Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

I budget 2019 er der afsat 370.000 kr. til tilskud til løn til voksenundervisning. Udgangspunktet for forvaltningens forslag om model er, at aktiviteterne holdes inden for denne afsatte ramme.

Rammen for lokaltilskud for 2019 er 39.000 kr.

Hvis en aftenskole søger om 5/7 tilskud til løn til små hold i Rebild Kommune landsbyer samt de byzonebyer, hvor der ikke forud for forsøgsordningen findes aftenskoleaktiviteter, så vil aftenskolens andel af den samlede ansøgning fra aftenskolerne blive større end ved ansøgning om 1/3 tilskud til et normal hold.

Sagsfremstilling

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde d. 26. september 2018 (punkt 109) har forvaltningen arbejdet videre med en konkret model for, at kommunen kan understøtte voksenundervisning i regi af oplysningsforbund, fx via særlige tilskud efter folkeoplysningsloven til denne form for voksenundervisning. Undervisningen skal i givet fald foregå på særlige vilkår med henblik på afvikling i landsbyer/landdistrikter.

Når en aftenskole udbyder et hold, er der behov for et vist antal deltagere, sådan at afviklingen af kurset kan løbe rundt økonomisk for aftenskolen. I den økonomiske beregning indgår tilskud efter folkeoplysningsloven. Det betyder bl.a. at det kan være svært at fylde et hold op, hvis en aftenskole udbyder et hold til afvikling i et mindre befolket område. Dermed afvikles kurset ikke.

Forvaltningen har været i dialog med et oplysningsforbund (aftenskole) om mulighederne for at give særlig støtte til voksenundervisning efter folkeoplysningsloven afviklet i landsbyer/landdistrikter.

Oplysningsforbundet, som forvaltningen er i dialog med, vurderer, at et højere særligt kommunalt tilskud ville kunne sikre, at holdet/undervisningen blev afviklet. Dette er fx gennemført i Mariagerfjord, Viborg og Aalborg kommuner.

Forvaltningen har været i dialog med Mariagerfjord, Viborg og Aalborg Kommuner, som alle giver et særligt tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i landsbyer/landdistrikter. I alle 3 kommuner er der tale om en forsøgsordning på 2 år.

Landsbyrådet er blevet orienteret om mulighederne for at give særlig tilskud til voksenundervisning i landsbyer/landdistrikter i Rebild Kommune. Landsbyrådet bakker op om forslaget. Fritidsrådet orienteres på deres førstkommende møde d. 19. november.

På nuværende tidspunkt gives der tilskud til:

• 1/3 i tilskud til aflønning af lærere og ledere til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed

• 1/3 i tilskud til fleksibel tilrettelagt undervisning

• 5/7 tilskud til løn til instrumentalundervisning

• 8/9 tilskud til løn til handicapundervisning

• Debatskabende aktiviteter

• Lokaletilskud

På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen nedenstående model, hvor kommunen giver et særligt tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, som opfylder følgende betingelser i en forsøgsperiode på 2 år, og således gældende i 2019 og 2020:

• Holdet skal have 5-8 deltagere. Hold over 8 deltagere får tilskud som et normalt hold.

• Der gives 5/7 tilskud til løn til lærer- og lederløn til undervisning, studiekredse og foredrag

• Der gives kun tilskud til nye aktiviteter – dvs. hold som ikke har været udbudt i de seneste år

• Den særlige støtte gives til aftenskoleaktiviteter i kommunens landsbyer samt de byzonebyer, hvor der ikke forud for forsøgsordningen findes aftenskoleaktiviteter.

Liste over de 34 landsbyer i Rebild Kommune er vedlagt som bilag. 

Særligt om lokaler: Udover tilskud til løn yder kommunen lokaletilskud til udgifter til leje eller egne lokaler, hvis forvaltningen ikke kan anvise et gratis egnet offentligt lokale i ovenstående landsbyer og byzonebyer.

Forvaltningen vil iværksætte en evaluering af ordningen i løbet af 2020.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Forvaltningen fremlægger forslag til model for særlige vilkår til aftenskoler, som opretter voksenundervisning i landsbyer/landdistrikter.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

 

- At Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der på baggrund af beskrivelse fra Øster Hornum Hallen rettes henvendelse til ministeriet om mulighed for lånoptagelse, som ikke påvirker kommunens låneramme.

Økonomi

Ingen ændringer i forhold til den forrige sagsfremstilling.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra en arbejdsgruppe i Øster Hornum, der arbejder på en modernisering og udvidelse af Øster Hornum Hallen. Gruppen bag henvendelsen og projektet er bestyrelsen for Øster Hornum Hallen, ØHFitness, borgerforeningen, seniorene i Øster Hornum, lokalrådet, Øster Hornum Idrætsforening, Friluftscenter Katbakken m.f. Projektet har været til drøftelse i Byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017. I den forbindelse blev det besluttet at projektet, sammen med flere andre projekter, skulle kvalifceres yderligere og herefter forelægges Byrådet til gendrøftelse. Senest er sagen behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i september og i den forbindelse forelagde notat fra revisionen vedr. mulighed for "kommercielt" lån endnu ikke. Sagen er nu suppleret og sendes hermed til gendrøftelse.  

Resume af projektets indhold

Projektet er døbt MeNaTeket og består af et multiaktivitetshus, som fysisk består af eksisterende hal sammen med en nytilbygning. Projektet og dets elementer er opstået via borgermøder og lokale dialogmøder. Meget kort kan projektets elementer beskrives således:

 - En spring- og multihal: Fleksible rum, der giver mulighed for at have flere forskellige brugergrupperaktiviteter til at foregå samtidig.

- En bevægelsessal, der kan benyttes alene til f.eks. rytme, dansehold, seniorfitness og LOF yoga hold eller sammen med motorikhallen til badminton, minihåndbold, inline skatere m.m. I foyeren lige udenfor bevægelsessalen bygges en bouldervæg m.m.

- Et varmtvandsbassin med omklædning, badefaciliteter, sauna og dampbad, med mulighed for adgang til udendørs finsk sauna og vildmarksbad.

- Der opstår pga. niveau forskellen i tilbygningen et stort multirum mod syd.

- I underetagen indrettes et rum til "Sansefitness". Et rum indrettet efter inspiration af snoezelrumtanken. Et rum til stilhed, fordybelse, sansning, afspænding.

Arbejdsgruppen ønsker hele projektet realiseret på en gang, men er åbne for at opdele projektet i 2 etaper, således at etape 1 indeholder energioptimering og modernisering af lokaler og forhold i hallen og en etape 2 omfatter etablering af springhal, bevægelsesrum, varmtvandsafdeling m.v.

Vedlagt er projektbeskrivelse og bilag indsendt af den lokale arbejdsgruppe. Af materialet fremgår bl.a. behovsafdækning, anlægsbudget, driftsbudget og arkitekttegninger.

Finansieringsplan og ønske til kommunal støtte

Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for 25 mio. kr. excl. moms.

Etape 1

Etape 2

Ønske om kommunal medfinansering (påvirker den kommunale låneramme)

3 mio. kr.

7 mio. kr.

Optagelse af lån til energioptimering (påvirker ikke den kommunale låneramme)

2 mio. kr.

Optagelse af lån (hallen betaler selv renter og afdrag, men lånet påvirker den kommunale låneramme)

4 mio. kr.

Optagelse af realkreditlån (hvis henhørende under kommunale aktiviteter lig påvirker den kommunale låneramme, hvis kommercielle så påvirker lånet ikke den kommunale låneramme. Se nedenfor + notat fra økonomiafdelingen)

9 mio.kr.

Egenfinansiering/ fundraising etc.

5 mio. kr.

Ialt

5 mio. kr.

25 mio. kr.

Som udgangspunkt skal alle lån, der optages i en selvejende institution, hvor opgaveudførslen kan henføres til kommunen, medregnes i den kommunale låneramme. Dette uanset om der er giver en kommunal garanti til lånet. Undtaget er dog en eventuel del, der kan henledes til energibesparende tiltag/ energilånet. Energilån belaster ikke den kommunale låneramme.Såfremt en selvejende institution optager et lån til et kommercielt formål, skal lånet dog ikke henregnes til kommunens låntagning. I denne situation kan spørgsmålet om kommunen har lovmæssig adgang til at engagere sig i selskaber/institutioner, der driver kommerciel virksomhed opstå. I en sådan situation kan det komme på tale, at der skal ske en opsplitning i institutionen i flere dele.


Det skal derfor afgøres, om underetagen skal benyttes til formål som kommunen selv ville kunne finansiere eller om det drejer sig om kommercielle formål, der ligger udenfor kommunale aktiviteter. Hvis aktiviteterne i underetagen kan betegnes som ”kommunale” aktiviteter, skal lånet medregnes til den kommunale låneramme. Denne vurdering kræver en nærmere vurdering, i samarbejde med kommunens revision. Såfremt det vurderes at lånet til underetagen optages til kommercielle aktiviteter, er det samtidig en række forhold, der skal overholdes, for at undgå indregning i den kommunale låneramme. Se mere i vedlagte notat fra økonomiafdelingen. 

Såfremt lånefinansieringen ligger udenfor den kommunale låneramme, og lånet optages hos en ekstern långiver, skal man være opmærksom på, at långiver sandsynligvis vil kræve pant i Øster Hornum Hallen (MeNaTeket). Dette vil, såfremt lånet misligeholdes, betyde at långiver vil kunne begære hele ejendommen på tvangsauktion såfremt lånet ikke indfries. Ved en tvangsauktion vil långiver sandsynligvis stå som 1. prioriteret panthaver og vil kunne kræve lånet indfriet, hvis andre (f.eks. kommunen) ønsker at overtage/genåbne hallen. For at imødegå ovenstående kunne man vælge at opdele MeNaTeket i 2 forskellige selvejende institutioner, sådan at underetagen udskilles for sig selv. Dette vil betyde, at långiver kun vil have pant i underetagen. Om dette er en reel mulighed skal også undersøges nærmere.

Udfra disse betragtninger er det nødvendigt med en vurdering fra henholdsvis revisionen og juridiske fagpersoner, såfremt der skal arbejdes videre med denne finanseringsplan for et projekt i Øster Hornum. Forvaltningen er i samarbejde med den lokale projektgruppe gået igang med at beskrive opgaven i forhold til revisionen. En afdækning af, om en del af finansieringen ikke behøver at påvirke den kommunale låneramme er interessant både i forhold til dette konkrete projekt, men også generelt i forhold til hvordan vi fremadrettet tænker finansering af halprojekter. Forvaltningen forventer, at revisionens vurdering foreligger inden budgetforhandlingerne starter i sensommeren 2018.

  

Forvaltningens bemærkninger til projektet

1) Et anderledes anlæg i Rebild Kommune

Projektet vil være banebrydende på halområdet i Rebild Kommune. Dermed har Øster Hornum taget udfordringen op, i forhold til både den landsdækkende og lokale debat omkring traditionelle idrætshaller og deres behov for at tænke i nye målgrupper, aktivitetsformer og fysiske rammer. Satsningen er, at Øster Hornum Hallen med denne plan skal tiltrække borgere fra et langt større opland.

Forvaltningen kan være bekymret for, om projektet favner for bredt. Hallens bestyrelse ønsker at favne fra talentcenter for gymnastik til arbejde med udsatte grupper (borgere med psykiske problemer og stress). Det er meget ambitiøst for en by af Øster Hornums størrelse. Det kræver, at de rette kompetencer og det gode købsmandsskab er tilstede, forstået således at det kræve købsmandsskab og de rette kompetencer at tiltrække og fastholde kundegrupper og brugere fra et større opland. Hvilket vil blive afgørende her.

Som DGI også skriver i deres bemærkninger til projektet: "Et meget flot, gennemtænkt projekt med mange rigtig gode elementer, men også et meget ambitiøst projekt." og "Målgrupperne for at drifte dette center skal hentes i en radius på over 10 km fra Øster Hornum. Det kræver derfor at der tilknyttes specialister til centeret."

2) Er gymnastikken fremtiden for Øster Hornum?

Når man kigger på haller, er det relevant at dele målgruppen op i 3 aldre: Børn, voksne og seniorer. Landsdækkende undersøgelser viser, at børn, teenagere, voksne og seniorer har hver deres idrætsmønster, herunder ønsker til aktivitetstyper/ fysisk indretning af lokalerne. Landsdækkende undersøgelser viser desuden, at børn er den største og mest loyale bruger af haller. 50% af alle børn kommer i dag i idrætshaller. Mens kun 11% af voksne kvinder og 15% af voksne mænd i dag dyrker idræt i haller. Dvs. det er typisk børn, der bruger den store, traditionelle hal. Men voksne og seniorer foretrækker aktiviteter som fitness og yoga, der laves i mindre og dertil indrettede rum.

For Øster Hornum Hallen ser befolkningsgrundlaget således ud:

Befolkningsgruppe

2018/ idag

2025

2030

Børn (til og med 17 år)

512

456

434

Voksne (18 til 62 år)

1.108

1.050

1.015

Seniorer (over 62 år)

389

468

527

Total

2.009

1.974

1.976

Det vil sige, at der er en forventning om et faldende børnetal og et flere seniorer i forhold til hallens brugergrundlag. Endvidere er det således, at i 2007 gik op mod 34% af sportsaktive børn til gymnastik. I 2016 (seneste tal) er tallet faldet til 24%. Det er således en idræt med faldende deltagertal/ interesse. Dette kan tale for, at hallen i mindre grad fokuserer på gymnastikken, og i stedet fokuserer på faciliteter rettet mod seniorer. Dvs. snoezelrum, yogarum etc., som også indgår i projektet.

Forvaltningen har svært ved at vurdere den beskrevne kapacitetsmangel. I ansøgningsmaterialet beskriver hallen selv en kapacitetsmangel. Umiddelbart er befolkningstrykket/ befolkningsgrundlaget for hallen ikke massivt, sammenholdt med andre haller. Men mange lokale forhold kan gøre, at man ikke alene på basis af befolkningsgrundlag kan sige noget om kapacitetsbehovet. Endvidere afviger dette projekt også fra andre halprojekter ved at man planlægger med at tiltrække et større opland.

3) Driftsøkonomien i det planlagte anlæg

Det er vanskeligt for forvaltningen at vurdere den driftsøkonomiske bæredygtighed på sigt. Forvaltningen kan være bekymret for udgifterne og indtjeningen i forhold til bl.a. våddelen. Anlæggets størrelse og indhold kræver, at ikke alene borgere fra Øster Hornum bruger stedet, men at der også tiltrækkes borgere fra andre dele af kommunen og udefrakommende borgere. Succes i forhold til dette beror på Øster Hornum Hallens evner i forhold til markedsføring og købmandsskab. Modsat har projektet potentiale til at være erhvervsfremmende og jobskabende for Øster Hornum. Hvis driftssiden af projektet lykkes, vil det betyde ansættelse af bl.a. en daglig leder og mere rengøringspersonale.  

Hallens bestyrelse forventer, jf. det opstillede driftsbudget, en indtjening på cirka 1,8 mio. kr. om året på våddelen/ underetagen.  Til sammenligning kan oplyses, at Støvring Svømmehal har haft en indtjening i 2016 på cirka 1,9 mio. kr. Støvring Svømmehal har et helt andet bassin, og har en stor, fast indtjening på foreningssvømning/ svømmeklubben og på skoleundervisning. Støvring Svømmehal har ingen udgifter til renter og afdrag på bygningen. Herudover modtager Støvring Svømmehal et særligt svømmehalstilskud fra Rebild Kommune på 312.500 kr. om året.  Dog er forvaltningen opmærksom på, at der findes private udbydere af lignende anlæg rundt i Danmark, som også nævnt i arbejdsgruppens materiale. Dermed er der også et element omkring prisstruktur, kundegrundlag og købmandskab i dette, som er en ukendt faktor i vurderingen af en kommende driftsøkonomi på anlægget.

Endvidere beror anlæggets fremtidige driftsøkonomiske situation selvfølgelig på, hvordan en anlægsfinansering sættes sammen. Hvis Øster Hornum Hallen skal afdrage på et lån, giver dette selvfølgelig en anden driftsøkonomi, end hvis bygningerne "er betalt".

Uddybende bemærkninger og baggrundsinformation
Forvaltningen vedlægger et notat omkring hallerne i Rebild Kommune. Notatet beskriver hallernes placering, befolkningsgrundlag, målgrupper/ indtjeningsgrundlag og organisering m.v.  

Endvidere har forvaltningen bedt DGI om at hjælpe med at kvalificere behandlingen af projektet. Bemærkninger fra DGI til projektet er således også vedlagt.

Endvidere vedlægger forvaltningen halanalysen fra 2014, der beskriver generelle udviklingstrends og udfordringer på halområdet, samt foreningsanalysen fra 2015, der beskriver generelle udviklingstrends på foreningsområdet.

Endvidere vedlægger forvaltningen visionsark for Øster Hornum Hallen, som hallen har indsendt i 2016.

Økonomi

Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for

25 mio. kr. excl. moms.

Etape 1

Etape 2

Ønske om kommunal medfinansering (påvirker den kommunale låneramme)

3 mio. kr.

7 mio. kr.

Optagelse af lån til energioptimering (påvirker ikke den kommunale låneramme)

2 mio. kr.

Ønske om kommunal medfinansering (påvirker den kommunale låneramme)

Optagelse af lån (hallen betaler selv renter og afdrag, men lånet påvirker den kommunale låneramme)

4 mio. kr.

Optagelse af realkreditlån (hvis henhørende under kommunale aktiviteter lig påvirker den kommunale låneramme, hvis kommercielle så påvirker lånet ikke den kommunale låneramme. Se nedenfor + notat fra økonomiafdelingen)

9 mio.kr.

Egenfinansiering/ fundraising etc.

5 mio. kr.

Ialt

5 mio. kr.

25 mio. kr.

Forvaltningen indstiller,

- At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel indstilling til Byrådet.
- At projektet videresendes til drøftelse i Byrådet, i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018.  

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. juni 2018, pkt. 69:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne.

Inden budgetforhandlingerne ønsker Kultur- og Fritidsudvalget:

- en mere valid undersøgelse af belægningsprocenten i hallen end den gennemførte i halanalysen fra 2014.

- forvaltningen undersøger muligheden for finansiering via låntagning, som ikke belaster kommunens låneramme. Undersøgelsen sker i samarbejde med kommunens og hallens revision.

Finansieringsmodellen kan i givet fald muligheden findes, evt. også anvendes til andre projekter.

Fortsat sagsbehandling efter udvalgets møde den 13. juni 2018, uddybende materiale

Som ønsket af Kultur- og Fritidsudvalget på møde den 13. juni er der desuden blevet udarbejdet supplerende oplysninger vedr. belægning. Se vedlagte bilag. Af det indsendte fremgår det, at Øster Hornum Hallen har faktureret for følgende timer de seneste år:

2015

2016

2017

Hallen

854

960

1015

Lokale

94

80

98

Disse tal skal holdes op imod en kapacitet, der tæller timerne fra kl. 15.00 til 22.00 på hverdage i sæsonen, samt weekendtimerne. Som beskrevet i vedlagte notat skal man dog skelne mellem forskellige målgrupper/ aktivitetsformer for henholdsvis aftentimerne og weekenderne. Endvidere kan man vælge at definere sæsonen som f.eks. 40 uger eller mere eller mindre. Derfor vil det ikke være meningsfuldt at omregne tallene til procent.  

Endvidere har den lokale arbejdsgruppe indsendt supplerende bemærkninger, som de ønsker vedlagt sagen og som derfor er vedlagt.

I forhold til afdækning af mulighed for lånoptagelse, der ikke påvirker den kommunale låneramme, så har hallen først primo august afleveret det nødvendige materiale til revisionen, hvorfor der endnu ikke forelægger materiale fra revisionen. Revisionen forventer deres arbejde færdig medio september.

Økonomi

Ingen ændringer i forhold til den forrige sagsfremstilling.

Forvaltningen indstiller,

- At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og de nye oplysninger i den fortsatte sagsbehandling

Kultur- og Fritidsudvalget, 5. september 2018, pkt. 99:

Drøftet.

Fortsat sagsbehandling efter udvalgets møde den 5. september 2018, notat fra kommunens revision

Kultur- og Fritidsudvalget gav forvaltningen til opgave at undersøge muligheden for finansiering via låntagning, som ikke belaster kommunens låneramme. Forvaltningen har derfor bedt kommunens revision om en vurdering af, hvorvidt den selvejende institution Øster Hornum Hallens lånoptagelse til etablering af MenaTeket skal indregnes i kommunens låneramme. I den forbindelse har forvaltningen sikret input fra Øster Hornum Hallen, således at revisionens notat bygger på oplysninger om de faktiske og forventede lokale forhold i projektet.

Der forelægger nu notat fra revisionen. Dette er vedlagt sagen som bilag. I forhold til om det er muligt at optage et lån til underetagen, der ikke påvirker den kommunale låneramme, konkluderer revisionen: "På baggrund af de aktiviteter, som forventes, at skulle foregå i underetagen kombineret med den skitseret finansiering/driftsøkonomi er det meget sandsynligt, at underetagen kan betragtes som kommerciel aktivitet, og det omhandlende lån er udenfor lånerammens regler og således ikke påvirker kommunens låneramme. For at få en endelig afklaring herpå vil det være nødvendigt at få ministeriets afklaring herpå."

Endvidere gør revisionen bl.a. opmærksom på forhold, der skal afklares i forhold til ejerforhold og organisering: "Da kreditforeningen stiller krav om pant i ejendom er det nødvendigt, at underetagen udmatrikuleres (f.eks. i en ejerlejlighedskonstruktion) således, at det pant som gives til er afgrænset til underetagen. Som vi ser det er den eneste mulighed for at lånoptagelsen til underetagen ikke påvirker kommunen låneramme være, at udskille underetagen til en selvstændig institution, som er økonomisk uafhængig af den oprindelige institution, og som drifts- og styringsmæssigt er konstrueret således, at den ikke er i nær tilknytning til kommunen, jf. tidligere omtalte punkter fra vejledningen."

Revisionen gør endvidere opmærksom på: "Vi har i vores vurdering ikke forholdt os til driftsøkonomien i den selvejende institution vedrørende underetagen.". Revisionen har således ikke kigget på, om den planlagte driftsøkonomi i underetagen er bæredygtigt.

Forvaltningens anbefaling til næste skridt:

Forvaltningen anbefaler, at Øster Hornum Hallen opfordres til at udarbejde en beskrivelse af, hvordan man vil kunne opfylde de forhold om ejerforhold og organisering, som revisionen påpeger i notatet. Denne beskrivelse kan så danne grundlag for, at forvaltningen forespørger ministeriet om, hvorvidt den beskrivne konstruktion og de beskrevne aktiviteter kan opfylde betingelserne, således at låntagning ikke påvirker kommunens låneramme.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra en arbejdsgruppe i Øster Hornum, der arbejder på en udvidelse af Øster Hornum Hallen. Projektet har været til drøftelse i Byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017. I den forbindelse blev det besluttet at projektet, sammen med flere andre projekter, skulle kvalifceres yderligere og herefter forelægges Byrådet til gendrøftelse. Senest er sagen behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i september og i den forbindelse forelagde notat fra revisionen vedr. mulighed for "kommercielt" lån endnu ikke. Sagen er nu suppleret og sendes hermed til gendrøftelse.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0