Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø beslutter

- at de 5 projekter, der ikke opfylder kriterierne udtages af trafiksikkerhedsprojektkataloget.

- at et projekt fremadrettet skal opfylde et eller flere af kriterierne for at indgå i trafiksikkerhedsprojektkataloget. Hvis det ikke er tilfældet gives der et administrativt afslag.

Økonomi

-

Sagsfremstilling

På nuværende tidspunkt er der 42 projekter i trafiksikkerhedsprojektkataloget. Forvaltningen har opstillet de 5 nedenstående kriterier. Det er vurderet, at flere projekter ikke opfylder kriterierne og derfor kan tages ud.

Kriterier for trafiksikkerhedsprojekter:

  • Trafiksikkerhedsprojekter, der sikrer børn og unge en sikker vej til skoler, idrætsanlæg, haller osv.
  • Trafiksikkerhedsprojekter, der forbedrer trafiksikkerheden for de bløde trafikkanter.
  • Strækninger og kryds, hvor der sker mange uheld set i forhold til vejens udformning.
  • Strækninger og kryds, der potentielt kan lede til trafikfarlige situationer.
  • Strækninger, hvor der køres med en hastighed langt over det tilladte.

Hvis det vælges at benytte de overstående kriterier er der 5 af de 42 projekter fra trafiksikkerhedsprojektkataloget, som ikke falder indenfor de nævnte kriterier.

Nedenstående ses de 5 projekter, der ikke opfylder et eller flere kriterier og som indstilles til ikke at indgå i trafiksikkerhedskataloget længere.

3.9 Hadsundvej / Aalborgvej, Terndrupvej

- Ud fra trafikmålingerne vurderes der ikke til at være et problem med hastighed på Aalborgvej / Hadsundvej. målingen viser at 85 % af bilisterne kører 50 km/t eller der under.

3.10 Hjedsbækvej / Veggerbyvej / Aarestrupvej, Suldrup

- Efter skiltene i krydset er flyttet, er der ikke sket nogle uheld. Efter en besigtigelse vurderes krydset ikke til at være trafikfarligt.

3.29 Vestermarksvej, Nørager

- Her stemmer bytavlen ikke overens med den bymæssig bebyggelse. Forvaltningen vurder det er mest hensigtsmæssigt at flytte bytalven end at etablere bump. Tavlen flyttes ind til Vestermarksvej 1, således tavlen stemmer overens med omgivelserne.

3.31 Hersomsvej, Nørager

- Ud fra trafikmålingerne vurderes der ikke at være et problem med hastighed på Hersomsvej. Målingen viser at 85% af bilisterne kører 48 km/t eller der under.

3.35 Juelstrupparken, Støvring

- Efter der er opsat forbudstavler op på Juelstrupparken, har er der ikke modtaget yderligere henvendelser om, at vejen bruges til gaderace.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Den 11. november 2015 besluttede udvalget at trafiksikkerhedsprojektkataloget skulle revurderes for at rydde op i de 42 projekter der er i kataloget. Forvaltningen ønsker at opstille nogle kriterier, som projekterne bliver vurderet ud fra, og hvis projekterne ikke opfylder et eller flere kriterier, tages projekterne ikke med i trafiksikkerhedsprojektkataloget.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller, at der frigives yderligere 50.000 kr. fra klimapuljen til skovrejsning.

Økonomi

Det forventes at tilbud kommer til at ligge på ca. 250.000 kr. vurderet ud fra et ældre tilbud på opgaven, som lyder på 212.100 kr. og med hensyntagen til prisstigninger og de forøgede krav til entreprenøren i forhold til udbetaling af tilskud.

Sagsfremstilling

På byrådsmøde den 28. august 2014, pkt. 169, blev det godkendt at frigive 200.000 kr. fra klimapuljen til skovrejsning ved Odderen. Den 22.12.2014 fik kommunen tilsagn fra Naturstyrelsen om et tilskud til skovrejsningen på 113.100 kr. fordelt på to rater af 84.825 kr. og 28.275 kr. TMU blev orienteret om de tildelte midler 14. januar 2015, punkt 9 under Siden Sidst.

I ansøgningen til Naturstyrelsen fremgår det, at vi forventer at skovrejsningen er etableret 1. juli 2016 og at den senest skal være etableret inden 15. november 2016 for at opnå tilskud. Her ud over er der en frist 1.12.2016, hvor naturstyrelsen skal have modtaget anmodning om udbetaling af 1. rate. Overskrides denne dato bortfalder hele tilsagnet. Udbetaling sker på baggrund af konkret dokumentation for afholdte udgifter samt en række øvrige administrative oplysninger, fx. opdateret projektbeskrivelse, diverse kort og foto. Det betyder at Rebild Kommune skal betale hele beløbet for skovrejsningen, hvorefter vi vil få noget af beløbet tilbage (tilskuddet) fordelt på to rater. Frist for udbetaling af 2. rate er 5 år efter udbetaling af 1. rate.

Tidsplanen for arbejderne er at der udsendtes udbudsmateriale 12. februar med deadline for tilbud 4. marts. Entreprenøren har perioden 1. april til 1. maj til arbejderne, men perioden kan forskydes lidt afhængig af vejret.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal etableres en lokal skov i forbindelse med byggemodning Odderen. I 2014 blev der frigivet 200.000 kr. til skovrejsningen fra klimapuljen. På baggrund af overslag kan det forventes, at skovrejsningen vil koste i omegnen af 250.000 kr. og der anmodes derfor om yderligere frigivelse af midler. Der er opnået tilsagn om tilskud, men kommunen skal betale for hele arbejdet inden tilskuddet kan frigives i to rater.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0