Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Børne- og Ungdomsudvalget bakker op om forslag fra forvaltningen om at undersøge §41/§42 afgørelser i forhold til ankeafgørelser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager ledelsens informationer for udsatte børn og unge til efterretning.

Økonomi

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Pr. 25. oktober 2016 er der 377 aktive sager i området for udsatte børn og unge (socialområdet).

I de seneste tre måneder har der været en tilgang på 28 sociale sager og der er afgangsført 56 sager, mod en tilgang/afgang ved sidste opgørelse på 70/65 sager.

 Pr. 25. oktober 2016 er der 170 sager i området for børn med handicap (Børnehandicap). 

I de seneste tre måneder har der været en tilgang på 10 børnehandicapsager og der er afgangsført 3 sager, mod en tilgang/afgang ved sidste opgørelse på 11/6 sager.  

Underretninger


I perioden fra 1. juli 2016 til 30. september 2016 har Center Familie og Handicap modtaget 101 underretninger mod 209 ved sidste opgørelse.

  • 5 underretninger har ført til afgørelse om en børnefaglig undersøgelse.
  • 4 underretninger har ført til et § 11 forløb (kort social indsats i familien hvor der ikke er lavet en børnefaglig undersøgelse). 

Børnefaglige undersøgelser
Fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse (BFU), har myndighedsrådgiver 4 måneder til at lave undersøgelsen. På udsatte børne- og ungeområde arbejdes der pt. i 26 børnefaglige Undersøgelser (BFU), hvoraf 3 af disse har overskredet den lovpligtige 4. måneders frist.

 

Samlet udvikling det seneste år

 

 

Børnesamtaler
Det er et lovkrav, at der afholdes børnesamtaler med barnet. Der er afholdt børnesamtaler i 82% af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på socialområdet. Der er afholdt børnesamtaler i 100 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på børnehandicapområdet.

 

Samlet udvikling det seneste år

Handleplaner
Forvaltningen har besluttet at øge kvaliteten og ambitionsniveauet på kravet om, hvor hyppigt der skal udarbejdes en revideret handleplan for barnet/den unge. Det betyder, at der foreligger en handleplan i 100 % af sagerne på socialområdet og i 93% af sagerne på børnehandicapområdet, hvor det er et lovkrav. Fremadrettet måles der på, om den lovpligtige handleplan bliver revideret hvert halve år.

Forvaltningen har en forventning om, at de nye krav til handleplaner bliver indfriet inden den 31. december 2016, således at der efter den dato er udarbejdet revideret handleplan i 95 % af sagerne på socialområdet og i 95 % af sagerne på børnehandicapområdet.

  

Opfølgninger
Der er forskellige krav til opfølgningskadencen på børne- og ungeområdet. For §§ 41 og 42 er der krav om årlig opfølgning, mens der er krav om halvårlig opfølgning i § 52 og § 76 sager.  

Der er samlet set fulgt op i 99 % af § 41-sagerne (merudgifter), og i 100 % af 42-sagerne. Der er fulgt op på 93 % af § 52 (§ 76) -sagerne på børnehandicapområdet. Der er fulgt op på 65 % procent af § 52 (§ 76) - sagerne på socialområdet.

 

 Samlet udvikling det seneste år

Der bliver på socialområdet sat målrettet ind for at kurven for rettidig opfølgning flytter sig i en positiv retning. Forvaltningen har en forventning om, at der inden 31. december 2016 er lavet rettidig opfølgning i 90 % af sagerne på socialområdet.

Opsummering

 
Forvaltningen arbejder fokuseret med:
-  At datadisciplinen sikres, så der fremadrettet kan trækkes valide tal til ledelsesinformationen
-  At fortsætte den positive udvikling på resultatopgørelsen for afholdte børnesamtaler. Der forventes her en yderligere forbedring ved næste opgørelse af ledelsesinformation.
-  At de nye krav til handleplaner bliver indfriet inden den 31. december 2016, således at der efter den dato er udarbejdet reviderede
    handleplaner i 95 % af sagerne på socialområdet og 95 % af sagerne på børnehandicapområdet. 
-  At der inden 31. december 2016 er lavet rettidig opfølgninger i 90 % af sagerne på socialområdet.

Statistik vedr. ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget

Børne- og ungdomsudvalget besluttede på udvalgets møde den 12. marts 2014, at statistik vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget skulle omfatte ledelsesinformationen.

Overordnet ser de nuværende tal for 2016 fine ud med 19 stadfæstede sager og kun 4 sager hvor beslutningen er ændret.

Sagsområdet med § 41 (merudgifter til børn) og § 42 (tabt arbejdsfortjeneste) giver dog anledning til opmærksomhed - her findes de 4 sager med manglende medhold, og hele 5 af de 8 hjemviste sager til fornyet behandling. Forvaltningen vil lade den socialfaglige jurist konkret undersøge, om der kan trækkes læring ud af dette med henblik på at støtte rådgivernes og administrations arbejde.

Der vil til næste sagsfremstilling omkring ledelsesinformation, blive lavet notat på dette resultat.

Vedlagt er:

Ankestatistik 1. halvår - Rebild kommune
Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap ialt 2015
Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap pr. 15. oktober 2016

 

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og ungdomsudvalget.

Center Familie og Handicap fremlægger ledelsesinformation for udsatte børne- og ungeområdet for Børne- og ungdomsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsesinformation blev fremlagt for Børne- og ungdomsudvalget i august 2016.

Formålet med den kvantitative ledelsesinformation er at sikre, at lovmedholdeligheden holdes på de væsentligste parametre. 

I oktober 2016 blev der udtrukket ledelsesinformation for udsatte børne- og ungeområdet.  

Beslutning

Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget bestående af Anders Norup, Peter Bak og Michael Portefee P. Lex stemmer imod forslag fra Bent Skovgaard Olsen. Bent Skovgaard Olsen stemmer for. Klaus Anker Hansen, Tommy Degn og Lars Hørsman undlader at stemme.

Bent Skovgaard Olsen ønsker sagen behandlet i Byrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter forslaget fra Bent Skovgaard Olsen.

Sagsfremstilling

Bent Skovgaard Olsen har på vegne af Enhedslisten Rebild bedt om at få behandlet følgende i Børne- og Ungdomsudvalget:

"Det kan være rigtigt sjovt og lærerigt for både børn og voksne at besøge en gård. De kan bl.a. se dyr og lære noget om hvor maden kommer fra. Men det skal også være sikkert!

I 2006 var ingen i Danmark diagnosticeret med MRSA CC398. I dag er op mod 12.000 danskere smittet – langt de fleste uden at vide det. Det er bekymrende fordi langt den største del af de danske svin er MRSA-positive. Det er bekymrende, at stadig flere mennesker smittes af den farlige og antibiotikaresistent svine-MRSA bakterie. Det er bekymrede fordi MRSA-bakterien kan være farlig for mennesker, og føre til alvorlig sygdom.

Enhedslisten Rebild stiller følgende beslutningsforslag:

• Alle daginstitutioner og skoler i Rebild kommune må ikke besøge husdyrbesætninger uden, at de pågældende besætninger mindst en måned før det påtænkte besøg er er fundet fri for MRSA. Påbuddet omfatter alle husdyrsbesætninger.

MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus.

MRSA er, at de er en type stafylokokker, der er resistente over for en række antibiotika, som ellers er standardbehandlingen mod stafylokokker. Blandt andet er de resistente overfor Methicillin, som er i slægt med almindeligt penicillin.

Der vedhæftes link til Sundhedsstyrelsen om MRSA samt et link til forfatteren og journalisten Keld Hansens hjemmeside. Gylle.dk:

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/mrsa

http://gylle.dk/nyt-doedsfald-paa-grund-af-husdyr-mrsa/

Fakta om MRSA og antibiotika i svineproduktionen

Ifølge DN er 8/10 danske slagtesvin ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker. MRSA er en stafylokokker, der er modstandsdygtige over for antibiotika, der normalt bruges til behandling af stafylokokinfektioner. Forkert og ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår. Svineproduktionen står for ca. 80 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr. Ifølge Fødevarestyrelsen er sket en eksplosiv stigning af Svinebakterien MRSA CC 398.

Stor smittefare i svinestalden

Bakterien blev første gang konstateret i Danmark i 2003. Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt. Det er vanskeligt at undgå MRSA, hvis man opholder sig i stalden. Ifølge fødevarestyrelsen viser undersøgelser at mellem 30 og 80 % af de personer, der også sig i MRSA CC 398 positive besætninger bliver bærere.

Tæt på hvert andet nye MRSA-tilfælde i 2014 skyldes svine-MRSA

Det er Statens Seruminstitut der registrerer nye tilfælde af MRSA smittede i Danmark. Mere end hvert andet nyt tilfælde kan relateres til MRSA CC398 (svine-MRSA). I perioden 2012 – 2014 er fem døde af Svine-MRSA".

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0