Sagsfremstilling
Hermed foreligger årets første samlede økonomivurdering for den kommunale drift indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets område. Økonomivurderingen er som udgangspunkt lavet ud fra forbruget i 1. kvartal 2016, dog således at der også er taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.
Økonomivurderingen beskriver de forventede afvigelser i forhold til korrigeret budget. I økonomivurderingen er der medtaget overførsler fra år 2015 som besluttet i byrådet. Overførslerne udgør samlet et merforbrug på 1,2 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets område.
Samlet set er vurderingen for Børne- og Ungdomsudvalget at der vil være et merforbrug på 3,8 mio. kr.
Afvigelserne i det forventede regnskab er fordelt på de 3 sektorer på følgende måde:
- Børn og unge med særlige behov - samlet mindreforbrug på 2,1 mio. kr. som skyldes forventet færre udgifter på indsatser samt mindreforbrug på Børnecenter Himmerland.
- Dagtilbud - samlet merforbrug på 4,5 mio. kr. som primært skyldes merforbrug på særlige dagtilbud jævnfør disponeringsregnskab.
- Folkeskole - samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. som primært skyldes merforbrug på folkeskolerne.
For en mere detaljeret beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises til vedhæftede bilag.
I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% af oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. Der er vedlagt bilag med overblik over opfølgning på disse områder.