Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen

I 2019 bad styrelsen via en central udmelding første gang kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på det sikrede tilbud Kofoedsminde. Målgruppen på Kofoedsminde er borgere med udviklingshæmning, der har begået alvorlig kriminalitet, og som er anbragt efter domstype 1 og domstype 2 samt i varetægtssurrogat.

På baggrund af den centrale udmelding i 2019 meldte kommunerne tilbage til styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven. I styrelsen er man dog fortsat af den opfattelse, at der er problemstillinger på Kofoedsminde, der skal håndteres.

Styrelsen har derfor den 22. november 2023 udsendt en central udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom til fornyet behandling i kommunerne. Her beder styrelsen om, at kommunerne beskriver en samlet løsning for etablering af et sikret tilbud i Vestdanmark.

Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse har der på tværs af de fem rammeaftalesekretariater været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af afrapporteringen indsamlet aktuel og uddybende viden både kvantitativt (opdateret data vedr. borgere på Kofoedsminde, medarbejdersammensætning mm.) og kvalitativt (via interviews og møder).


Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling

Hovedkonklusionen i afrapporteringen er, at der ikke er behov for at bygge et sikret tilbud i Vestdanmark til borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.

Styregruppen er på baggrund af de opdaterede data og udviklingsplaner således uenig i, dels at Kofoedsminde ikke har de fysiske og faglige rammer ift. at dække behovet for sikrede pladser på landsplan, dels at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark.

De faglige rammer på Kofoedsminde vurderes således at være tilfredsstillende, og styregruppen redegør i afrapporteringen for, at udvidelsesmulighederne på Kofoedsmindes sikrede afdelinger kombineret med en udvidelse af kapaciteten ift. åbne §108-pladser til borgere med domstype 2 fordelt i hele landet vil være den anbefalede vej at gå.

En øget kapacitet ift. åbne § 108-pladser målrettet borgere med domstype 2 vil bidrage til muligheden for at skabe et øget flow på pladserne på Kofoedsminde. Det er aktuelt vurderingen på Kofoedsminde, at 15 nuværende borgere kan udsluses herfra. Derved vil presset på Kofoedsminde mindskes.

Styregruppen foreslår således i afrapporteringen:

  • Trin 1: en udvidelse af sikrede pladser på Kofoedsminde
  • Trin 2: en udvidelse af kapaciteten ift. åbne § 108-pladser målrettet borgere med domstype 2 fordelt i hele landet


Der er helt essentielle præmisser og forudsætninger, som ligger til grund for styregruppens løsningsmodel:


  • Styregruppen foreslår, at der kigges nærmere på de økonomiske incitamenter, der knytter sig til placeringen af borgere med domstype 2 på Kofoedsminde. Kofoedsminde finansieres i dag via en objektiv finansiering. Styregruppen foreslår, at alle borgere med en domstype 2, fremover skal være takstfinansieret. Det er forventningen, at det kan understøtte flowet.
  • Styregruppen anbefaler, at staten skal afsætte puljer til finansiering af etablering af de nye pladser, og byggeriet skal friholdes fra anlægsloftet. Derudover skal kommunerne tilføres økonomi til drift af det øgede antal domsanbragte.
  • Styregruppen anbefaler også, at der indledes en dialog med staten om udviklingen i antallet af borgere i varetægtssurrogat på Kofoedsminde. Denne målgruppe har været i kraftig vækst i perioden. Det er styregruppens vurdering, at en alternativ placering af disse borgere kan være i tilknytning til statsfængslerne. Hvis Kofoedsminde ikke skal rumme borgere i varetægtssurrogat mindskes presset selvsagt tilsvarende.


Idet Social- og Boligstyrelsen helt konkret har bedt kommunerne beskrive, hvordan et vestdansk sikret tilbud kan etableres, har styregruppen i tillæg hertil udarbejdet et sådant forslag i afrapporteringen. Det er styregruppens anbefaling, at et eventuelt nyt sikret tilbud i Vestdanmark skal finansieres på samme måde som Kofoedsminde, hvilket indebærer objektiv finansiering gældende for beboere med en domstype 1 og i varetægtssurrogat, mens det anbefales, at beboere med en domstype 2 overgår til takstfinansiering. Styregruppen anbefaler, at et eventuelt vestdansk sikret tilbud bygges til 40 borgere for at sikre et fagligt og økonomisk rentabelt tilbud. Der estimeres en samlet anlægsudgift på 200-250 mio. kr.

Styregruppen anbefaler en løbende tværkommunal evaluering af området i samarbejde med styrelsen og Region Sjælland, der er driftsherre for Kofoedsminde.

Afrapporteringen er godkendt i DAS og KDK og behandles i KKR d. 22. november 2024.

Lokal behandling i Byråd/Kommunalbestyrelse afsluttes senest d. 19. december 2024.

Indstilling

Forvaltningen anbefaler, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget overfor Byrådet indstiller, at afrapporteringen på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling godkendes.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 26. november 2024, pkt. 98:

Indstilles godkendt.

Resume

Social- og Boligstyrelsen udsendte den 22. november 2023 en anmodning om fornyet behandling af den centrale udmelding (CU) vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling til fornyet behandling i kommunerne.

I sagsfremstillingen præsenteres et udkast til en fælles samlet løsning i form af en fælleskommunal afrapportering til Social- og Boligstyrelsen.

Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering konkluderer, at der ikke er et aktuelt behov for at bygge et vestdansk sikret tilbud. Styregruppen påpeger desuden, at kommunerne ikke oplever, at det er et problem, at det eneste sikrede tilbud til borgere med domstype 1 er beliggende på Lolland og udgøres af Kofoedsminde. Det er styregruppens vurdering, at der på baggrund af de seneste års udvikling ikke er udfordringer med kvaliteten på tilbuddet. I afrapporteringen præsenteres en udviklingsmodel, som peger på flere løsninger og muligheder for at sikre, at kapaciteten i første omgang imødekommer behovet for sikrede pladser frem til 2035.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Byrådet

Økonomi

Børne- og Familieudvalget vedtog d. 4. september en tilpasset tildelingsmodel for den nye skole.

Sagsfremstilling

Baggrund
Den 6. april 2022 traf Børne- og Familieudvalget beslutning om, at der skal etableres en ny skole i Støvring, og den 2. marts 2023 besluttede byrådet, at den nye skole placeres i den sydlige del af Støvring under et lukket punkt. Endelig vedtog Børne- og Familieudvalget den 4. september 2024 at etablere en midlertidig kapacitetsløsning for den nye skole med start fra skoleåret 2026/2027 og frem til den nye skole står færdigbygget i forventet 2030. Til enhver skole skal der være et skoledistrikt jævnfør Folkeskoleloven § 26, stk. 2. Derfor skal der defineres et skoledistrikt til den nye skole i Støvring, som gælder fra opstart af den nye skole i 2026. Det nye skoledistrikt vil træde i kraft pr. 1 januar 2026 (for de elever, der skal starte i skole til skoleåret 2026/2027). Der har været udtrykt ønske fra forældre og bestyrelser om mulighed for start af elever allerede fra 2025. For lovgrundlag vedr. skoledistrikt og de rettigheder, der medfølger se bilag 1.

Mulighed for opstart fra 2025
Undervejs i processen omkring løsningen af midlertidig kapacitetsudfordring har der været en løbende dialog med skole- og dagtilbudsbestyrelserne.
Forvaltningen har i den forbindelse fået en række henvendelser fra forældre til skolestarterne i 2025 om, at de gerne vil have mulighed for, at deres førstefødte barn kan starte i børnehaveklasse i den nye skole fra 2025. Dette for at sikre en større sammenhæng for familien i forhold til kommende søskendes skolegang. Forvaltningen har taget dette til efterretning, og indstiller til beslutning, at den nye skole kan starte optag af elever til børnehaveklassen allerede i 2025. Der oprettes en klasse på den nye skole i 2025, såfremt der er tilstrækkelig søgning hertil (i omegnen af 15-20 elever).

Opstart af ny skole og løbende ikrafttræden af skoledistrikt
Den nye skole har som udgangspunkt opstart fra skoleåret 2026/2027. Skoledistriktet vil kun gælde for børn født i 2020 eller senere (potentielt fra børn fra 2019 jf ovenstående afsnit). Det vil kun være 0.klasse/børnehaveklassen, der starter op i den ny skole det første år. Næste år starter der en ny årgang, hvormed der er 2 årgange på den nye skole (0. klasse og 1. klasse). Året efter igen tilføjes næste årgang og så videre. For uddybning af ikrafttræden af den nye skoles skoledistrikt se bilag 2.

Analyse af kapacitetsbehov
Der er udarbejdet en analyse af det forventede kapacitetsbehov i Støvring og den nuværende kapacitet på skolerne i Støvring. Analysen afdækker hvor mange elever, der som minimum skal høre til den nye skoles skoledistrikt. Analyse og opmærksomhedspunkter ved dannelse af skoledistrikter, som ligger til grund for udarbejdelsen af forslag til skoledistrikt fremgår af bilag 3.

Forslag til skoledistrikt til ny skole
Forvaltningen har i løbet af august 2024 afholdt møder med bestyrelserne for skoler og dagtilbud i Støvring og drøftet forslag til skoledistrikt til kommende ny skole.
Bestyrelserne er her blevet præsenteret for forslaget om, at følgende områder udgør den nye skoles skoledistrikt: Hulvejen, Bundgaardsminde, Støvring Syd (nyt område), Høje Støvring, Støvring land vest, syd og sydøst og Sørup by/land. For oversigt over antal elever fordelt på områderne og total se bilag 4.
Med forslaget flyttes flere elever end strengt nødvendigt. Der flyttes således mellem 6-18 flere elever i løbet af årene, end der er nødvendigt i forhold til at holde tre spor på Karensmindeskolen med 24 elever i hver klasse (for kommentarer til forslag til nyt skoledistrikt se bilag 5 og for kort over forslag til nyt distrikt se bilag 6)

Proces- og tidsplan
Det er kommunalbestyrelsens kompetence at vedtage skolernes distrikter efter forudgående høring i bestyrelsen. For at være klar til potentiel indskrivning af elever i januar 2025 til skoleåret 2025/2026, er det afgørende, at det nye skoledistrikt er vedtaget inden. Med det udgangspunkt er nedenstående tids- og procesplan udarbejdet

Tid

Handling

Ansvarlig

25. september

Forslag til skoledistrikt til ny skole i høring

Børne- og Familieudvalget

26. september – 29. oktober

Høring

Skole- og dagtilbudsbestyrelser/repræsentanter

30. oktober kl. 9.00

Høringsfrist

Skole- og dagtilbudsbestyrelser/repræsentanter

27. november

Behandling og indstilling af skoledistriktsændring efter høring

Børne- og Familieudvalget

12. december

Endelig beslutning af skoledistriktsændring

Byrådet

Januar

Skoleindskrivning m. mulighed for ønske om ny skole i Støvring

Center Børn og Unge administration

August 2025

Mulighed for opstart i ny skole (årgang 2019)

Center Børn og Unge administration

1. januar 2026

Nye skoledistriktsgrænser træder i kraft til skoleindskrivning

Center Børn og Unge administration


Sag genoptaget efter høring

Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen samt fra forældrebestyrelsen i Dagtilbud Nord og Områdeudvalg ved Dagtilbud Støvring Syd.

Høringssvarene bakker alle op om forslaget til nyt skoledistrikt, hvorfor det indstilles til beslutning.

Herudover er der kommet bemærkninger til den videre proces.


  • Søskendehensyn

Det er gennemgående i høringssvarene, at det er højt prioriteret, at der så vidt muligt tages hensyn til søskende. Der ønskes søskendegaranti - hvilket desværre ikke er muligt lovgivningsmæssigt - og alternativt så vidt muligt at søskende tilgodeses i planlægningen af det nye distrikt. Lovgivningsmæssigt giver ens bopæl fortrinsret i forhold til skoleplacering og derfor kan vi ikke give søskendegaranti, da det vil kunne betyde at søskende skulle prioriteres på bekostning af nogle, som bor i skoledistriktet. Der er et gældende fortrin for søskende i det tilfælde hvor ledige pladser på en skole skal tildeles.

I den sammenhæng bakker Forældrebestyrelsen for Dagtilbudsområde Nord også op om muligheden for tidligere start på ny skole allerede i 2025, da det kan øge muligheden for at sikre en sammenhængende skoleoplevelse, særligt for de familier, hvor flere søskende kan få en fælles skolegang.

Forvaltningen bemærker i forlængelse heraf, at forslaget til skoledistrikt netop er udarbejdet med blik for en balance mellem på den ene side ikke at flytte for mange til det nye skoledistrikt, og på den anden side flytte flere elever end strengt nødvendigt med henblik på at øge chancen for ledige pladser på Karensmindeskolen og dermed øge chancen for plads til søskende.


  • Sikker skolevej

Der er ligeledes et højt prioriteret ønske om sikker skolevej. Karensmindeskolens bestyrelse udtrykker ønske en garanti for sikker skolevej, og Bavnebakkeskolens bestyrelse ønsker, at infrastrukturen i hele Støvring gennemgås med blik for 'sikker skolevej', både for nuværende og fremtidige skoleveje. Områdeudvalget ved Dagtilbud Støvring Syd fremhæver, at de 5-6 år, der er til at den nye skole åbner, burde være tilstrækkelig tid til at sørge for sikre skoleveje til alle.


  • Midlertidig skoleløsning på Karensmindeskolen

Der udtrykkes opbakning til den midlertidige skoleløsning på Karensmindeskolen og det pointeres fra Karensmindeskolens bestyrelse at det er skolen, som træffer beslutning om, hvor børnene placeres med blik for deres velfærd og med afsæt i pædagogiske overvejelser. Områdeudvalget ved Dagtilbud Støvring Syd appellerer ligeledes til, at de kommende skolestartere på den nye skole, får mulighed for at være en del af indskolingen på Karensmindeskolen frem til de flytter til deres nye skole.


  • Dialog og involvering

Der udtrykkes tilfredshed med at være involveret tidligt i processen, og samtidig er der et stort ønske om fortsat og yderligere dialog og involvering i forbindelse med den nye skole. I høringssvarene er der følgende konkrete ønsker i den sammenhæng:

- Bavnebakkeskolen
ønsker dialog med kommunen - herunder politikere, udvalg og forvaltning - omkring mulige løsninger af kapacitetsudfordringerne ude såvel som inde på Bavnebakkeskolen.

- Områdeudvalget ved Dagtilbud Støvring Syd opfordrer kraftigt til et borger/informationsmøde for borgere, der bor på de veje, som overgår til det nye skoledistrikt.

- Forældrebestyrelsen fra Dagtilbudsområde Nord opfordrer desuden til at kommunen og skolens leder fortsat inddrager både forældrerådet og skolebestyrelserne i en løbende dialog, hvor de kan dele erfaringer, som kan bidrage til at skabe den bedst mulige skole for børnene i Støvring


Endelig fremføres det fra Områdeudvalget ved Dagtilbuddene i Støvring Syd en opfordring til, at der arbejdes for at alle tre skoler er bæredygtige pædagogisk og økonomisk. Det pointeres i den sammenhæng, at den nye skole bør give mulighed for at lave ensartede klassestørrelser, hvor der generelt er færre elever i klasserne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget overfor Byrådet anbefaler:

  • at godkende forslag til skoledistrikt til ny skole i Støvring med løbende implementering af årgangene.
  • at godkende opstart af 0.klasse på den nye skole i 2025 ved tilstrækkelig søgning hertil (i omegnen af 15-20 elever).

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 27. november 2024, pkt. 111:

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Den nye skole i Støvring skal have et skoledistrikt, som afgør hvilke elever, der hører til skolen fra 2026. Derudover er der ønske om mulig/frivillig tidligere opstart i 2025 af elever i ny skole. Forslag til skoledistrikt har været i høring ved bestyrelser og områdeudvalg for skoler og dagtilbud i Støvring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0