Baggrund og formål
I september 2018 blev der truffet beslutning i forhold til den fremtidige kapacitet på skoleområdet i Støvring. Blandt de opstillede scenarier valgtes et scenarie, der indebar udvidelse af både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen. Samtidig blev der fra Børne- og Familieudvalgets side lagt vægt på, at man ønskede et tættere samarbejde mellem skolerne om udvikling af et spændende og attraktivt overbygningstilbud. Efter udvalgets beslutning blev der afholdt en række møder blandt ledelserne på Støvring-skolerne i forhold til at fastlægge et fælles fokus i samarbejdet omkring overbygningen. På Børne- og Familieudvalgsmødet den 3. februar blev der orienteret om arbejdet med at styrke samarbejde mellem Støvring-skolerne. I det følgende gives en status på skolernes fælles arbejde frem til nu samt en beskrivelse af de udfordringer, som arbejdet også er forbundet med, og som der arbejdes målrettet med. Med afsæt heri forelægges en procesplan for det fortsatte samarbejde.
Arbejdet med en spændende og attraktiv udskoling
Målet for samarbejdet mellem Støvring-skolerne er at skabe en spændende og varieret skoledag for eleverne i Støvring, og peger ind i temaet ‘Spændende og motiverende skoledag’ i Centerkontrakten for Børn og unge. Udskolingseleverne prioriteres særlig højt i samarbejdet, hvor eleverne skal opleve den faglige og sociale værdi af at mødes på tværs med andre elever om undervisningsprojekter og -temaer som fælles omdrejningspunkter. Samarbejdet er grundfæstet i en fælles tilgang til læring, herunder bl.a. den problembaseret tilgang til læring, som kort fortalt handler om, at eleverne udforsker og løser konkrete og praksisnære problemstillinger ved at eksperimentere, undersøge og lære. Corona har været en bremseklods for fysiske møder og etablering af samarbejdsrelationer mellem både lærere og elever, men den del er der heldigvis nu sat turbo på. Samarbejdet er i udvikling og initiativer og relationer på tværs er i vækst.
Nat-Neering projektet
Samarbejdet omkring Nat-Neering projektet var det første konkrete tiltag mellem Støvring-skolerne og blev beskrevet i sagen fra den 3. februar 2021 (en opdateret beskrivelse fra skolerne samt en tidsplan er vedlagt som bilag). Projektet skal bidrage til spændende og motiverende skoledage med udgangspunkt i metoden ‘Engineering’, og er en del af implementering af en kreativ problembaseret tilgang til læring. Grundet tiden med Covid-19 har det ikke være muligt at iværksætte projektet før dette skoleår, men projektet er nu skudt i gang, og der er etableret et koordineret samarbejde mellem skolerne. Eleverne udtaler, at de glæder sig til at prøve kræfter hermed, da de allerede har venskaber på tværs af skolerne, mens andre forventer, at det bliver sjovt, når vi først kommer i gang og lærer hinanden bedre at kende.
Formålet med projektet er:
- at samarbejdet mellem Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen udvides fra et lærersamarbejde til elevsamarbejde.
- at eleverne oplever et fælles projekt på tværs af skolerne, hvor man inspireres og videndeler med hinanden.
- en introduktion til Engineering-metoden på både lærer- og elevniveau.
- få fokus på naturfagskompetencen kommunikation.
Nat-Neering projektet har skabt en synergieffekt, der rækker ud over samarbejdet mellem Støvring-skolerne alene. Kommunens Naturfagsnetværk har i starten af skoleåret afholdt et kompetenceløft-kursus for alle interesserede faglærere i Engineering-metoden. Der var stor interesse, og i alt 32 lærere fra stort set alle kommunens skoler deltog. Initiativerne omkring Nat-Neering har stimuleret til faglige miljøer blandt lærere på flere skoler og har givet flere fagkollegaer at sparre og udvikle læringsforløb sammen med.
Nat-neering projektet er et konkret eksempel på, hvordan der arbejdes ind i flere af de delprojekter, der udfoldes i procesplanen for det fælles samarbejde, som præsenteres nederst.
Udfordringer i processen
Rammerne for et frugtbart tværgående samarbejde mellem to organisationer og kulturer definerer ikke bare sig selv - og skolerne er stødt på flere udfordringer i processen, som der arbejdes målrettet med. Udfordringerne har dannet grundlag for en procesplan, som skolerne i fællesskab har udarbejdet for deres fortsatte samarbejde.
Udfordringerne kan opridses i følgende overskrifter:
- Forskellige organisationskulturer
- Kompleks og flydende målsætning
- Konsensus og definitioner
- Logistik og koordinering
- Afstemning af læringsmål
- Elevforbehold
Samarbejde mellem skolerne har i startfasen været udfordret af de forskellige kulturer og måder at gøre tingene på. Skoleledelserne har derfor arbejdet meget målrettet med at afstemme forventninger, rammesætte samarbejdet, involvere medarbejdere i forslag til fælles aktiviteter og at italesætte gevinster ved et styrket samarbejde mellem skolerne, herunder især mulighed for sparring og erfaringsudveksling. Skoleledelserne har været meget opmærksomme på at skabe et lærerbåret ejerskab, for at værdien af samarbejdet skal nå helt ud til eleverne. Covid-19 har uomtvistelig været en hæmsko for fremdriften i samarbejdet, da det i sig selv har vanskeliggjort at mødes fysisk, etablere samarbejder samt planlægge og koordinere på tværs, som et samarbejde mellem to skoler kræver. Der opleves dog på nuværende tidspunkt en stigende motivation for samarbejdet, flere lærerbårne tiltag, øget engagement og en større frihed i arbejdet med den overordnede målsætning, hvor lærere sætter deres fagligheder i spil til gavn for eleverne.
I elevgrupperne opleves et vist forbehold, når der lægges op til individuelle valg på tværs af skolerne, fx valgfag. Det fordrer både, at eleverne har mod på at træde ud af de velkendte og trygge rammer på egen skole og indgå i nye fællesskaber samt forfølge en faglig motivation frem for en social. Udfordringen eksisterende ikke, når der er tale om hele klasser, som sammenbringes på tværs. Det er derfor forventningen gennem et øget fokus herpå, at eleverne kan støttes til det fagligt motiverede valg gennem det fremtidige samarbejde skolerne imellem.
Procesplan for samarbejdet mellem Støvring skolerne
Procesplanen er bygget op omkring fire overordnede delprojekter, som der samarbejdes omkring. Alle delprojekter er igangværende på forskellig vis, mens det varierer, hvor langt man er med indsatserne. De fire delprojekter er:
1) Problembaseret læring udbredes og koordineres på de to skoler
2) Fælles styrkelse af fagteamsamarbejde mellem de to skoler
3) Medarbejdermotiveret aktiviteter på tværs
4) Ledelsessamarbejde på tværs
Den samlede procesplan er vedlagt sagen som bilag, hvor delprojekterne er uddybet og beskrevet med mål, ansvar og procesplan.
I september 2022 vil Børne- og Familieudvalget fremlægges en orienteringssag med en status på alle fire delprojekter.
Udskriv
Læs højt
