Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling


at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser. Pilotprojektet gennemføres inden for de gældende rammer.

Sagsfremstilling

På baggrund af anbefalinger i EVA's evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner, ændring i kommunens struktur omkring dialogmøder og som led i projekt Fælles Indsats, har Center Børn og Unge igangsat et pilotprojekt omkring anmeldte og uanmeldte tilsyn i daginstitutionerne.

Anbefalingerne i EVA-evalueringen "Pædagogisk Tilsyn" er:

- Styrke systematikken i tilsynet - dette gælder i særlig grad mht. at anvende et systematisk grundlag for tilsynets og mht. at sikre en systematisk opfølgning på tilsynet.

- Styrke uvildigheden i tilsynet - særligt i forhold til den rolle, den tilsynsførende i øvrigt har over for institutionen.

- Sikre at de anvendte metoder giver indsigt i den pædagogiske praksis - f.eks. ved inddragelse af observationer eller interview.

- Styrke den systematiske opsamling på tværs af tilsynene - og derved sikre at viden fra tilsynene bruges til udvikling af et systematisk vidensgrundlag.

- Sikre at det uformelle tilsyn ikke står alene - opmærksomhed på den betydning det uformelle tilsyn tillægges.

- Sikre ensartet tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner.

Center Børn og Unge ønsker på baggrund af ovenstående anbefalinger først og fremmest at udvikle en ny tilsynspraksis, der styrker metodikken, systematikken og uvildigheden i tilsynet af de kommunale daginstitutioner. Derudover forventes det, at en styrkelse af tilsynet i daginstitutionerne vil spille godt sammen med Projekt Fælles Indsats, hvor en af målsætningerne er at styrke den tidlige indsats. Erfaringerne fra pilotprojektet vil ligeledes blive brugt i forhold til dagplejen og vil spille ind i forhold til arbejdet omkring reorganiseringen af tilsynet i Center Børn og Unge.

Desuden passer igangsættelsen af pilotprojektet med den ændring i strukturen på Børne- og Ungdomsudvalgets dialogmøder med institutionerne som besluttet d. 11. november 2015, hvor tilsynsdelen af dialogmøderne er blevet yderligere minimeret.

Proces ved tilsyn i kommunale daginstitutioner - pilotprojekt

Uanmeldte tilsyn:
Der afholdes i alle kommunale daginstitutioner et uanmeldt tilsyn årligt. Tilsynet følges op af en rapport, som sendes til kontraktholder.
Kontraktholder indkalder de daglige ledere for kontraktområdet, samt den tilsynsførende konsulent, til en drøftelse af rapporterne. Disse opsamlende møder, skal ses som en mulighed for refleksion og innovativ sparring.
Efterfølgende, forelægges rapporterne MED udvalg og bestyrelse, til drøftelse og returneres til tilsynsførende konsulent, med oplysning om, dato for disse drøftelser, samt evt. kommentarer.

Anmeldte tilsyn:
Som opsamling på de uanmeldte tilsyn, afholdes et årligt anmeldt tilsyn, for institutionerne i de enkelte kontraktområder.
Forud for det anmeldte tilsyn, udfylder kontraktholder skabelon for anmeldt tilsyn, og fremsender denne til tilsynsførende konsulent, senest en uge før tilsynet.
Ved det anmeldte tilsyn, deltager, kontraktholder, daglige ledere, personale repræsentant(er). samt repræsentant(er) fra bestyrelsen.
Senest to uger efter det anmeldte tilsyn, returnerer tilsynsførende konsulent, tilsynsrapporten, med egne kommentarer, til kontraktholder.

Afrapportering til Børne- og ungdomsudvalget:
En gang årligt, i november, udarbejder den tilsynsførende konsulent, en samlet rapport for tilsynene i de kommunale dagtilbud, som forelægges Børne- og ungdomsudvalget, til drøftelse.

Ovenstående model gennemføres som pilotprojekt i 2016, og evaluering drøftes på Børne- og ungdomsudvalget på mødet i november 2016.

Tilsynene i pilotprojekt-perioden vil blive udført på baggrund af allerede udarbejdede tilsynsskemaer. Skabeloner findes i bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og UngdomsudvalgetCenter Børn og Unge har igangsat et pilotprojekt vedrørende anmeldte og uanmeldte tilsyn i daginstitutionerne.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, at restmidler på 0,5 mio kr. anvendes til at dække merforbrug på særlige dagtilbud.

Indstilling


at Børne- og Ungdomsudvalget godkender Handlingsplan for 2016-2017.
at Børne- og Ungdomsudvalget godkender Budget 2016 for fremtidens dagtilbud.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Udgifterne til projektet holdes inden for rammerne af Budget 2016 for fremtidens dagtilbud.

Sagsfremstilling

Styregruppen for fremtidens dagtilbud har på baggrund af en gennemgang af handlingsplan for 2013-2015 og de dertilhørende igangsatte projekter udarbejdet en ny handlingsplan for perioden 2016-2017. Handlingsplanen er udarbejdet med baggrund i de nylige politiske beslutninger og den ressourcemæssige virkelighed, som præger dagtilbuddenes hverdag.

Styregruppen har følgende indstilling til ny handlingsplan:

Handlingsplan 2016-17

Handlingsplan for Fremtidens 2016-2017 er en fortsættelse af handlingsplan 2013-2015 og er baseret på strategi for fremtidens dagtilbud – trivsel – inklusion - læring. Fokus i handlingsplanen er på få men målrettede initiativer, som passer til den virkelighed og udvikling der er og kommer inden for området. Virkeliggørelsen af strategi for fremtidens dagtilbud vil derfor i perioden 2016-17 ske gennem følgende tiltag, nævnt i prioriteret rækkefølge:  

1. Strategi for digitale medier i dagtilbud

Digitale medier er et vilkår, og Rebild Kommune ønsker at følge med den nationale udvikling på området og sikre, at de digitale medier i dagtilbud bruges på en måde, så de understøtter de pædagogiske målsætninger. I perioden 2013-2015 er der på dagtilbudsområdet blevet arbejdet med at udarbejde lokalplaner for digitale medier i dagtilbud. Der er blevet uddannet digitale pædagoger og der er blevet udpeget en it-ansvarlig på alle matrikler. I nuværende periode vil fokus være på den endelige implementering af strategi for digitale medier i dagtilbud, hvor det sikres at alle dagtilbud lever op til kommunens strategiske målsætninger og der bliver lagt et solidt grundlag for det kommende arbejde omkring den fælles offentlige strategi omkring brugerportalsinitiativet. Implementeringen forankres hos kontraktholderne med fælles faglig koordinering i Center Børn og Unge.

2. 0-6 års pædagogik

I perioden 2013-2015 er der blevet igangsat flere projekter omkring en sammenhængende organisering af dagtilbud 0-6 år og et delprojekt med formålet at undersøge den pædagogiske praksis på 0-3 års området i Rebild Kommune. Der er blevet foretaget en større analyse af dagplejen og muligheden for decentralisering af dagplejeledelsen. Børne- og Ungdomsudvalget tog d. 13. april 2016 beslutning om at bibeholde den centrale ledelse af dagplejen. I stedet skulle der ved ønske fra lokalområdet igangsættes pilotprojekter med decentralisering af dagplejen i udvalgte geografiske områder.

I 2016-2017 vil der blive arbejdet videre med de erfaringer, som projekterne har tilvejebragt, og fokus vil nu blive at skabe en klar sammenhæng i politik, pædagogik og dagligdag for 0-6 års området i Rebild Kommune med fokus på trivsel, inklusion og læring. Projektet forankres i styregruppen for fremtidens dagtilbud.

3. Moderniseringsplanen

Moderniseringsplanen for bygningsmassen på dagtilbudsområdet opdateres i 2016-2017 med baggrund i strategi for Fremtiden Dagtilbud og de dertilhørende nylige politiske beslutninger.

 4. Fælles model for dokumentation og evaluering

 Der igangsættes et delprojekt, der har til formål at beskrive en fælles model for dokumentation og evaluering i dagtilbud. Det er en del af arbejdet at tage stilling til form og indhold i kvalitetsrapporten for dagtilbud. Projektet er forankret i administrationen i Center Børn og Unge.

(Handlingsplanen tages op til fornyet overvejelse i sidste halvdel af 2017 for at vedtage en ny handlingsplan for 2018-19. Administrationen i Center Børn og Unge har ansvaret for at der laves ny handlingsplan.)

Kvalitetsmidler

Budgettet for fremtidens dagtilbud ser i 2016 ud som følgende:

Budget 2016

2, 8 mio. kr.

Køkkentilskud småbørnsgrupper (Terndrup, Suldrup, Støvring S)

0,2 mio. kr.

Midlerne er fordelt og disponeret.

Serviceniveau Dagplejen

0,8 mio. kr.

Midlerne er fordelt og disponeret.

Udlægning af midler til kvalitet i dagtilbuddene i 2016

1,3 mio. kr.

Midlerne er fastlåste og skal bruges til normering.

2016 kronhjortens trinvis reduktion grundtildeling (kun 2016)

58.679 kr.

Midlerne er ikke fordelt pt.

Kvalitetsmidler

0,5 mio. kr.

Midlerne er ikke fordelt.

Styregruppen ønsker at bruge kvalitetsmidlerne i 2016 på 0,5 mio. kr. på implementering af digitale medier i dagtilbud.

For at implementeringen skal blive vellykket er det en nødvendighed, at dagtilbuddene har de nødvendige midler til indkøb af hardware, uddannelse af personale og ressourcer til implementering.

På nuværende tidspunkt er alle dagtilbud i gang med at implementere strategien for digitale medier i dagtilbud, men der er behov for midler til området for at sikre en succesfuld implementering. Dagtilbuddene har som helhed gjort et stort stykke arbejde på området de seneste år, men der er stor forskellighed i de behov, der er i de enkelte tilbud, for at kunne tage næste skridt i implementeringen. Nogle har eksempelvis behov for uddannelse af personale pga. udskiftning, mens andre har behov for indkøb af Ipads og Chromebooks. Styregruppen ønsker derfor at fordele de 0,5 mio. kr. til de enkelte kontraktholdere, så de individuelt kan lave en vurdering af, hvor ressourcerne kan investeres mest hensigtsmæssigt i forhold til at få digitaliseringsstrategien implementeret. Samtidigt vil en mindre del af de 0,5 mio. kr. blive i en fælles pulje til brug for at sikre en fælles faglig udvikling på tværs af distrikter. Denne koordinering vil blive varetaget af forvaltningens it-didaktiske konsulent.

Målet er at sikre en fælles implementering, som vil gøre dagtilbud klare til den fælles offentlige strategi omkring brugerportalsinitiativet, samt gøre dagtilbudsområdet klar til på lige fod med skoleområdet at indgå i samspillet omkring Rebild Kommunes pædagogiske udviklingsprojekt - en fælles it-læringsplatform.

Implementeringen på skoleområdet har allerede vist, at en succesfuld implementering er afhængig af at alle led er involveret og klar. Desuden viser erfaringer fra skoleområdet, at brugen af digitale medier i undervisningen og et velintegreret it-system kan styrke samarbejdet på tværs af grupper og distrikter, og kan som værktøj være med til at lette medarbejdernes hverdag og derved spare ressourcer i dagligdagen.

Derfor indstiller styregruppen at størstedelen af de 0,5 mio. kr. fordeles til kontraktholderne for at sikre rettidig implementering af strategi for digitale medier i dagtilbud.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og UngdomsudvalgetStyregruppen for fremtidens dagtilbud har udarbejdet en handlingsplan for strategi for fremtidens dagtilbud for perioden 2016-2017, samt dertilhørende forslag til anvendelse af kvalitetsmidler.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0