Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Vagn Kristensen A/S, der ejer ejendommen Jernbanegade 16, ønsker at erhverve en del af den bagvedliggende parkeringsplads. Sagen har tidligere været behandlet i TMU i 2011, hvor det daværende udvalg gav afslag på salg af arealet og afslag på indkørsel fra Elmealle.Det er oplyst, at der etableres 2 butikker og ca. 6 lejligheder på ejendommen Jernbanegade 16, 9530 Støvring. Blandt andet for at opfylde p-normen ønskes det at erhverve en del af den nyetablerede parkeringsplads på Elmealle – se kortbilag i bilag.


Fordele

Ejendommen har de sidste 8 - 10 år fremstået som en byggetomt, efter nedrivningen af et gammelt enfamiliehus - se billeder i bilag. Ejendommen er med sin centrale placering i Jernbanegade, ikke et særligt belejligt sted at have en byggetomt, da den skæmmer bybilledet i byens eneste egentlige handelsgade.  

Der har gennem årene været forskellige byggeprojekter på ejendommen, men alle er frafaldet. Ejeren har oplyst, at han er indstillet på at opføre etagebyggeriet i overensstemmelse med den nye lokalplan fra 2012, bortset fra den delvise fravigelse om kravet til adgangsvejen, som primært skal ske fra Jernbanegade.

Ejer påpeger, at grunden med et areal på kun 713 m², er meget svært at bebygge grundet det lille areal, hvis der skal være en fornuftig økonomi i byggeriet. Det vurderes umiddelbart, at det ikke vil være muligt at følge lokalplanens intentioner, med mindre at der tilstykkes et grundareal til ejendommen.

Umiddelbart vurderes det, at grunden med dens historik og nuværende størrelse, vil være svær at få bebygget, med et efter lokalplanen ønsket byggeri om bl.a. etablering af byggeri langs Tjørnealle.

Ulemper

Behovet for p-pladser i Jernbanegade vurderes at være stigende, og det forventes ikke, at tendensen ændres fremtidigt. Jernbanegade er den fremtidige handelsgade i Støvring, og p-pladsbehovet forventes derfor at stige. I den sidste tid, er der i området omkring den omtalte parkeringsplads åbnet et fitnesscenter, blomsterbutik og nu ønskes der opført 2 butikker på nabomatriklen.I umiddelbar nærhed af parkeringspladsen ligger der et pizzaria med tilhørende selskabslokaler, og forvaltningen har modtaget flere henvendelser om uheldigt/generende parkerede køretøjer ved pizzariaet. Der er tidligere behandlet en sag vedrørende køretøjer parkeret foran ejendommen Tjørnealle 2, men politiet ville ikke tillade etablering af standsningsforbud. Der har i forvaltningen været overvejelser om etablering af standsningsforbud på østsiden af Tjørnealle langs Jernbanegade 16 og den offentlige parkeringsplads - et eventuelt forbud vil tvinge flere bilister ind på p-pladsen.I forhold til indkørsel fra Elmealle vurderer forvaltningen, at der kan gives tilladelse til indkørsel, såfremt den kun benyttes af personbiler og varevogne (tunge køretøjer kan ikke tillades). Politiet skal godkende indretningen af en evt. fremtidig privat parkeringsplads/vej - det vides endnu ikke om politiet kan godkende indretningen.

Forvaltningen vurderer, at der bør købes arealer i/ved Jernbanegade til fremtidige parkeringspladser, da der fremtidigt vil være behov for at etablere flere parkeringsmuligheder. 

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetVagn Kristensen A/S der ejer Jernbanegade 16, ønsker at erhverve et en del af den nyanlagte parkeringsplads ved Elmealle i Støvring samt etablere indkørsel fra Elmealle til Jernbanegade 16. Der skal tages stilling til, om en del af den offentlige p-plads ønskes afhændet, og om der skal dispenseres fra lokalplan i forhold til indkørsel fra Elmealle. Sagen er tidligere i 2011 behandlet i TMU og ØK.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at udsætte sagen med henblik på at få de omtalte projekter belyst yderligere og evt. få yderligere forslag.

Indstilling


Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø beslutter prioritering af fremsatte ønsker under de foreslåede 0,3 mio.

Økonomi

Indenfor de afsatte puljer.

Sagsfremstilling

Driftskontoen for Udvendig bygningsvedligeholdelse går primært til udvendige vedligeholdelse af bygningerne, herudover dækker den visse indvendige udskiftninger og udvendige belægninger indenfor matrikelskel. Det er kutyme at TMU hvert år kan prioriterer arbejder af mere æstetisk karakter ud fra de resterende midler for Udvendig bygningsvedligeholdelse.

Driftskontoen for Udvendig bygningsvedligeholdelse 2016 udgør ca. kr. 2,3 mio., hvoraf der foreløbig er anvendt/disponeret ca. kr. 1,7 mio. primært til akut vedligeholdelse. Resterende midler for 2016 er således ca. kr. 0,6 mio., hvoraf kr. 0,3 mio. forventes anvendt til akut vedligeholdelse. TMU har således mulighed for at prioritere kr. 0,3 mio. ud fra nedenstående fremsatte arbejder. 

  • Suldrup Skole, udskiftning af resterende gulvbelægning i aula (delvist skiftet i 2014) - kr. 120.000
  • Haverslev skole, asfaltreparationer og opstribning af p-pladser - kr. 80.000
  • Øster Hornum hallen, opstribning af p-pladser (40 stk. + handicap) - kr. 25.000
  • Øster Hornum skole, asfaltering af stamvej (ind langs cykeloverdække) - kr. 70.000
  • Øster Hornum skole, asfaltering af skolegård (alternativt lapning kr. 15.000) – kr. 100.000  

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Fra driftskontoen til Udvendig bygningsvedligeholdelse foreslås en opdeling af resterende midler for 2016 til henholdsvis akut vedligeholdelse og udvalgets prioritering af fremsatte projekter af mere æstetisk karakter.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0