Byrådet har i 2018 vedtaget en ny Vision2030. Visionen sætter retning på, hvad der skal arbejdes med i denne byrådsperiode og hvordan. Visionen har betydning for de politikker, som byrådet formulerer. Visionen og politikkerne danner igen grundlag for indholdet i de kontrakter, som fagudvalgene hvert andet år indgår med kommunens kontraktholdere.

Vision, politikker og kontrakter er således nært forbundne og afhængige af hinanden. I 2018 besluttede Økonomiudvalget på sit møde d. 12.9., at vision, politikker og kontrakter fremover følger en koordineret tidsplan for byrådsperiodens fire år. Det betyder i praksis, at byrådet i år 1 formulerer sin vision og herefter (i år 1 og 2) arbejder med at udvikle sine politikker, så de stemmer overens med visionen. To gange i løbet af byrådsperioden indgås der kontrakter med kontraktholderne (i starten af år 2 og af år 4). Se tidsplanen beskrevet nærmere i bilag.

Samtidigt besluttede ØK at justere kontraktstyringsmodellen, så kontrakterne fremadrettet indgås på centerniveau med fagudvalgene. Baggrunden herfor var dels at styrke fokus på centerchefernes ansvar i forhold til de politiske udvalg, dels at indføre en styringsmodel, som både kan anvendes på det enkelte centerområde og samtidigt understøtte tværgående mål og mål for borgerinddragelse fra visionen. Det var i den tidligere model vanskeliggjort af, at kontrakterne blev indgået med den enkelte institution.

De nye centerkontrakter skal beskrive, hvordan det enkelte center vil omsætte vision og politikker til handling, i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Kontrakten vil således ikke omfatte hele centrets virke, idet politisk styring af den almene drift (eks justering af tildelingsmodellerne) sikres via det løbende udvalgs-/byrådsarbejde, mens kontrakten skal koncentrere sig om, hvordan visionen/politikkerne konkret sættes i fokus på centrets område. Kontrakterne gælder for 2 år ad gangen.

Centercheferne er gået i gang med at formulere udkast til deres kontrakter i samarbejde med direktionen. Hver centerchef vil på mødet orientere om sine overvejelser omkring kontraktens indhold. Udkastet til centerkontrakt forelægges til godkendelse i fagudvalget i februar.

I bilag er foruden Vision2030 vedhæftet et kontraktudkast (uden tekstindhold), der illustrerer, hvordan kontrakten tænkes bygget op. Som det fremgår heraf, vil den enkelte kontrakt tage udgangspunkt i udvalgte fokusområder fra Vision2030 og beskrive, hvilke prioriterede indsatser centret vil gennemføre de næste to år. Det fremgår også af kontrakten hvilke andre centre, der samarbejdes med på tværs under de enkelte fokusområder. På bagsiden af kontrakten beskrives, hvilken effekt indsatserne forventes at have leveret ved kontraktens udløb i 2020. Indstilling
Forvaltningen indstiller, at fagudvalg drøfter, om der er temaer i tilknytning til visionen eller byrådets politikker, som udvalget finder relevant at indarbejde i kontrakten.  Børne- og Familieudvalget, 9. januar 2019, pkt. 10:

Drøftet.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.Genoptagelse af sag:

På baggrund af tilbagemeldingerne fra Børne- og Familieudvalget er der udarbejdet udkast til kontrakt mellem centerchef og udvalg for henholdsvis Center Børn og Unge og Center Familie og Handicap, se bilag.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender kontrakterne fra Center Børn og Unge og Center Familie og Handicap

Taleinstituttet / Hjerneskadecenter Nordjylland tilbyder specialiseret bistand til børn og unge med tale- og sprogvanskeligheder, voksne med stemme- og talevanskeligheder samt børn og voksne med følger efter erhvervet hjerneskade. Se bilag for nærmere beskrivelse.

De nordjyske kommuner indgik i 2015 en finansieringsaftale for Taleinstituttet for perioden 2016-2019. Aftalen indebar en såkaldt objektiv finansiering, dvs. at de enkelte kommuner betaler et fast beløb årligt uanset antal personer i behandling.

Den objektive finansiering samt forbrug varierer meget imellem kommunerne jf. bilag til sagen. Rebild Kommune betaler et relativt højt beløb i objektiv finansiering set i forhold til antal indbyggere. De seneste to år har kommunen ikke kunnet bruge den faste ramme, jf. økonomiafsnit.

Der har i efteråret 2018 været drøftelser på administrativt niveau imellem de nordjyske kommuner vedrørende ny finansieringsaftale for Taleinstituttet/ Hjerneskadecenter Nordjylland. Aalborg Kommune har i den forbindelse fremlagt to modeller for en ny finansieringsaftale. Model A: ”Nuværende aftale” og model B ”ingen aftale”. De to modeller gennemgås i bilag 1. Kommunaldirektørkredsen har indstillet model B til KKR.

Et flertal i KKR Nordjylland anbefalede på møde d. 8. februar 2019, at der ikke indgås en finansieringsaftale vedrørende Taleinstituttet (Model B), hvilket betyder følgende:

• Der indgås ikke en finansieringsaftale og Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjyllands kapacitet justeres således, at det primært er et Aalborg Kommune tilbud
• Alene hvis der er ledig kapacitet, vil der kunne købes enkeltydelser på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland og i dette tilfælde til aftalt VISO takst. Bilaterale aftaler – hvor en eller flere kommuner – fortsætter som aftagere af ydelserne fra Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland kan forhandles, hvis enkelte kommuner fremsender ønske herom.
• Kommunerne er ikke garanteret, at der ikke kan forekomme ventelister
• Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland udgår af det forstærkede samarbejde, men vil fortsat være en del af det almindelige rammeaftalesamarbejde

På baggrund af anbefalingen i KKR Nordjylland tilkendegav Borgmester Thomas Kastrup Larsen, at Aalborg Kommune herefter vil tilpasse tilbuddet til egne borgere og til de kommuner der måtte ønske at indgå bilaterale aftaler.

Løsning fremadrettet for Rebild Kommune

Forvaltningen har indledt en proces for afdækning af, hvilke muligheder der kan tilbydes kommunens borgere fra 2020, når aftalen med Taleinstituttet med al sandsynlighed ophører i den nuværende form. Løsningen skal først og fremmest kunne honorere den enkelte borgers behov for behandling, træning og støtte - og samtidig være et ressourcebevidst valg.

På børneområdet (tale/sprog) pågår der dialog mellem myndighed og PPR om muligheden for at løfte denne opgave internt i kommunen. Dette vil kræve tilførsel af kompetencer til PPR, sandsynligvis i form af tale/hørekonsulent. Ved mere komplicerede tilfælde hvor der er tale om børn med eksempelvis hjerneskade, vil der fortsat være behov for en indsats med en højere specialiseringsgrad, og dermed kræve indkøb af ydelser fra eksterne leverandører - eksempelvis fra Taleinstituttet i Aalborg eller andre parter.

På voksenområdet er forvaltningen i dialog Vesthimmerlands og Mariagerfjord kommuner om en fælles fremadrettet løsning. I denne dialog indgår også CKU Himmerland (Center for Kommunikation og Undervisning), som en mulighed. CKU Himmerland tilbyder kompenserende undervisning til unge og voksne med talevanskeligheder og / eller erhvervet hjerneskade i Himmerlands kommuner. CKU Himmerland er placeret i Arden og Aars, og drives af Vesthimmerlands Kommune. Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner får allerede i dag dækket størstedelen af deres behov for taleundervisning og følger af erhvervet hjerneskade v. CKU. Rebild Kommune vil sandsynligvis gennem et samarbejde kunne købe en del af de påkrævede ydelser fra CKU Himmerland. De tilfælde, der kræver højere specialisering, vil muligvis fortsat skulle købes fra anden ekstern leverandør. Derfor undersøges også mulighederne for samarbejde imellem kommunerne i Himmerland ift. at tilkøbe ydelser med meget høj specialiseringsgrad hos Taleinstituttet i Aalborg eller andre parter.

Forvaltningen forventer, at den fremadrettede løsning vil være afklaret inden sommerferien.

Faktisk forbrug og afregning jf. finansieringsaftale for taleinstitut og hjerneskadecenter 2017 og 2018.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at man ikke indgår en fælles finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Sundhedsudvalget, 5. marts 2019, pkt. 29:

Et flertal bestående af Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og Den Sociale Fællesliste godkendte indstillingen i lyset af, at man ikke i KKR har ønsket at indgå en fælles finansieringsaftale for Taleinstituttet.Flertallet i Sundhedsudvalg ønsker, at muligheden for en aftale med Taleinstituttet undersøges på lige fod med aftale med Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommuner eller andre relevante muligheder.Dansk Folkeparti kunne ikke godkende indstillingen, idet der fortsat ønskes indgået fælles finansieringsaftale.