Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Orientering til Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget:


1. Lægedækning i Støvring.

Sundhedssamarbejdsudvalget har drøftet lægedækning og lægekapacitet i hele regionen. I forhold til Rebild Kommunes henvendelse med invitation til en dialog om tilførsel af kapacitet til lægedækningsområde Støvring blev følgende ført til referat:

Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede, at der ikke for nuværende tilføres yderligere kapacitet til lægedækningsområde Støvring. På trods af befolkningstilvæksten i Støvring by er der stadig praksis med åbent for tilgang i byen, ligesom der ikke hidtil er set en stigning i antallet af patienter pr. læge. Der var dog enighed om, at der er brug for fortsat at følge udviklingen i lægedækningen i lægedækningsområdet, hvorfor kapacitetsbehovet i lægedækningsområde Støvring tages op til fornyet drøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget på 3. møde i 2025 (dvs. i efteråret 2025)


2. Kapacitetsstyring vedr. almen praksis - bemærkninger til Rebilds kapacitetsbehov (Bilag 1 og Bilag 2). Forvaltningen har denne gange fremsendt besked om, at Rebild Kommune ingen bemærkninger har.


3. I forbindelse med det kommende livs- og læringsmiljø (ny skole) i Støvring er der afholdt indledende drøftelser med en række foreninger og institutioner om den kommende proces i programfasen. Møderne er afholdt med henblik på at afklare, hvilke mulige samarbejder der kan skabes i forbindelse med kultur- og fritidsmiljøet i livs- og læringsmiljøet. Der er afholdt møder med; Støvring IF fodbold, Støvring håndbold, Arena Rebild, STUBhuset og foreningen Akastin. Alle foreninger og institutioner i Rebild Kommune har fået tilbudt muligheden om møde.


4. Mandag d. 18. november blev det årlige statusmøde med DGI Nordjylland afholdt. Mødet gør status på samarbejdet, der indebærer en fælles ansættelse af Foreningsudviklingskonsulenten i Rebild Kommune, samt en række indsatser med henblik på at udvikling foreningslivet og borgernes deltagelse heri. På mødet deltog repræsentanter fra DGI Nordjyllands bestyrelse, DGI Nordjyllands administration, formanden for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget og repræsentanter fra forvaltningen. For nærmere indsigt i materialet "Et fællesblik på foreningslivet i Rebild Kommune" fremgår af bilag 3.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Sagsfremstilling

Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber:

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Sagsfremstilling

Følgende foreninger og råd har enten anmodet om dialogmøde med Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget i 2025, eller er indstillet af forvaltningen til dialogmøde i 2025. Forvaltningens indstillinger beror dels på orienteringer til udvalget om særlige aktiviteter eller tiltag, eller hvornår foreningen/rådet sidst har haft dialogmøde med udvalget.


  • Fritidsrådet
  • Frivilligrådet
  • Kulturrådet
  • SektorMED
  • Museum Rebild
  • Derudad
  • Hal-arbejdsgruppen


Forvaltningens forslag til fordeling af dialogmøderne er vedlagt som bilag.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0