Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget har efterspurgt mere information på kommunens hjemmeside omkring hvilke veje, der er vurderet trafikfarlige, og hvordan vurdering iværksættes.


Forvaltningen har udarbejdet et kommunekort til overblik og udsøgning af konkrete veje. Endvidere er procedure for anmodninger om vurdering af trafikfarlighed beskrevet:


https://rebild.dk/borger/pasning-skole-og-uddannelse/skolekoersel/farlige-skoleveje


Børne- og Familieudvalget har også bedt om begrundelser for vurderinger af skoleveje, når de forelægges til afgørelse. Fremadrettet vil Politiets begrundelse blive tilføjet sagsfremstillinger foruden vedlæggelse af bilag med Politiets dataindsamling.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Børne- og Familieudvalget efterspurgte i foråret forbedret information om trafikfarlige skoleveje på kommunens hjemmeside.

Beslutning

Godkendt.


Peter Hjulmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at den anførte vejstrækning kategoriseres trafikfarlig som beskrevet.

Økonomi

Pt. vil udgiften ved at blive omfattet af trafikfarlighed 7.-9. klasse være ét ekstra buskort af ca. 2.000,- kr.

Sagsfremstilling

Kommunen skal sørge for transport til og fra distriktsskolen jf. § 26 i Folkeskoleloven, hvis eleven har en længere skolevej end:

  • 2,5 km. for elever i 0.-3. klasse
  • 6 km. for elever i 4.-6. klasse
  • 7 km. for elever i 7.-9. klasse
  • 9 km. for elever i 10. klasse

Desuden skal kommunen sørge for transport til og fra distriktsskolen, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Forældre kan anmode kommunen om at få vurderet skolevejen.

Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vejstrækning må betragtes som trafikfarlig er tillagt kommunalbestyrelsen og i Rebild Kommune delegeret til Børne- og Familieudvalget, jf. Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen.

Forinden afgørelsen skal der indhentes udtalelse fra Politi og vejmyndighed.

Nordjyllands Politi har foretaget en besigtigelse og vurdering af den anmodede vejstrækning i forhold til vejens farlighed ved hjælp af et pointgivende beregningsprogram, jf. bilag.

Nordjyllands Politi tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilken rute der kan/skal anvendes, eller hvordan trafikanterne færdes, herunder om det er til fods, på cykel, ved krydsning, langs vejen eller hvilken årstid og tidspunkt på dagen.


Præstevej er blevet vurderet på strækningen fra nr. 80 til krydset Præstevej/Langelinie.


Vurderingen er at strækningen skal være trafikfarlig for alle elever, da strækningen er en smal vej og rabatten ikke skønnes egnet til færdsel af bløde trafikanter.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget

Der er indkommet vurdering fra Politiet af trafikfarlighed på Præstevej i Støvring, som Børne- og Familieudvalget skal træffe afgørelse om.

Strækningen er i forvejen vurderet trafikfarlig til og med 6. klasse og er ønsket vurderet i forhold til alle klassetrin.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0