Forslaget om at forlænge velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet til 31. juli 2025 er nu vedtaget i Folketinget. Den nyhed sammenholdt med kommunens fælles aftale om frisættelse og afbureaukratisering opleves som en anerkendelse af dagtilbuddene og frisættelsens potentiale og styrker energien i den videre proces. Procesplanen giver et visuelt overblik over processen, siden aftalen trådte i kraft (bilag 1) og anvendes fortsat som et dynamisk styrings- og arbejdsredskab, som løbende justeres, i takt med at dagtilbuddene og forvaltningen får ny viden og udvikler sig.

Styregruppen for velfærdsaftalen tænkes om
Da kommunen indgik velfærdsaftalen, blev der ud fra en traditionel projekttænkning nedsat en styregruppe med repræsentation af andre fagcentre, faglige organisationer, dagtilbud, forældre og forvaltning. Styregruppen har været opmærksom på sin funktion under frisættelsen, herunder ikke at styre eller snævre friheden ind, men at sætte fri - og har derfor løbende forholdt sig til sin egen rolle og berettigelse, særligt nu hvor vi er et andet sted i processen. En læring fra velfærdsaftalen er vigtigheden af at stoppe op og kigge på egne arbejdsgange og forholde sig til, om der er brug for at tænke om på ny. På den baggrund besluttede styregruppen i efteråret 2023 at nedlægge sig selv i sin nuværende form og videreføre de gode erfaringer fra møderne i en ny form.
Medarbejdere fra dagtilbud har deltaget ad hoc på styregruppemøder og ytrer, at de har fået meget ud af både egen forberedelse forud for et møde, men også det at få et spejl på egen praksis og reflektere sammen med andre fagligheder om frisættelsens betydning. Det rum ønsker styregruppen at gøre tilgængeligt for flere, hvorfor der fremadrettet dannes nye fora med deltagelse af politisk følgegruppe på velfærdsaftalen, de faglige organisationer, andre centre, forvaltningen, dagtilbuddene; ledere og medarbejdere og forældre. Det første afholdes den 29. maj 2024 som et temamøde: Dagtilbuddene blev sat fri - og hvad skete der så? med oplæg fra medarbejdere i dagtilbud og monopoler med dilemma-drøftelser.

De faglige organisationer - frihed i lokal arbejdstidsaftale
Repræsentanter fra BUPL og FOA har deltaget aktivt i styregruppen og været tæt på arbejdet med velfærdsaftalen. Med BUPL er der for nylig indgået en ny lokal arbejdstidsaftale om årsnorm i daginstitutioner i Rebild Kommune, hvor velfærdsaftalen har sat sit aftryk. Aftalen bygger bl.a. på frihed til at tage ansvar for kvaliteten i kerneopgaven, og at der skabes råderum og plads til den professionelle dømmekraft, herunder at træffe bevidste faglige valg og tænke sig om på ny, når opgaven kræver det.

Kvalitets- og udviklingssamtaler med fokus på forældreperspektiver

Som uddybet i nyhedsbrev nr. 10 (bilag 2) afholdes kvalitets- og udviklingssamtaler mellem forvaltning og dagtilbud. Kvalitet og udvikling er afsæt for temaer om pædagogisk praksis, frisættende ledelse, professionel dømmekraft, børneperspektiver, forældreinvolvering, hverdagsinnovation mv. Der deltager ledere og medarbejdere, men også forældre. Formen er justeret undervejs, og her i foråret er det 7. gang, samtalerne holdes - denne gang med særlig fokus på forældreperspektiver. Samtalerne er ikke afviklet alle steder endnu, men nogle af de perspektiver, som adspurgte forældre, kobler til de friere rammer er følgende:

• Der mærkes forskel på medarbejdernes motivation - at ansvaret er lagt ud giver større engagement ift. at løse tingene på en god måde.
• Der er mere fokus på barnet og tid til fordybelse. Der bliver handlet ud fra et børneperspektiv og ikke en bestemt procedure.
• Der er mere plads til fagligheden, og det som personalet brænder for. Tidligere var de meget optaget af at nå bestemte mål.
• Medarbejdere har større overskud til at spørge os forældre, hvad vi har af input til den pædagogiske praksis, og hvilke behov vi har fx ift. kommunikation.
• I svære situationer opleves stor tillid og åbenhed, og at vi er fælles om at løse tingene.
• Institutionerne er forskellige, men vi oplever, fundamentet er på plads. Forskelligheden giver fleksibilitet og muligheder for både børn og forældre.

Tilmed er der forældre, som udtrykker bekymring for, om dette stopper med velfærdsaftalens udløb, hvortil den fælles kommunale aftale om frisættelse og afbureaukratisering giver en vis ro.Frisættelse og beslutninger med Budgetaftalen 2024-2027

Budgetaftalen 2024-2027 og den politiske ambition for skoler og dagtilbud i kommunen medfører store ændringer på dagtilbudsområdet fra august 2024, herunder ny organisering i tre områder med tre dagtilbudsledere, ny tildelingsmodel, nye funktionsbeskrivelser for dagtilbudsledere og pædagogiske ledere mv. Erfaringerne fra velfærdsaftalen anvendes som afsæt for forandringerne. Funktionsbeskrivelserne fokuserer bl.a. på frisættende ledelse, faglig ledelse, ledelse af en eksperimenterende og faglig funderet praksis samt forældreinvolvering, som sætter rammen for hvordan udviklingen af den nye ledelsesrolle understøttes.
Derudover er der fokus på at inddrage forældre, MED-udvalg og ledere i de fusionerede områder i processen med målet om sammen at tænke organisationen om på ny. Der afholdes fælles ledermøder og MED-udvalgsmøder, og forældre har bidraget aktivt til udvidelse af forældrebestyrelser og -udvalg i de nye områder. Der er en særlig opmærksomhed på ikke at gå tilbage til ‘plejer’, som kan være trygt og naturligt i en forandringsproces, men at sætte hinanden fri til at finde de kloge veje i processen.Vision 2030

Velfærdsaftalen og aftalen om frisættelse og afbureaukratisering i hele kommunen sammenholdes arbejdet med den politiske vision for skole og dagtilbudsområdet (bilag 3). Sammen med Dagtilbudslovens formålsparagraf og Mål og retning under velfærdsaftalen sætter visionen den fremadrettede retning for dagtilbuddene. Som det fremgår af procesplanen, er der pt. indlagt følgende inspirationsdage målrettet arbejdet med Vision 2030:

• Temadag: Stærke børnefællesskaber og inkluderende læringsmiljøer for dagtilbud, skoler og PPR i samarbejde med UCN, Morsø Kommune, professor Thomas Nordahl og skolechef i Lillehammer Trond Johnsen (maj 2024).
• Dagtilbudsbesøg i Kolding Kommune, som arbejder tæt sammen med Thomas Nordahl og Aalborg Universitet om forebyggelse af segregering og udvikling af kvalitet i dagtilbud (september 2024).
• Designskolen Kolding: Børneperspektiver på deltagelsesmuligheder i leg og design af læringsrum v. tre forskere (september 2024).

Videndeling nationalt og kommunalt

Den seneste tid opleves en stigende national og kommunal interesse for kommunens erfaringer med velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet, samt hvordan velfærdsaftalen har foranlediget en fælles aftale om frisættelse og afbureaukratisering i hele kommunen. En ambition i aftaleteksten er “at erfaringerne med velfærdsaftaler kan anvendes som inspiration i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens velfærdssamfund på dagtilbudsområdet”. Dagtilbud, forvaltning og politikere tager dette ansvar alvorligt, og det prioriteres at dele erfaringer, dilemmaer og anbefalinger med frisættelse både internt i kommunen, på tværs af kommuner og nationalt med henblik på, at de kan få betydning for andre og på den landspolitiske frisættelsesdagsorden. Viden er bl.a. delt i følgende fora:

• KL’s Råderumsuge: Et kommunalpolitisk perspektiv på frisættelse v. Borgmester (nov. 2023).
• Dialogmøde med aftaleparter samt Børne- og Undervisningsministeren på Christiansborg: Frisættelse; erfaringer, dilemmaer og anbefalinger v. Borgmester, Børne- og Ungechef samt dagtilbudsleder (dec. 2023).
• Kommunaløkonomisk Forum: Erfaringer med frisættelse og regelforenkling v. Børne- og ungechef og dagtilbudsleder (jan 2024).
• KL’s Børn og Unge Topmøde 2024: Debat om politisk ledelse og frisættelse af skoler og dagtilbud v. Formand for Børne- og Familieudvalget og Børne- og Ungechef (feb. 2024).
• Sekretariatet for frisættelsesreformen: Fra velfærdsaftale til kommunal aftale om frisættelse og afbureaukratisering v. forvaltning, dagtilbud o.a. (april 2024).
• Lederforum i Rebild Kommune
• Sektor-MED Center Pleje og Omsorg og Center Børn og Unge
• Nyhedsbreve, som udsendes til interessenter 3-4 gange årligt

Samarbejde med dagtilbuddene i Helsingør og 7-kommune netværk

Helsingør Kommune har også velfærdsaftale på dagtilbudsområdet, og den 26. september mødes ledere af dagtilbud og forvaltninger for tredje gang til erfaringsudveksling på tværs af de to kommuner. Derudover mødes direktører, fagchefer og projektledere fra de syv velfærdsaftalekommuner på hhv. dagtilbuds-, skole- og ældreområdet ultimo 2024 til et sidste seminar om velfærdsaftalerne.

Slutevaluering af velfærdsaftaler 2025

I løbet af 2024 indsamles data til slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet. Vive er udpeget som evaluator af regeringen og har til opgave at belyse den oplevede virkning af velfærdsaftalerne, og hvordan forsøgskommunerne har arbejdet med de forskellige elementer i aftalerne. På dagtilbudsområdet vil der bl.a. foretages en spørgeskemaundersøgelse i dagtilbuddene samt afholdes interviews med forældre, medarbejdere, ledere, politikere og repræsentanter fra forvaltningen. Derudover indgår et større skriftlig dokumentationsmateriale fra kommunerne, herunder opdaterede beskrivelser af aktuelle prøvehandlinger. På udvalgsmøde i november 2024 fremlægges BFU næste status på velfærdsaftalen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne- og Familieudvalget

Lovændringen vil medføre en udgift for kommunen og tilsvarende betyde, at forældrene skal betale forældrebetaling for 0-2 års tilbud 2 måneder længere end de gør i dag. Forældrebetalingen vil dermed fortsat følge pladstypen, således forældrene vil betale forældreandel i forhold til det tilbud, barnet går i.

Der er i budget 2025 afsat 2,7 mio. kr. til finansiering af, at normering følger barnets alder. Beløbet er baseret på beregninger for forventet børnetal og fordeling mellem tilbudstyper, der var gældende ved udarbejdelse af basisbudget 2024. Da velfærdsaftalen er forlænget til samt udmeldingen om, at Rebild Kommune først skal overgå til minimumsnormeringer fra 2026, vil det betyde en væsentlig mindre udgift i 2025. Dog kender vi ikke udgiften ift. private dagtilbud. Midlerne forbliver på området indtil den endelig udgift kendes.

Lov om minimumsnormeringer indeholder et krav om, hvor meget pædagogisk personale, der skal være ansat i daginstitutioner. Med lovgivningen er det besluttet, at der fra 2024 skal være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver. Rebild Kommune er p.t. frisat jf. velfærdsaftalen, og derfor træder denne lovgivning først i kraft når denne udløber. Rebild Kommune er dog primo maj orienteret om at aftale om minimumsormeringer først vil træde i kraft fra 1. januar 2026 for de kommuner, der er omfattet af velfærdsaftalen, hvor alle andre kommuner har været omfattet heraf fra. 1. januar 2024.I dag starter børn i børnehave i Rebild Kommune, når de er 2,11 år. Med loven om minimumsnormeringer skal børn under 3 år indmeldt i daginstitutioner have normering svarende til vuggestuer.

Forvaltningen vurderer, at den enkleste måde at sikre lovens krav om minimumsnormering i relation til alder vil være at ændre den nuværende aldersgrænse for start i børnehave fra de nuværende 2 år og 11 måneder til den 1. i måneden efter, at et barn er fyldt tre år, dvs. når børnene reelt er 3,1 år. De omkringliggende kommuner har ligeledes valgt denne model.Dermed vil vuggestue- og børnehavepladser fortsat kunne tildeles ressourcer efter pladstype uden opbyggelse af en administrativ og bureaukratisk praksis for tildeling.

Ændringen vil betyde, at alle børn skal gå i dagpleje og vuggestue 2 måneder længere end i dag. Det vil betyde en ændring af vores nuværende kapacitetsforbrug mellem børnehave og vuggestuer/dagplejere.

Helt overordnet vil overgangen til lov om minimumsnormeringer kunne løses indenfor den nuværende kapacitet - dog vil der i nogle områder skulle tilpasses ved enten at ansætte nye dagplejere eller justere antallet af vuggestuepladser ved at konvertere børnehavepladser hertil. I anden sag på udvalgets dagsorden fremgår en vurdering af kapacitetsbehovet som følge af ny befolkningsprognose. Heri er der taget højde for den forslåede ændring af overgang til børnehave i denne sag.

Der er usikkerhed om, hvilke regler der gælder for de private tilbud, hvor udmeldingen p.t. er, at dette gælder fra 1. januar 2025. Dette tages der højde for, når der kommer en endelig udmelding fra ministeriet herom. Indtil videre forudsættes samme regler for private dagtilbud som for kommunale.

Overgang

Rebild Kommune skal senest overholde lov om minimumsnormeringer med udgangen2025. Det vil sige, at kommunen skal sikre, at børnene tildeles midler til pædagogisk personale jf. deres alder, og ikke efter tilbudstypen, som i dag.

For at sikre, at alle børn er 3,11 år, når de overgår til børnehave fra 2026, betyder det, at fra 1. december 2025 vil børn først blive tilbudt børnehaveplads, når de er 3,1 år.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter:

• at fra 1. december 2025 overgår børn til børnehavetilbud, når de er 3,1 år
• at styrelsesvedtægten tilrettes jf. beslutningen

Børne- og Familieudvalget