Baggrund og resumé:
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i 22. november 2018 aftalen Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden. Fagudvalgene fik en indledende orientering om aftalen på udvalgsmøderne i januar 2019. Og det blev i den forbindelse besluttet at afholde et fællesmøde om implementering aftalen.
Baggrunden for aftalen er, at antallet af unge der vælger erhvervsuddannelse er faldet og frafaldet steget. Så målet er, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Mange unge træffer omvalg og gennemfører mere end én ungdomsuddannelse. Ca. hver 3. elev på erhvervsuddannelsernes grundforløb har tidligere fuldført en ungdomsuddannelse, primært gymnasial. Mindre end halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelser forventes at fuldføre.
Erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 har haft positiv effekt på både søgning og frafald på erhvervsuddannelserne. Der er dog stadig langt til reformens mål om, at mindst 25 % i 2020 og 30 % i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, samt at fuldførelsen skal stige til mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025.
Den nye aftales indsatser skal afspejle både de fremtidige behov for arbejdskraft og de enkelte erhvervsuddannelsers tyngde i uddannelsesudbuddet. Intentionen med aftalen er at sikre, at erhvervsuddannelserne har gode rammer, der kan understøtte høj faglig kvalitet samt styrke søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne.
Aftalen indeholder bl.a. initiativer med mere praksisfaglighed i folkeskolen, et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse og et større kommunalt ansvar i søgningen. 10. klasse skal fortsat bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Der sættes også fokus på dannelse, iværksætteri og videreuddannelsesmuligheder samt attraktive undervisningsmiljøer, kompetenceudvikling af erhvervsskolelærere mv. Endelig bliver der en udvidet adgang til erhvervsuddannelserne, og der arbejdes på at skabe større sikkerhed for at få en praktikplads
Ved udmøntning af aftalen kan der være brug for et styrket samarbejde mellem Erhvervsskolerne, grundskolerne og UU, hvis de politiske ambitioner skal indfries. Ligeså ligger der en række krav, som skal implementeres lokalt, idet en række love er ændret/vil blive ændret som følge af aftalen. Forvaltningen fremlægger relevante beslutningssager til fagudvalgene i den forbindelse.
Aftalen er vedlagt som bilag.
Temamøde den 2. april 2019
Den 2. april afholdt Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Uddannelsesråd Rebild fælles temamøde om aftalen. Der blev givet en introduktion til aftalen, herunder de kommunale opgaver. Herefter blev der givet indspark udefra i form af:
- Udvidet samarbejde imellem UU og grundskolen v. Erik Krogh Pedersen, leder af Ung Vesthimmerland
- Mere praksisfaglighed og flere unge i erhvervsuddannelser v. Peter Gravlev Bertelsen, erhvervsplaymaker i Mariagerfjord Kommune
Efterfølgende var der drøftelser af temaerne:
- Praksisfaglighed i folkeskolen herunder valgfag, åben skole mv. – v. Mads Rune Jørgensen
- Fundament for valg af ungdomsuddannelse: uddannelsesvejledning på nye måder –v. Susanne Nielsen
Under opsamlingen blev lokale måltal for søgning til erhvervsuddannelser også drøftet.
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag.
Behandling i Uddannelsesråd Rebild, den 14. maj 2019
Indstilling:
Det indstilles, at Uddannelsesrådet, på baggrund af aftalen og temadagen, drøfter en fælles indstilling til det videre arbejde med realisering af aftalen.
Beslutning Uddannelsesråd Rebild, 14. maj 2019, pkt. 4:
Rådet drøftede erhvervsplaymaker ordningen, som mulighed for via én person at lave en dedikeret indsats i krydsfeltet mellem erhvervsliv, folkeskole, ungdomsuddannelser og Ungeenheden, herunder UU.
Hvis der investeres i en erhvervsplaymaker skal der være fokus på, at pgl. skal udvikle praksisnære undervisningspakker, som kan integreres i undervisningen i folkeskolen.
Fokus bør være på børnene og deres muligheder for at vælge de rette uddannelser i de indsatser, som etableres. Børn og unge skal have et oplyst grundlag for at træffe deres valg.
Christina Alberg, Anne Marie Johansen, Mads Rune Jørgensen og Thomas Simoni Thomsen deltog ikke i behandlingen af sagen.
Implementering af aftalens elementer
Nedenfor gives en status på de elementer af aftalen, som kommunen er ansvarlig for at implementere.
Lokale Måltal for søgning til erhvervsuddannelser
Der er i 2019 set en stigning i andelen af unge fra Rebild Kommune, der vil have en erhvervsuddannelse. Således har 25,4 % af de unge, der har søgt fra 9. eller 10. klasse, søgt om en erhvervsuddannelse i 2019 mod 22 % i 2018. Dermed er Rebild Kommune i mål i forhold til det nationale mål for 2020, men stadig et stykke vej fra målet om, at 30 % af de unge i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.
Rebild Kommune er forpligtet på at offentliggøre konkrete måltal for søgningen. På temamødet blev det bl.a. drøftet, at målet kunne stige med 1 % årligt frem mod 2025, således at man fulgte det nationale mål. Det er også en mulighed at sætte henholdsvis mere eller mindre ambitiøse mål end målet på landsplan. På temamødet blev det dog tilkendegivet, at man skulle tænke sig godt om, hvis man ville opstille måltal, som var mindre ambitiøse end målet på landsplan.
Forvaltningen foreslår, at målet offentliggøres via den årlige beskæftigelsesplan, som godkendes af Byrådet.
Mere praksisfaglighed i folkeskolen
Med henblik på at styrke praksisfagligheden i folkeskolen er der indgået to landspolitiske aftaler, henholdsvis "Styrket praksisfaglighed i folkeskolen” indgået 12. juni 2018 og ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” indgået 22. november 2018. Med aftalerne blev det besluttet at indføre et toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve i 8. klasse. Herudover betød aftalerne en styrkelse af de praksisfaglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, at give alle elever ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse samt at igangsætte et praksisfagligt udviklingsprojekt. Ydermere omhandler aftalerne en styrkelse af erhvervsskolernes muligheder for at tilbyde undervisning til elever i folkeskolen samt at der gennemføres et forsøg med eud8/9-udskolingslinjer og udarbejdes en række vejledninger mv. om erhvervspraktik, samt at folkeskoleforligskredsen vil følge og drøfte realiseringen af intentionerne om mere praksisfaglighed i folkeskolen.
Status for skoleområdet i Rebild Kommune er, at skolerne har indtænkt de obligatoriske valgfag i deres udbud af kommende valgfag til eleverne. Idet aftalen medfører et øget træk på lærerressourcerne inden for de praksis/musiske fag, vil der i kommende skoleår bl.a. blive uddannet ekstra håndværk- og designlærere via det fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekt støttet af Mærsk-midler. I forhold det praksisfaglige udviklingsprojekt, som også lå i den landspolitiske aftale, så deltager Kilden Børne- og Ungeunivers i dette projekt. Rebild Kommune køber sine EUD-pladser i de omkringliggende kommuner, da det er meget få elever, som vælger denne ordning (pt. 1 elev). Via det mellemkommunale samarbejde vil forvaltningen dog følge med i, at samarbejdspartnerne indfaser de nye elementer.
Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse
En af ambitionerne bag aftalen er, at den unges valgkompetence skal styrkes via en tættere kobling ml. udskolingsaktiviteter og vejledning samt en styrkelse af den kollektive vejledning.
Ved fortsættelse af den eksisterende ramme i UU vil elever i udskolingen modtage 10 lektioner/kollektiv vejledning fra UU fordelt i 8. og 9. klasse samt deltage i uddannelsesaften med deres forældre, hvor de har mulighed for at møde de forskellige uddannelsesinstitutioner. Endvidere understøtter UU deres uddannelsesvalg ifm. forældremøder i 8. klasse, via skills dag samt via koordinering af praktik samt introforløb på ungdomsuddannelserne.
For ikke uddannelsesparate elever er UU ligeså med ved samtaler og netværksmøder ift. at lægge realistiske uddannelsesplaner og mål for, hvordan den unge kan blive klar til en ungdomsuddannelse.
Nye initiativer for at sikre den unges fundament for valg af ungdomsuddannelse kan være at investere i en erhvervsplaymakerordning eller et udvidet samarbejde omkring faget "job og uddannelse" som i Vesthimmerland ift. udvidelse af UU's aktiviteter. Der vil dog være tale om behov for investeringer, som ikke kan løses indenfor den nuværende ramme.
Initiativet betyder også, at der skal ske opkvalificering og styrkelse af lærerne ift. en mere aktiv rolle i de unges valg.
Udskriv
Læs højt