Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg, byrådet

Projektet vil bidrage til et mere effektivt transportsystem og et mere glidende trafikflow. Da vejen i sig selv ikke vurderes at generere mere trafik, vurderes trafikkens samlede energiforbrug i området at være neutralt. I anlægsfasen vil projektet bidrage til et øget CO2 udslip. Projektet vil have en positiv indvirkning på den sociale bæredygtighed, da den vurderes at øge den samlede trafiksikkerhed og understøtte byudviklingen. Projektet vil have en negativ effekt i forhold til landskab og miljø i de områder, hvor vejen anlægges, men vil samtidig aflaste eksisterende veje hvor landskabsværdier og miljø kan forbedres.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler,

• At alternativ 1a, hvor Ny Nibevej tilsluttes den nuværende rundkørsel ved Juelstrupparken, der samtidig ombygges til signalanlæg, og Vestre Primærvej tilsluttes Ny Nibevej, indgår i strukturplanen.
• At der i planlægningen sikres areal for evt. tilslutning af erhvervsområdet til Ny Nibevej (alternativ 1b), og sikres areal, så rundkørslen ved Juelstrupparken uden væsentlige ændringer af eksisterende veje ombygges til signalregulering.
• At den aflastede del af Nibevej mellem Hobrovej og Vestre Primærvej bibeholdes som gennemgående fordelingsvej til de fremtidige bolig- og institutionsområder mv.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 10. august 2022, at der som en del af planlægningen skulle undersøges alternativer til Ny Nibevejs tilslutning i en rundkørsel ved Vestre Primærvej, alternativ 2 i kortbilag 1.

Alternativerne omfatter dels de undersøgte alternativer fra lineføringsanalysen, dels et nyt alternativ, som ikke har været undersøgt tidligere, hvor Ny Nibevej tilsluttes ved Nibevej ved rundkørslen ved Juelstrupparken, og Vestre Primærvej forlægges. Strækningen af Nibevej mellem Juelstrupparken og Vestre Primærvej nedlægges.

Projektet for Ny Nibevej er budgetlagt til 2031-2033, hvorfor høring og godkendelse af lokalplan og miljøvurdering er sat i bero. Af hensyn til planlægningen for udbygningen motorvejstilslutning ”Støvring Syd” og områderne i tilknytning hertil, er der dog behov for at få fastlagt den fremtidige vejstruktur i området.

Følgende alternativer er undersøgt:

• Alternativ 1a - Tilslutning ved Juelstrupparken, hvor Nibevej lukkes, og Vestre Primærvej forlægges til Ny Nibevej
• Alternativ 1b - Tilslutning ved Juelstrupparken, hvor Nibevej og Præstevej lukkes, og både Vestre Primærvej og Præstevej forlægges til Ny Nibevej
• Alternativ 2 – Tilslutning i en rundkørsel/signalanlæg ved Vestre Primærvej
• Alternativ 3 - Tilslutning ved Juelstrupparken, hvor Præstevej lukkes og forlægges til Ny Nibeve

De undersøgte alternativer fremgår af kortbilag 1, og de trafikale vurderinger af den nordlige tilslutning af bilag 2.

Undersøgelserne af alternativernes trafikale konsekvenser er foretaget med baggrund i modelberegninger af trafikken i 2035. I scenarie 2035 indgår en generel trafikvækst på 0,5 – 1% pr. år (afhængig af vejtype), samt fuld udnyttelse af lokalplaner og rammelagte erhvervs- og boligarealer i Støvring, herunder realisering af strukturplanens bolig- og erhvervsarealer i området mellem Ny Nibevej og Nibevej.

Modelberegningerne viser, at:

• Alternativ 1a /1b vil giver den samme aflastning af Hobrovej som alternativ 2, men en mindre trafikvækst på Vestre Primærvej (700-1.000 færre køretøjer pr. døgn).
• Alternativ 2 vil flytte trafik til Vestre Primærvej og aflaste Hobrovej.
• Alternativ 3 vil give den mindste trafikstigning på Vestre Primærvej og den mindste aflastning af Hobrovej.

I forhold til trafikafviklingen i Støvring by vurderes alternativ 1a/1b at være de mest attraktive, idet de giver samme aflastning af Hobrovej som alternativ 2, og størst prioritet til den motorvejsrelaterede trafik.

I alternativ 2 vurderes rundkørslen ved Vestre Primærvej at kunne håndtere den forventede trafikvækst frem til 2035, men løsningen vurderes at være mindre fleksibel end alternativ 1a/1b i forhold til at håndtere en vækst i trafikken efter scenarie 2035. En evt. fremtidig ombygning til signalanlæg vil betyde, at trafikken mod motorvejen skal afvikles i et venstresving, hvilket kapacitetsmæssig er mere krævende, end hvis hovedstrømmen ikke skal krydse andre trafikstrømme.

I alternativ 3 erstatter Ny Nibevej Præstevej i rundkørslen ved Juelstrupparken, og ligesom ved alternativ 2, vil hovedstrømmen mod motorvejen skulle afvikles i et venstresving, hvis/når det bliver nødvendigt at ombygge til signalanlæg. Tilgængeligheden mellem erhvervsområde og motorvej vil være mindre end ved de øvrige alternativer.

Alternativ 1a/1b vurderes bedst at kunne indpasses i strukturplanen og giver størst fleksibilitet. Alternativet vurderes samlet at være mere robust overfor både fremtidige trafikstigninger og krav i forbindelse med byudvikling.

I scenarie 2035 vurderes kapaciteten i rundkørslen ved Juelstrupparken at være ved kapacitetsgrænsen, og det vil herefter blive nødvendigt at ombygge denne til et signalanlæg. Den konkrete udformning skal samtænkes med Vejdirektoratets planer for udbygning af rampekrydsene ved motorvejstilslutningen.

Med de forventede kapacitetsudfordringer i rundkørslen ved Juelstrupparken allerede i 2025, og med de aktuelle forventninger til anlægsmidler i 2031-2033, vurderer Forvaltningen det formålstjenligt at etablere signalanlægget fra starten.

Der vurderes ikke at være væsentlige trafiksikkerhedsmæssige forskelle mellem de enkelte alternativer. Uheldsrisikoen vil afhænge af, hvilke krydsudformninger der vælges, og hvilke trafikarter der skal færdes i disse. Rundkørsler er generelt mere sikre end signalregulerede kryds, men løsningen er mindre egnet til afvikling af store trafikmængder, og cyklister føler sig generelt mere utrygge i rundkørsler.

I alternativ 2 vil den motorvejsrelaterede og bynære trafik samles i en rundkørsel/signalregulering ved Vestre Primærvej, hvor den aflastede del af Nibevej i strukturplanen vil blive brugt som adgangsvej til boligområder, institutioner mv.

I forhold til trafiksikkerhed og tryghed for især de svage trafikanter vil en løsning, hvor den motorvejsrelaterede trafik og den bynære trafik så vidt muligt holdes adskilt (alternativ 1a/1b og 3), være at foretrække, også i forhold til mulighederne for i fremtiden at løse evt. trafiksikkerhedsproblemer.

Forvaltningen anbefaler at inkludere alternativ 1a/1b i strukturplanen, og sikre nødvendigt areal i kommuneplanen, herunder udvidelse af Nibevej for senere ombygning af rundkørslen ved Juelstrupparken til signalanlæg.

Den aflastede del af Nibevej

Der er gennemført modelberegninger (scenarie 2035) af forskelle udformninger af den aflastede del af Nibevej (se bilag 3: Nibevej). Beregningerne er baseret på alternativ 2, men vurderes at være repræsentativ for de andre alternativer:

Nibevej lukkes på strækningen gennem Mastrup Ådal.

Nibevej vil øst for Mastrup Ådal skulle betjene trafikken fra Høje Støvring, og vest for Mastrup Ådal betjene trafikken fra de nye bolig-og institutionsområder. Vejstrækningen gennem ådalen vil kunne nedbygges til cykel- og gangsti, og i øvrigt tilpasses landskabet. Tilgængeligheden for biltrafikken på tværs af området, fx fra Høje Støvring, vil blive reduceret, og trafikken vil blive delt ud på Over Bækken og Ny Nibevej.

Nibevej holdes åben med de hastighedsbegrænsninger der er gældende i dag.

Trafikmængden vurderes at blive ca. 1.700 køretøjer pr. hverdagsdøgn, hvilket er lidt mindre end trafikmængden på Over Bækken. Forbindelsen vurderes primært at betjene trafikken fra de tilstødende boligområder bl.a. Høje Støvring, Buderupholm og industriområdet ved Hagensvej.

Nibevej holdes åben, men med lokal 30 km/t hastighedsgrænse og kørselsforbud for tunge køretøjer på strækningen gennem Mastrup Ådal.

Trafikmængden vurderes at blive på ca. 1.000 køretøjer pr. hverdagsdøgn. Forbindelsen vurderes primært at betjene trafik fra de tilstødende boligområder bl.a. Høje Støvring, Buderupholm

I det fremtidige vejsystem med Ny Nibevej realiseret, vurderes den aflastede del af Nibevej ikke at være et alternativ til Ny Nibevej, men vil primært fungere som fordelingsvej til boligområderne.

Forvaltningen anbefaler, at vejen holdes åben, og afhængig af hvilke funktioner (boligområder, skole mv.) Nibevej skal betjene, kan trafikafviklingen tilpasses fx med hastighedsdæmpende tiltag og kørselsforbud for tunge køretøjer. Cyklister og skolevejen kan sikres ved etablering af cykelsti/bane.

Overslagsmæssigt vurderes anlægsudgifterne at være på samme niveau. Udgifterne til realisering af det samlede projekt vurderes til 83-84 mio. kr. for alternativ 1a, 2 og 3, mens alternativ 1b vurderes til 88 mio. kr.

Ved valg af en løsning med dalbro ved Mastrup Ådal vurderes de samlede udgifter overslagsmæssigt til 107-112 mio. kr.

Anlægspriser er estimeret forholdsmæssigt med grundlag i anlægsoverslag fra linjeføringsanalysen (primo 2021), og fremskrevet til 2023 priser.

Trafiksanering af Nibevej med hastighedsdæmpende bump og cykelfaciliteter vurderes afhængig af den endelige løsning overslagsmæssigt at koste 4-8 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet.

Gennem områdefornyelsen sikres en positiv påvirkning på den sociale bæredygtighed. Der arbejdes med indsatser, som sikrer lokal forankring gennem borgerinddragelse. Områdefornyelsens indsatsområder er med til at sikre tilgængelighed og give god adgang til naturoplevelser og grønne arealer. Desuden arbejdes der med indsatser, som skal opfordre til fællesskab og giver mulighed for forskellige typer af samvær og aktiviteter.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byrådet anbefaler, at

• områdefornyelsesprogrammet godkendes
• refusionen fra Social- og Boligstyrelsen reserveres på Landsbyfornyelsesrammen til områdefornyelsen i Ravnkilde

På Økonomiudvalget den 16. marts. 2022, pkt. 73 blev det besluttet, at Rebild Kommune ville igangsætte en proces omkring indhentning af forslag til en ny områdefornyelse. På byrådsmødet d. 22. juni 2023, pkt. 86 blev det besluttet at Ravnkilde skulle have en områdefornyelse. Den 11. marts 2024 blev det første dialogmøde med lokalområdet afholdt i Ravnkilde. Forvaltningen har de seneste 3 måneder inviteret til dialog i Ravnkilde, og der har været afholdt borgersamlinger, dialogmøder, inddragelse ved købmanden og inddragelse af skolebørnene.

For at kunne gennemføre en områdefornyelse er det et krav, at der udarbejdes et områdefornyelsesprogram. Programmet beskriver byen, herunder udfordringer og potentialer. Der er en beskrivelse af de indsatser, som støttes med områdefornyelsesmidlerne, handlings- og tidsplan, budget og investeringsredegørelse. Områdefornyelsesprogrammet er vedlagt som bilag 1.

Målene for områdefornyelsen er følgende:

• Byfællesskab: Skabe byrum i byen, hvor der er fokus på uformelle hverdagsmøder og bylivsskabende aktiviteter.
• Synlighed: Ravnkildes ansigt udadtil skal synliggøre byens mange kvaliteter og byde velkommen til byen.
• Byudvikling: At gøre byen attraktiv i forhold til nye og eksisterende borgere.

Der er udvalgt tre indsatsområder, som indgår i områdefornyelsen. Udvælgelsen af indsatsområderne tager udgangspunkt i borgerinddragelsesprocessen, og samtidig er der blevet skelet til de indsatser, som blev indsendt i forbindelse med ansøgningen om områdefornyelse. Områdefornyelse er reguleret af byfornyelsesloven, hvilket sætter rammerne for hvilke tiltag, der kan arbejdes med i en områdefornyelse.

De tre indsatsområder i områdefornyelsen for Ravnkilde er:

01 Byforskønnelse:
Byen har et ønske om en smukkere by, og at byen kommer til at være mere levende. Desuden ønsker byen flere siddemuligheder rundt i byen, som giver mulighed for at mødes på tværs af alder. Indsatsen bidrager til helhedsbilledet og oplevelsen af Ravnkilde.

02 Samlingssted:
Byen har et ønske om et samlingssted på boldbanerne ved Foreningshuset, som inviterer til samling, ophold, aktiviteter og leg. Samlingsstedet skal samtidig rumme mulighed for ly ved regn og vind. Samlingsstedet skal bidrage til byfællesskab i byen og vil samtidig være med til at skabe et byrum til at afholde større arrangementer.

03 Bynær natur:
I denne indsats skal der arbejdes med at skabe et bynært naturområde på boldarealerne ved skolen. Dette område vil skabe en større sammenhæng mellem den smukke omkringliggende natur og byen. Indsatsen vil også arbejde med at skabe en forbindelse mellem Ravnkilde og Nørlund Skov. Forbindelsen vil bidrage til at trække naturen ind til byen og øge tilgængeligheden for byens borgere. Formålet med indsatsen er at styrke oplevelsen af naturen for byens borgere. 

Det videre forløb
I det videre forløb vil der blive arbejdet videre med tiltagene indenfor indsatsområderne, og det vil udmønte sig i en præcis udformning for området indenfor de økonomiske rammer. Programmet sikrer, at kravene fra byfornyelsesloven er overholdt.

Rebild Kommune har afsat 1.000.000 kr. til områdefornyelsen i Ravnkilde, og der søges statslig refusion på 1.500.000 kr. fra Social- og Boligstyrelsen. Det samlede beløb til områdefornyelsen løber derfor op i 2.500.000 kr. med en fordeling på 60% statslige midler og 40% kommunale midler. Midlerne er fordelt på de forskellige indsatser i områdefornyelsen.

Programmet skal godkendes politisk, og efterfølgende vil forvaltningen ansøge om reservation af pengene på landsbyfornyelsesrammen fra Social- og Boligstyrelsen. Rebild Kommune har en landsbyfornyelsesramme, der bortfalder, hvis ikke der træffes beslutning om gennemførelse af en områdefornyelse og godkendelse af områdefornyelsesprogram før august måned.

Rebild Kommune ejer boldbanerne ved foreningshuset, men der skal indgås en brugsretaftale i forbindelse med områdefornyelsen. I indsatsen byforskønnelse er der endnu ikke udpeget konkrete arealer, men hvis vejrabatter eller andre arealer ejet af Rebild Kommune forskønnes, vil det som udgangspunkt være kommunen, der er ansvarlig for fremtidig drift. Ved boldbanerne bag skolen skal der indgås en formel aftale med ejerne. Der skal ligeledes indgås formelle aftaler med ejerne af arealerne, der skal til for at skabe en forbindelse fra Ravnkilde til Nørlund Skov.