Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget.

Den 2. april afholdt Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Uddannelsesråd Rebild fælles temamøde om aftalen ”Fra folkeskole til erhvervsuddannelse”. Uddannelsesrådet har samlet op på drøftelserne på rådsmøde den 4. maj 2019 forud for behandling i de to fagudvalg.

Beslutning

Udvalget ser gerne, at effekt af tiltag som f.eks. Læringslokomotivet medtages.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter kvalitetsrapporten og sender sagen til orientering i Børne- og Familieudvalget samt Uddannelsesrådet.

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 43:

Sendes til orientering i Børne- og Familieudvalget og Uddannelsesrådet.

Børne- og Familieudvalget, 12. juni 2019, pkt. 90:

Udsættes til næste møde.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Der udarbejdes årligt to kvalitetsrapporter omkring UUs vejledningsindsats. Denne rapport indeholder resultatet af de unges søgning til ungdomsuddannelserne samt resultatet af uddannelsesparathedsvurderingerne. Udover ovenstående er der ligeledes i rapporten en opfølgning på de lovgivningsmæssige krav omkring kontakt- og tilbudstid for 15-17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan.

Unge og uddannelsesvalg

Der er i 2019 en stigning i andelen af unge, der vil tage en erhvervsuddannelse og et mindre fald i forhold til gymnasiet. Således har 25.4 % af de unge, der har søgt fra 9. eller 10. klasse, søgt en erhvervsuddannelse i 2019 mod 22 % i 2018. Set i sammenhæng med målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen om, at mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, er Rebild Kommune i mål. Det skal dog nævnes, at der fortsat skal arbejdes på, at flere vælger en erhvervsuddannelse, da det endelige mål i reformen er, at 30 % i 2025 vil vælge en erhvervsuddannelse. I forhold til gymnasiet er der et fald på 5,8 %point fra 75 % til 69,2 %. Derudover er der 2,1 %, svarende til 7 unge, der har søgt om optagelse på FGU.

Uddannelsesparathed

På 8. klassetrin er der i Rebild Kommune 88 elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate. Det svarer til 23,6 % af eleverne. Eleverne er vurderet ikke parate på enten de faglige, sociale, praktiskfaglige eller personlige kompetencer. I forhold til vurderingerne i 2018, er der tale om et fald på 4,4 %point. Heraf er 28 vurderet ikke uddannelsesparate pga. de faglige krav til optagelse på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Kontakt- og tilbudstid for de 15-17 årige, der ikke følger uddannelsesplanen

Alle unge mellem 15- og 17 år skal kontaktes inden 5 hverdage, hvis de afbryder deres ungdomsuddannelse, og der skal indenfor 30 dage igangsættes en ny aktivitet. Der har været en lille gruppe unge, hvor det ikke har været muligt at overholde tidsfristen i perioden fra 1/10-2018 og frem til 8/3-2019. Det har for en del af de unge været svært at få etableret kontakten trods gentagne forsøg. På nuværende tidspunkt er alle unge kontaktet. Der er skærpet opmærksomhed fra Ungeenheden på denne problemstillingen.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget.

To gange årligt udarbejdes der en kvalitetsrapport omkring UUs vejledningsindsats. Hver af de to rapporter indeholder de lovgivningsmæssige krav omkring kontakt- og tilbudstid for 15-17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan. Derudover indeholder kvalitetsrapporterne specifikke temaer. Temaet for denne rapport er: søgning til ungdomsuddannelserne, elevgrundlaget og optag på FGU (Forberedende Grund Uddannelse) samt uddannelsesparathedsvurdering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalget, 13. august 2019, pkt. 66:

Taget til efterretning. Udvalget ser frem til at følge arbejdet.

Sundhedsudvalget, 13. august 2019, pkt. 92:

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0