt i aktivitetsniveauet for 2019, prisreguleret til 2022 niveau.


I budgetforslaget for 2022 har NT samlet indarbejdet en effektivisering på 5,2 mio. kr. som følge af et effektiviseringsprojekt i flextrafikken. Specifikt for Rebild Kommune er kørselsbidraget for flextrafikken sænket med 0,4 mio. kr., som følge heraf. Det er NT der skal sørge for at realisere effektiviseringen.


Nedenfor ses fordelingen af NT's budgetforslag sammenlignet med Rebild Kommunes basisbudget for 2022



Rebild Kommunes basisbudget for 2022 udgør samlet 26,9 mio. kr., derfor er der udfra NT's budgetforslag, tale om en mindreudgift på 2,5 mio. kr. i forhold til Rebild Kommunes basisbudget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Nordjyllands Trafikselskab (NT) har sendt deres budgetforslag for 2022 i høring.

Beslutning

Godkendt.


Udvalget anbefaler, at man anvender interviews i stedet for spørgeskemaer til ungemålgruppen.


Peter Hjulmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget godkender plan for evaluering af KUI.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 7. september 2021, pkt. 72:

Godkendt.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 7. september 2021, pkt. 105:

Godkendt.

Økonomi

Der er ingen umiddelbare økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Baggrund
Fra 1. august 2019 har kommunerne haft ansvaret for, at alle unge under 25 år får den nødvendige støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter lovgivningsmæssigt unge mellem 15 og 25 år. Rebild kommune besluttede at udvidede målgruppen til at omfatte unge mellem 13 - 30 år. Argumentationen for at udvide målgruppen var at sikre sammenhæng og koordinering af udsatte og sårbare unge forløb. Udover de helt unge valgte Rebild Kommune ligeledes at udvide målgruppen med de 25-30 årige uden uddannelse eller beskæftigelse, da den uddannelsesrettede beskæftigelsesindsats er den samme som for de 18-25 årige.


Den kommunale ungeindsats er en fælles kommunal opgave. Rebild Kommune har valgt at organisere KUI ud fra, at en stor del af de opgaver, der skulle varetages i KUI allerede i Rebild Kommune blev håndteret i de enkelte centre. Den sammenhængende kommunale ungeindsats skulle sikres via en relationel forpligtende koordinering mellem Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge, Center Familie- og handicap samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.
KUI er forankret i Ungeenheden i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, uden ændringer i den overordnede organisering og varetagelsen af myndighedsopgaverne. Alle medarbejdere har bibeholdt forankring til eget center/afdeling. Alle faggrupper fokuserer på lovgivning indenfor eget område.
Hvad evaluerer vi?
Ved etablering af KUI blev der udpeget følgende fem fokusområder for at sikre, at de unge oplever en samlet og koordineret indsats: 1) Én indgang, 2) én uddannelsesplan, 3) styrke det tværgående, helhedsorienterede og koordinerede samarbejde, 4) én ungeguide (kontaktperson) og 5) nyt tværgående samarbejdsforum. De fem fokusområder blev udpeget for at sikre, at de unge og forældrene oplever en samlet og koordineret indsats, hvor den unge er omdrejningspunktet. Evalueringen vil derfor have fokus på, om implementeringen af de fem fokusområder er lykkedes, og at de unge får en koordineret og sammenhængende indsats.

Hvordan evaluerer vi?
I evalueringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats vil der dels være interview med udvalgte nøglemedarbejdere/ledere ansat i Center Arbejdsmarked og Borgerservice; Center Børn og Unge; Center Familie- og handicap samt Center Sundhed, Kultur og Fritid i Rebild Kommune. De udvalgte nøglemedarbejdere/ledere interviewes med fokus på hvad, vi lykkes med, hvad vi vil fastholde og hvad, vi vil gøre bedre.

Evalueringsmetoden bygger på en undersøgelsesfase, hvor der ved hjælp af interviews med udvalgte nøglemedarbejdere/ledere vil blive dannet grundlag for det næste skridt i evalueringen. Her vil det afklares i hvilket omfang, det vil være relevant at målrette en spørgeskemaundersøgelse til ungemålgruppen, om deres oplevelse af KUI. Her vil der primært være tale om unge, som har en sag der varetages af flere forvaltningsområder.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0