Forvaltningen indstiller,

Finansieringen i aftalen viser, at kommunerne tilføres penge i 2019 med 79 mio. kr. (Rebilds andel 0,4 mio. kr.) stigende til 190 mio. kr.  i 2020 (Rebilds andel 1,0 mio. kr.) Der er i finansieringen antaget at ”øget aktivitet i fritidstilbud” for kommunerne stiger med 78 mio. kr. i 2019 og 188 mio. kr. i 2020 som følge af den nye aftale. Beløbet er stort set svarende til de nye penge.

En øget åbningstid vil samlet i Rebild Kommune betyde en øget tildeling på 1,7 mio. kr. til kommunens SFO'er, som finansieres dels af de nye penge i aftalen samt af en øget forældrebetaling. Aftalens ændringer på skoleområdet er forudsat finansieret indenfor skoleområdets nuværende økonomi, væsentligst som følge af afkortning af skoleugen for 0.-3. klasse.

Konkret vil forslaget betyde, at den nuværende tildelingsmodel tilpasses den reducerede undervisningstid i 0.-3. klasse (konkret reducering fra 981 til 907 timer pr. skoleår), og at tildelingen til indskolingsmodellen teknisk reguleres til, at elever i 0. klasse ligeledes udløser timer.

Parametre for revideret tildelingsmodel på skoleområdet

Ressourcetildelingsmodellen tager udgangspunkt i en tildeling pr. elev, hvor der er lagt følgende parametre ind:

· Timetal jf. folkeskoleloven på alle klassetrin på alle skoler, 27,75 timer til indskoling, 33 timer til mellemtrin og 35 timer til udskoling.

· Indskolingstimer (10 timer pr. elev fra 0.-3. klasse)

· Tildeling til Administration: 800 timer + 4 timer/elev + for specialfunktioner (80 timer pr. special- eller modtageklasse)

· Fast tildeling til små skoleafdelinger på 5.951 timer

· Minimumstildeling til 22 elever i klasserne på alle skoler

· Maksimumstildeling til 26 elever i klasserne på alle skoler

· Budget til øvrige udgifter til faktisk elevtal

· Specialpædagogisk bistand op til 9 timer (0-3. klasse 5 timer pr. elev, 4.-6. klasse 4 timer pr. elev, 7.-9. klasse 3 timer pr. elev)

På SFO-området foreslås den øgede åbningstid på 2,25 timer tillagt pr. uge i de 40 skoleuger, som SFO'en skal have ekstra åben.

Aftalen vil konkret på baggrund af 2019 betyde følgende ændring pr. skole (beregnet udfra basisbudget 2019) med 5/12-delsvirkning i 2019. 

Baggrund
Regeringen har den 30. januar 2019 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkeskolen (aftaletekst og faktaark vedlagt sagen som bilag). Justeringerne består af i alt 13 initiativer, som alle ligger ind under de tre hovedoverskrifter: "Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen", "Øget faglighed og kvalitet" og "Øget frihed". I overblik består initiativerne af følgende:

Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen:
1: Skoleugen for elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse afkortes med 2¼ klokketime pr. uge inklusiv pauser. Konkret gennemføres dette ved, at det samlede undervisningstimetal i indskolingen nedsættes med 90 klokketimer pr. klassetrin (iværksættes pr. 1. august 2019). Ændringen medfører behov for øget åbningstid i SFO.
2: Forenkling og klare rammer for anvendelsen af §16b (muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-voksenundervisning).

Øget faglighed og kvalitet:
3: Kvalitetsløft af den understøttende undervisning. Med aftalen følger et mål om, at kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes, så den kommer til at virke godt og efter hensigten på alle skoler. Den understøttende undervisning skal hænge bedre sammen med og understøtte folkeskolens formål, skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner og sikre en mere varieret skoledag, med bevægelse og hvor det omgivende samfund inddrages.
4: Prioritering af udvalgte fag. Der tilføres 90 ekstra fagtimer (klokketimer) i sprog (tysk/fransk), billedkunst og historie på udvalgte klassetrin fra skoleåret 2020/2021. Timerne omprioriteres fra den understøttende undervisning. Samtidig indføres særskilte vejledende timetal for madkundskab og håndværk og design, samtidig med at det præciseres, hvilke klassetrin undervisningen skal foregå.
5: Styrket læseindsats
6: Reduktion af faglige bindinger i undervisningen
7: Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning
8: Kanonlister og styrket fokus på Rigsfællesskab

Kvalitetsløftet finansieres bl.a. ved, at der frigives ressourcer ved implementering af en kortere skoledag samt ved DUT-kompensation. (Det Udvidede Totalbalanceprincip indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning). Specifikt i forhold til SFO-området får Rebild Kommune tilført ca. 1 mio. kr. årligt, som skal dække de øgede udgifter i til SFO, når åbningstiden her udvides for alle indskolingselever.

I aftalen ligger en forventning om, at de ekstra ressourcer prioriteres til:
- Færre elever pr. underviser, to-voksenundervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling mv.
- At øge tiden til planlægning af og opfølgning på den understøttende undervisning.

I forhold til imødekommelsen af denne forventning foreslår forvaltningen en justering af den nuværende tildelingsmodel, således at undervisningstiden i 0-3. klasse nedsættes i forhold til aftalen, alt imens indskolingsmodellen - der tildelingsmæssigt udløser 10 timer pr. elev i 1-3. klasse - udvides til også at omfatte eleverne i 0. klasse.

Øget frihed:
9: Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
10: Mulighed for to-årig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen
11: Forenkling af elevplanen
12: Evaluering af de nationale test
13: Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen.

Implementering af aftalen
Mens dele af aftalen vil få virkning allerede fra skoleåret 2019/2020, vil hovedparten først gælde fra 2020/2021. Blandt de dele, der træder i kraft allerede fra skoleåret 2019/2020, er ovennævnte indførsel af en kortere skoleuge for elever i indskolingen. Denne ændring består i praksis i, at skoleugen afkortes i børnehaveklassen til og med 3. klasse med 90 klokketimer årligt, svarende til 2¼ klokketime ugentligt inkl. pauser.
Ændringen indebærer behov for en øget åbningstid i SFO, hvorfor der tillægges 2¼ time pr. uge i 40 uger (skoleugerne), mens åbningstiden i de resterende uger er uændret. Tildelingen pr. time er ligeledes uændret, der vil alene ske en ændring i tildelingen som følge af en øget åbningstid i de 40 uger. Forældrebetalingen vil stige, som følge af at tildeling pr. barn stiger.

Mens undervisningstiden for indskolingen generelt nedsættes, er der også for de resterende klassetrin givet øget frihed til kommunerne og folkeskolerne til lokalt at kunne tilrettelægge skoleugen. Konkret åbnes der mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til for eksempel flere voksne i undervisningen, hvilket kan anvendes til afkortning af skoleugen. Dette indebærer samtidig, at det fremover kun vil være klasser i indskolingen, specialklasser eller -skoler, der kan bruge folkeskolelovens paragraf 16b. Denne paragraf har hidtil været anvendt til en konvertering af understøttende undervisning til to-lærerundervisning, men har været forbundet med individuel vurdering ift. hver enkelt klasse samt krav om skriftlig dokumentation for anvendelsen.

Høring vedr. justeringer

Da aftalen betyder, at der er nødt til at ske en ændring af kommunens tildelingsmodel på skoleområdet skal den jf. styrelsesvedtægten sendes i høring ved skolernes bestyrelser og MEDudvalg. Da skolerne i øjeblikket skal til at planlægge næste skoleår og derfor har behov for at kende den økonomiske ramme foreslås en meget kort høring (skolelederne er orienteret herom).

Befordring/ skolekørsel

Når eleverne i indskolingen skal have en kortere skoleuge får det en afledt konsekvens i forhold til befordring. Kommunen er forpligtet til at sikre kørsel til/fra skole, hvis elever har en længere skolevej (for indskolingen mere end 2,5 km) eller skolevejen er erklæret trafikfarlig. Det betyder, at der med den nye aftale vil være behov for ekstra skolebusser for de fleste skoler i Rebild (dog i mindre grad for de tre store skoler i byzoner).

En undersøgelse blandt skolerne i forhold til behov for en ekstra hjemkørsel 2-3 gange om ugen koster jf. NT et sted mellem 350.000-500.000 kr. årligt.

Rebild Kommune har på baggrund af forliget forespurgt omkring finansiering heraf ved KL. KL melder tilbage, at de ikke har været involveret i forhandlingerne om økonomien. KL oplyser derfor om, at en afklaring af økonomien i forhold til kommunens øgede udgifter til befordring må afvente DUT kompensationen efter DUT-høringen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender forslaget til anvendelsen af midlerne afsat til Fremtidens Folkeskole og Fremtidens Dagtilbud.

I henhold til de nuværende overførselsreger overføres uforbrugte midler fra 2018 til 2019. Dette afgøres i forbindelse med regnskabsgodkendelse i april. Fra puljen Fremtiden dagtilbud er der 240.000 kr. til rest, mens der fra puljen Fremtidens Folkeskole er der 1,1 mio. kr. til rest. Ved overførsel af beløbene tages der særskilt stilling til anvendelsen af det overførte, hvoraf nogle midler tidligere er besluttet reserveret; 0,7 mio.kr. til understøttelse af Kilden Børne- og Ungeunivers økonomi (jf. sag vedr. ØKV3 på BFU 14/11-2018).

Nedenfor ses et overblik over den foreslåede anvendelse af midlerne.

Baggrund

I forbindelse med vedtagelsen af de to udviklingsstrategier; Fremtidens Folkeskole og Fremtidens Dagtilbud i 2011 og 2013, blev der samtidig afsat midler til realisering af strategiernes visioner.

En stor del af midlerne - henholdsvis 2,9 og 4,7 millioner kr. årligt - er over årene blevet afsat til en række faste disponeringer.

Under Fremtidens Dagtilbud er det tidligere politisk besluttet, at der årligt skal tildeles kvalitetsmidler til hhv. opnormering, sikring af serviceniveau og køkkentilskud til vuggestuerne. I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2018, blev det besluttet at lave en besparelse på puljen til Fremtidens dagtilbud på 200.000. Det betyder, at der i 2019 er 352.000 kr. tilbage i puljen til Fremtidens dagtilbud, der skal realisere de politiske vedtagne udviklingsstrategier.

Under Fremtidens Folkeskole blev det ligeledes i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2018 besluttet at gennemføre en besparelse på 400.000 kr. Puljen til Fremtidens Folkeskole er derfor på 3,7 mio. kr. i 2019.

Forvaltningen har, i dialog med kontraktholdergruppen i Center Børn og Unge, udarbejdet et forslag til anvendelse af midlerne under Fremtidens Folkeskole og Fremtidens Dagtilbud.

Forslag til anvendelse af midler i 2019

På dagtilbudsområdet foreslås afsat midler til realisering af byrådets vision, den nye Børne- og ungepolitik, centerkontrakt og endelig den styrkede pædagogiske læreplan som følge af den nye dagtilbudslov. Derudover afsættes midler til professionel kapital, lokal implementering af AULA (den nye fælles kommunikationsplatform for personale og forældre i skole og dagtilbud), som ligeledes implementeres i dagtilbud i 2019. Endelig afsættes der fortsat midler af til sprogsystemet Hjernen og Hjertet, som anvendes til sprogvurdering og indsamling af sprogdata på institutions- og kommuneniveau.

På skoleområdet foreslås der bl.a. afsat midler til implementering af AULA (den nye fælles kommunikationsplatform for personale og forældre på skoleområdet), til Chromebooks til 4. årgang (jf. den vedtagne it-strategi) samt midler til dækning af vikarudgifter i forbindelse med kommunens deltagelse i et Mærsk-støttet kompetenceudviklingsprojekt for lærere. Herudover foreslås midler afsat til en række andre projekter, som direkte såvel som indirekte sigter mod at skabe udvikling på skoleområdet samt på realisering af byrådets vision og intentionerne i Den fælles Børne- og Ungepolitik. Således fokuserer en bred vifte af initiativer bl.a. på elevernes trivsel, sundhed og dannelse - eksempelvis fortsat prioritering af kommunal bevægelsescoach samt samarbejdsprojekter med Lille Vildmose, Levende Musik i Skolen og det Kongelige Teater. Og samtidig sigter andre projekter på fortsat styrkelse af elevernes faglighed - bl.a. gennem et fortsat fokus på ledelse og medarbejderes "Professionelle Kapital" - som skal bidrage til en høj kvalitet i kerneydelsen.

Evaluering af indsatserne sker i forskellige sammenhænge. F.eks. evalueres arbejdet med at styrke løsningen af kerneopgaven og den Professionelle kapital via ArbejdsPladsVurderingerne på skolerne og i dagtilbud. Indsatser omkring sprog evalueres i læringsdistriktssamtaler og via kvalitetsrapporterne. Der er derfor ikke en samlet evaluering som følge af denne sag. Forvaltningen vil bestræbe sig på at udarbejde en samlet evaluering for indsatserne i 2019.