Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på bestyrelsesmødet nr. 84 d. 22. oktober 2024 godkendt budget 2025 for Rebild Vand & Spildevand A/S, herunder takster og gebyrer for 2025, se bilag 1 og 2 og 4.


Rebild Vand & Spildevand A/S har fra Forsyningssekretariatet d. 14. august 2024 modtaget Afgørelse om økonomiske rammer for 2025 - 2026 for Rebild Vand & Spildevand (Vandområdet) (Sejlstrup Vandværk) og d. 21. august 2024 Statusmeddelelse om de økonomiske rammer for 2025 for spildevandsområdet (bilag 5 og 6)


For Sejlstrup Vandværk er den økonomiske ramme for 2025 på kr. 115.385 og de økonomiske rammer for spildevandsområdet er for 2024 på kr. 69.651.980.


Idet Byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2025.


Selskabet har i 2025 forsat et meget høj aktivitetsniveau med baggrund i en meget højt aktivitet på byggemodningsområdet samt aktiviteter i forbindelse med afskæringen af spildevandet til Mariagerfjord mm.


Indtægterne fra det faste bidrag og de variable bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt omkostninger til sanering og renovering. Investeringsomkostninger vedr. byggemodninger samt nyanlæg som angivet ovenfor, finansieres fortsat delvis ved lånoptagelse, som i forbindelse med budget 2025 forventes at blive på 34,5 mio. kr.


Med de angivne takster for 2025 forventes det at selskabet får en samlet indtægt på ca. 70,3 mio. kr. Heraf udgør indtægter fra tilslutningsbidrag kr. 6.000.000. Indtægter fra tilslutningsbidrag periodiseres over anlæggets levetid ved sammenholdelse med den udmeldte indtægtsramme, hvorfor de samlede reguleringsmæssige indtægter forventes at ligge i størrelsesordenen 64,7mio. kr. i forhold til indtægtsrammen på ca. 69,6 mio. kr.


De samlede forventede investeringer i 2025 er på 77,3 mio. kr.


Af medsendte investeringsplan for perioden 2025 - 2034 (bilag 3) fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg overfor byråd anbefaler at taksten godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 4. december 2024, pkt. 221:

Indstilles til byrådets godkendelse.

Resume

Rebild Vand & Spildevand A/S fremsender takstblad 2025 til godkendelse i Rebild Byråd jf. gældende lovgivning.

Text

Økonomiudvalget, Byrådet


Økonomi

Der er vedlagt takstbudget for 2025, hvor forventningen om at budgetterne for de kommende år ligger i samme niveau som for 2025, dog med en mindre besparelse i forhold
til nedlægningen af renseanlægget i Nørager. Rebild Vand & Spildevand A/S oplyser at låneoptagelsen ikke har nogen indflydelse på forbrugerpriserne.


Rebild Kommune hæfter med udgangen af oktober 2024 for lån på ca. 137,4 mio. kr. på Rebild Vand & Spildevand A/S excl. denne ansøgning på 34,5 mio. kr.


En gang årligt beregner Rebild Kommune en risikovurdering på hvert enkelt forsyningsselskab, og yderligere låneoptagelse vil naturligvis forøge gælden pr. forbruger i Rebild Vand & Spildevand A/S. Gælden vil dog fortsat være under kr. 20.000 pr. forbruger og placerer således fortsat Rebild Vand & Spildevand A/S i vores laveste risikokategori.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen i Rebild Vand og Spildevand A/S har besluttet, at en del af omkostningerne i forbindelse med byggemodninger samt separatkloakering og nyanlæg, skal finansieres via låneoptagelse.


Rebild Vand & Spildevand A/S har oplyst, at arbejdet gennemføres som følgende entrepriser:

  • Separatkloakering Ravnkilde
  • Separatkloakering Nørager
  • Erhvervsbyggemodning Sørup (Busterparken)
  • Byggemodning og udløbsledning Bundgårdsminde
  • Aflastning Støvring


Det samlede budget på ovennævnte arbejder beløber sig til ca. 49,6 mio. kr., men det er kun de 34,5 mio. kr der ønskes lånefinansieret, da de resterende omkostninger afholdes indenfor de godkendte takster.


Følgende bilag er vedlagt sagsfremstillingen:

Ved ansøgning om kommunegaranti skal forsyningen fremsende en række bilag til brug for behandling af ansøgningen. Bilag er vedlagt som dokumentation. De væsentligste elementer i bilag fremgår herunder.

  • Ansøgning om kommunegaranti som beskriver projektet.
  • Investeringsplan for Rebild Vand & Spildevand for de kommende 10 år. Indeholdt i investeringsplanen er beløbet på 34,5 mio. kr. som der søges garanti for i denne garantiansøgning.
  • Takstbudget for 2025, hvor det nye lån er indarbejdet.
  • Referat af seneste generalforsamling, herunder investeringsplan og lånestrategi.
  • Referat af seneste bestyrelsesmøde, hvori låneoptag godkendes (s. 7 i referatet).
  • Årsregnskab for 2021, med bl.a. en oversigt over hoved- og nøgletal på s. 6.
  • Årsregnskab for 2022, med bl.a. en oversigt over hoved- og nøgletal på s. 7.
  • Årsregnskab for 2023, med resultatopgørelse og balance på s. 8 og 9.
  • Vedtægter for Rebild Vand og Spildevand A/S.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg over for Byråd anbefaler, at der meddeles garanti på op til 34,5 mio. kr.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 4. december 2024, pkt. 220:

Indstilles til byrådets godkendelse.

Resume

Rebild Vand & Spildevand A/S har fremsendt ansøgning om en lånegaranti på op til 34,5 mio. kr. til dækning af dele af omkostninger til byggemodninger samt separatkloakeringer og nyanlæg.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0