Forvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget
- at pedel- og ejendomsudgifter harmoniseres som foreslået inkl. overflytning af 1 mio. kr. til tildelingsmodellen, dog tilbageholdes 0,3 mio. kr af budget til pedel til afklaring ift. udearealer og opgaver her
- at model 2 vedtages som ny tildelngsmodel for almenområdet inkl. tilpasning til tildeling til ledelse og administration til modtageklasser
- at model X vedtages som tildelingsmodel på specialområdet med 100% gennemslag af socioøkonomisk faktor samt en kompensationsordning for de særligt udfordrede skoler.
- at model for EUDflex/EUD10 godkendes
Børne- og Ungdomsudvalget, 11. januar 2017, pkt. 4:
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådets godkendelse:
1. at pedel- og ejendomsudgifter harmoniseres som foreslået inkl. overflytning af 1 mio. kr. til tildelingsmodellen, dog tilbageholdes 0,3 mio. kr. af budget til pedel til afklaring ift. udearealer og opgaver her.
2. at model for EUDflex/EUD10 godkendes.
3. at model 2 vedtages som ny tildelingsmodel for almenområdet med følgende tilføjelser:
a. Der gives kompensation til de skoler, der mister tildeling i skoleåret 17/18 ved valg af model 2 i forhold til model 0, således at disse skoler i skoleåret 17/18 tildeles samme økonomiske ramme som ved model 0 som et engangsbeløb. Kompensationen finansieres af restbeløb på 1,7 mio. kr. fra ramme til tildelingsmodel i 2017 samt midler fra Fremtidens folkeskole.
b. Tilpasning af tildeling til ledelse og administration til modtageklasser finansieres af rammen til fællesområdet.
4. at Model X vedtages som tildelingsmodel på specialområdet med følgende tilføjelser:
a. Den socioøkonomiske faktor sættes til minimum 0,7. Rammen for specialundervisning tilføres 805.000 kr. med henblik på at kunne fastholde udlægning af midler til skoler med socioøkonomisk faktor over 0,7, som foreslået i model X. Udvidelse af rammen finansieres af puljen til Fremtidens Folkeskole.
b. Kompensation til de skoler, som bliver økonomisk udfordret ved indføring af model X samt tilskud til opbygning af inklusionsberedskab finansieres med restmidler fra de ekstraordinære reformmidler jf. punkt 5 på dagsorden.
c. En evt. stor stigning i antal børn anbragt på Børnecenter Himmerland, som er visiteret til et specialtilbud, finansieres af skolerne solidarisk.
Udvalget ønsker at se en evaluering på indførelse af ny tildelingsmodel i efteråret 2018.
Økonomiudvalget, 19. januar 2017, pkt. 13:
Indstilles godkendt som indstillet af Børne- og Ungdomsudvalget.