Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et udgiftspres på området. Vurderingen er lige nu, at udgifterne i 2019 vil ligge på niveau med 2018, så derfor forventes et merforbrug på omkring 2 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2018. Omkring 0,8 mio. kr. af merforbruget skyldes budgetreduktioner, som endnu ikke er realiseret.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2019 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

 

Samlet er der i 2019 et budget på 70,3 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2018. Der forventes en negativ overførsel på 1 mio. kr. som følge af merforbrug på regnskab 2018. Til sammenligning var budgettet i 2018 på 68 mio. kr. eksklusiv overførsel fra 2017. I budgettet for 2019 ligger en række budgetreduktioner, som har betydning for budget 2019 og som ikke er realiseret endnu:

0,5% reduceret fremskrivning

0,3 mio. kr.

Udslusningstilbud for unge (besluttet i forbindelse med budgetforlig 2018)

-0,4 mio. kr.

Honorarmodel for plejefamilier (besluttet i forbindelse med budgetforlig 2018)

-0,1 mio. kr.

Samlet besparelse

-0,8 mio. kr.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 64,4 mio. kr. Til sammenligning var der på samme tidspunkt sidste år disponeret 63,9 mio. kr. samlet.

Der er 5,9 mio. kr. tilbage af budgettet for 2019 før overførsel. Beløbet skal dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor kun med frem til forventet ophør. Til sammenligning var der på samme tidspunkt sidste år 4,1 mio. kr. tilbage af budgettet.

Disponeringsregnskabet for 2018 viste ved status pr. december et forventet merforbrug på 5 mio. kr. Regnskabet for 2018 viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 5 mio. kr. Der mangler endelig opgørelse af refusion for særligt dyre enkeltsager. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af regnskabsresultatet for 2018 en negativ overførsel til 2019 på 1 mio. kr., så budgettet for 2019 nedsættes til 69,3 mio. kr.

Regnskab 2018 viser et nettoforbrug på 72 mio. kr. i forhold til regnskab 2017 er det en stigning på 3 mio. kr. Udgifterne på området har været faldende frem til 2015, hvorefter udgifterne har været stigende. Center familie og handicap forventer at udgifterne for 2019 vil ligge på omkring samme niveau som 2018.

 

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Der er pr. februar 2019 disponeret 64,4 mio. kr. af budgettet på 70,3 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2018. På samme tidspunkt sidste år var der disponeret 63,9 mio. kr. ud af budgettet på 67 mio. kr. inklusiv negativ overførsel på 1 mio. kr. fra regnskab 2017. Udgifterne i 2018 ligger på 72 mio. kr. netto. Regnskab 2018 viser dermed et merforbrug på 5 mio. kr. Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et udgiftsniveau i 2019 svarende til 2018. Dermed er forventningen et merforbrug på omkring 2 mio. kr. plus negativ overførsel på 1 mio. kr. fra 2018.

Beslutning

Drøftet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter orienteringen

Sagsfremstilling

Jf. den vedtagne budgetvejledning for budget 2020-23 er det besluttet, at alle fagudvalg i marts/april måned på ordinært møde, skal have en særlig budgettemadrøftelse, hvor Fællescenter Økonomi deltager med et oplæg om udvalgets budgetgrundlag, forudsætninger og proces.

På mødet vil Fællescenter Økonomi indlede med et oplæg om de respektive udvalgs budgetgrundlag.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0