Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at Udvalget for Teknik- og Miljø godkender udkast til tillægsvandløbsregulativ for Skelbæk.

Økonomi

Økonomien forventes stort set uændret.

Sagsfremstilling

Skelbæk har en længde på 7.140 meter og et gennemsnitligt fald på 2,2 promille. Af de 7.140 meter er 250 meter rørlagt. Herunder følger en opsummering af ændringerne i tillægsregulativet og konsekvenserne af ændringerne.

Vedligeholdelsen

Den nuværende grødeskæring udføres 2 gange årligt som en strømrendeskæring overvejende med håndkraft. Til tillægsregulativet er der er udarbejdet et risikokort til en vurdering af henholdsvis 2 og 1 årlige grødeskæringer. Resultatet viser at en reduktion fra 2 til 1 årlig grødeskæring stort set ikke vil påvirke vandstanden langs de vandløbsnære arealer.  

Med dette tillægsregulativ fastholdes det årlige antal grødeskæringer. Der indføres, på baggrund af drøftelsen i TMU, flere strækninger med valgfrihed i forhold til det redskab, der anvendes til at skære grøden.
På langt størstedelen af vandløbet bliver det således fremover muligt at skifte mellem manuel og maskinel vedligeholdelse. Rent praktisk forventes den manuelle vedligeholdelse at fortsætte på langt det meste af strækningen. Kun på to strækninger vil grødeskæringen fremover blive udført med mejekurv.
Den øverste mejekurvsstrækning (St. 1136 til 2045 meter) er kendetegnet ved blød bund og nedskåret profil (op til 1,5 meter fra vandløbsbund til kronekant). Her har også tidlige kørt en mejekurv fordi det praktisk og arbejdsmiljømæssigt ikke er hensigtsmæssigt at vedligeholde strækningen manuelt (Beslutning fra udvalgsmøde den 10. juni 2015).
På den nedre mejekurvsstrækning (St 5312 til 6403 meter) er det besluttet at det skal gøres muligt at grødeskære med en mejekurv (byrådsbeslutning 26. februar 2015). Strækningen er kendetegnet ved en overvejende fast bund og en profil som ligger terrænnært (ca. 1 meter fra vandløbsbund til kronekant).
 

God vedligeholdelse med mejekurv forudsætter at mejekurvsføreren har den tilstrækkelige erfaring, udstyr og tid til at udføre opgaven. Eventuelt kan bredden af mejekurven begrænses til 2-3 meter i mindre vandløb, hvor vandløbsbredden er mindre end 0,5-0,6 meter.

Såfremt der på et senere tidspunkt, på flere strækninger, skiftes til grødeskæring med mejekurv er det nødvendigt at vurdere påvirkningen af den miljømæssige tilstand. Ved mejekurvsgrødeskæring kan sammensætningen af vandplanter forrykkes hen i mod en mere ens sammensætning, fordi den foretages mindre selektiv, både med hensyn til plantearter og placeringen i vandløbet. Desuden er det velkendt at specielt enkelt pindsvineknop er godt tilpasset hyppig og intensiv grødeskæring blandt andet fordi dens vækstpunkt er placeret basalt. Intensiv og hyppig grødskæring som samtidig er uselektiv kan altså medføre at plantesammensætningen forrykkes mod for eksempel enkelt pindsvineknop. Det kan igen medføre behov for øget vedligeholdelse på grund af plantens vækstpunkt og evne til at vokse 5-10 cm om dagen. 

Nedenstående tabel opsummerer nuværende og fremtidig grødeskæring.

Strækning (meter)

Nuværende vedligeholdelse

Fremtidig vedligeholdelse

0-886

Manuel

Gennemgang

1136-3625

Manuel

Valgfri

3625-5312

Manuel

Manuel

5312-6403

Manuel

Valgfri

6403-7140

Manuel

Manuel

I formålet til vandløbsloven står der, at vandløbene skal kunne benyttes til afledning af vand. Når der fastlægges og gennemføres vedligeholdelse skal det ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i anden lovgivning. Staten har i deres vandplan målsat Skelbæk til god økologisk tilstand. På størstedelen af strækningen er der i dag målopfyldelse, mens der på en mindre del mangler målopfyldelse. Der er ikke fastsat en indsats for at løfte miljøkvaliteteten på dette stykke. Staten har ligeledes fastsat retningslinjer om blandt andet grødeskæringsmetode, antal og slåning af vegetation langs vandløbets kanter.I forvaltningens udkast til et nyt tillægsregulativ er det forsøgt at afspejler afvejningen mellem afvanding og miljøkrav. Helt generelt er grødeskæringsbredden fastsat til 70 - 80 procent af den regulativmæssige bundbredde. Grødeskæringsbreddens maksimumsbredde er stadigvæk den samme som i det gældende regulativ.

Afvandingsforhold
Med en viderførelse af det nuværende antal årlig vedligeholdelse forventes der ikke ændringer af den afvandsmæssige situation.

Vedtagelsesproces
Proceduren for vedtagelse af et nyt regulativ eller tillægsregulativ som i dette tilfælde, er som første skridt at lave et udkast. Udkastet afklares med eventuelle nabovandløbsmyndigheder som i dette tilfælde er Vesthimmerlands Kommune. Når der er enighed om udkastet skal det offentliggøres i 8 ugers indsigelsesperiode. Herefter vedtages regulativet endeligt og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

Forvaltningen har været i dialog med forvaltningen i Vesthimmelands Kommune, som har oplyst at de først ønsker at behandle regulativudkastet politisk efter at Rebild kommune har behandlet det. Det betyder, at godkendelsesprocessen kommer til at tage lidt længere tid. Forvaltningen forventer at regulativet kan træde i kraft midt eller sidst i sommerferien, såfremt godkendelsesproceduren forløber uden klager eller indsigelser.

Forvaltningen vurderer, at regulativet kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 da der på delstrækninger ændres fra manuel til maskinel grødeskæring og der potentiel kan bruges mejekurv på støre del af vandløbet.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Sagen genoptaget:

På dagsorden den 13. januar 2016 fremlagde forvaltningen et udkast til et nyt regulativ i forbindelse med regulativrevision af Skelbæk. På mødet blev det besluttet, at der i stedet udarbejdes et tillægsregulativ som omhandler ændringer i vedligeholdelsesmetode. Den egentlige regulativrevision afventer en redvideret statslig vejledning om vedligeholdelse m.v..

Regulativudkastet er derfor omskrevet til et tillægsregulativ,  Da der samtidig var et politisk ønske om, at der skal være større fleksibilitet i forhold til vedligeholdelsesmetode har forvaltningen undersøgt muligheden for at flere strækninger kan ændres til valgfri vedligeholdelsesmetode. Dette er også indarbejdet i udkastet til tillægsregulativet.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at kommuneplantillæg nr. 18 godkendes.

Indstilling

at indsigelserne vurderes og
at forslag til kommuneplantillæg nr. 18 godkendes som en endeligt vedtagen plan 

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 ændrer på udpegningerne af lavbundsarealerne i Støvring Ådale ved Kronhjorten.

Tillægget er udarbejdet for at ændre lavbundsudpegningens afgrænsning, dels så en konflikt med en kommende boligudstykning undgåes og dels så der stadig er udlagt de lovmæssigt tilstrækkelige lavbundsarealer. De arealer, som ønskes ændret ligger yderst, nordøst i udstykningen.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 har nu været i 8 ugers offentlig høring, som afsluttes torsdag den 21. januar. Da dette falder sammen med deadlinen for dagsordensudarbejdelsen kan indsigelser, resume og forvaltningens bemærkninger først nu udsendes.

I høringsperioden er der indkommet 6 indsigelser:

(Til orientering: Danmarks Naturfredningsforening har den 9. januar bedt om aktindsigt i sagen. Forvaltningen har normalt 7 arbejdsdage til at sende sagsakterne. På grund af arbejdspres har det ikke kunnet lade sig gøre og sagsakterne er derfor først komme foreningen i hænde fredag den 22. Da indsigelsesfristen var den 21. har forvaltningen valgt at fristforlænge indsigelsesfristen for foreningen til og med søndag den 24. januar. Blot hvis I studsede over datoen og at den alligevel er blevet medtaget).

Resume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 18, som ændrer på udpegningerne af lavbundsarealerne i Støvring Ådale ved Kronhjorten, har været i 8 ugers høring. Foreligger til evt. endelig vedtagelse.

Sagen afgøres i: Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0