Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber:


  • Referat af Frivilligrådsmøde 23.02.2024
  • Referat af Frivilligrådets årsmøde 19.03.2024
  • Referat fra Kulturrådsmøde 15.04.2024
  • Referat af konstituerende Frivilligrådsmøde 16.04.2024
  • Referat fra Ungdomsskolens Bestyrelsesmøde 18.04.2024


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


Sagsfremstilling

STUBhuset, som er beliggende Grangårdsvej 11, 9530 Støvring, er en selvejende institution, som har til huse i en bygning, der ejes af Rebild Kommune. Bygningen er stillet til rådighed for den selvejende institution, som indgår driftsaftale med Rebild Kommune om brug af lokaler under hensyntagen til den selvejende institutions formål og midler. Midler til drift tilvejebringes gennem indtægter fra udlejning af lokaler, arrangementer, kontingenter og bidrag fra enkeltpersoner, foreninger, virksomheder, organisationer og fonde.

På den ordinære generalforsamling 20. marts 2024 blev nedenstående ændringer af vedtægterne godkendt. Vedtægterne er vedlagt som bilag.


Den selvejende institution STUBhusets ændring af vedtægter - §11

Beslutning om opløsning af den selvejende institution kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer for en opløsning.


Der skal være mindst 14 dage mellem de to generalforsamlinger.


I tilfælde af beslutning om den selvejende institutions opløsning overgår alle aktiver til Rebild Kommune. Hvis den af kommunen givne brugsret jævnfør aftale bortfalder eller opsiges skal institutionen opløses, medmindre byrådet godkender etablering i andre lokaler.


Ændres til:

Beslutning om opløsning af den selvejende institution kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer for en opløsning.


Der skal være mindst 14 dage mellem de to generalforsamlinger.


I tilfælde af beslutning, om at den selvejende institution skal opløses, overgår alle aktiver til de af bestyrelsen vedtagne mål, til støtte og udviklingen af de sociale og kulturelle netværk i Rebild Kommune, på tværs af aldersmæssige, sociale og kulturelle skel.


Hvis den af kommunen givne brugsret jævnfør aftale bortfalder eller opsiges skal institutionen opløses, medmindre byrådet godkender etablering i andre lokaler.


Forvaltningens bemærkninger

Vedtægtsændringen indebærer, at STUBhusets bestyrelse får kompetence til at beslutte, hvem de eventuelle aktiver, der tilhører foreningen ved ophør, skal tilfalde. Forvaltningen præciserer at uddelingen af aktiver i forbindelse med ophør, først kan foretages efter der foreligger en endelig resultatopgørelse af driften. Dette bør fremgå i vedtægterne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om at godkende vedtægtsændringen incl. Forvaltningens administrative bemærkning.

Resume

Den selvejende institution STUBhuset har på sin ordinære generalforsamling foretaget en vedtægtsændring, der skal politisk godkendes.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget årsregnskab og årsberetning for 2023 fra Nordjyske Museer. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at årsregnskabet og årsberetningen skal lægges frem og drøftes på de respektive kommuners kulturudvalg.


Vedlagt som bilag er regnskab inklusiv årsberetning samt samarbejdsaftale mellem Nordjyske Museer og Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune samt Aalborg Kommune.

Nordjyske Museer har to afdelinger i Rebild Kommune: Boldrup Museum og koldkrigsbunkeren REGAN Vest. Rebild Kommune støtter Nordjyske Museer med 1.205.000 kr. om året. Heraf er de 500.000 kr. øremærket koldkrigsbunkeren REGAN Vest.

Nordjyske Museer havde i 2023 indtægter på 78.565.106 kr. og udgifter på 76.457.604 kr., hvilket giver ikke forbrugte midler på 2.107.502 kr. Af disse valgte museets bestyrelse på sit møde 13. december 2023 at disponere 1.872.131 kr. til betaling af feriepenge. Det reelle overskud, som tilføres museets reserver, er dermed 235.371 kr.

31% af museets indtægter stammer fra kommuner og stat, mens resten kommer fra formidling (22%), entré (4 %), salg i butik/café (8 %), arkæologi (16 %), fonde, byggeprojekter mv. (21 %). Over de seneste fem år er fordelingen af museets indtægter forskudt i retning af, at de offentlige tilskud udgør en stadig mindre andel af indtægterne. Hvor de før 2018 udgjorde mere end 50 %, udgør de i dag 31 %. Udviklingen skyldes primært stor aktivitet for museets arkæologiske afdeling og entré- og formidlingsindtægter fra Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

2023 var et godt år for Nordjyske Museer, hvori to af museets hovedprojekter blev gennemført. Det drejede sig om åbningen af Koldkrigsmuseet REGAN Vest for offentligheden 13. februar 2023 og optagelsen af Vikingeborgen Fyrkat og de øvrige fire danske ringborge på UNESCOs Verdensarvsliste den 17. september 2024.

Med besøgsrekorden i 2023 på 275.583 gæster manifesterede Nordjyske Museer sig som en af landsdelens absolut mest besøgte attraktioner.

I 2023 kunne Nordjyske Museer notere en stigning på 74.478 (14 %) besøgende i forhold til 2022. Den primære årsag hertil må tilskrives åbningen af Koldkrigsmuseet REGAN Vest samt den nye udstillingscontainer. I Rebild Kommune blev Boldrup Museum i 2023 besøgt af 11.348, mens 62.415 løste billet online til Koldkrigsmuseet REGAN Vest. I REGAN Vest var der i 2023 sat i alt 63.056 billetter i salg. Inklusive besøgende i REGAN Vests læringscenter blev besøgstallet i det nye museum i alt 64.039.

REGAN Vest

Ved åbningen af REGAN VEst er museet blevet rost til skyerne af såvel landsdækkende som lokale medier. Der er blevet solgt 99% af de udbudte billetter. De lokale erhvervsdrivende var også overordentlig positive overfor den nye attraktion, og i løbet af det første år har de lokale hoteller i pressen meldt om omsætningsfremgang på op til 33 % som følge af samarbejdet med museet.

I første omgang ansattes 28 guider, hvortil kom museets faste personale som også foretager rundvisninger. I løbet af sommeren 2023 var det nødvendigt at ansætte flere guider, så antallet i alt er ca. 40.

Læringscentret i Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbnede 2. oktober for undervisningsforløb med folkeskolens afgangsklasser og ungdomsuddannelserne. Tilbuddet blev også modtaget med stor begejstring af de deltagende elever og lærere, og havde udsolgt i de to måneder, det holdt åbent i 2023. I første halvår af 2024 indsamles yderligere erfaringer, hvorefter tilbuddets indhold tilpasses og sættes i salg til målgrupper over ca. 30 år.

I administrationen har det i løbet af 2023 været nødvendigt at ansætte langt flere til håndtering af personale og billetkøb i REGAN Vest. Således består administrationen i REGAN Vest og museets bookingkontor nu af fire personer. I det hele taget har året været anvendt til at opjustere antallet af ansatte i flere funktionskategorier på museet. Justeringerne er et resultat af, at virkelighedens drift af det nye museum har vist sig anderledes end det, administrationen kunne tænke sig til i budgetlægningsfasen.

Takket være en ekstraordinær stor indsats og tålmodighed fra museets personale er 2023 forløbet godt og uden aflysning af en eneste rundvisning i Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Vikingemuseet Fyrkat optaget på UNESCOs Verdensarvsliste

På UNESCOs verdensarvskongres i Riyadh, Saudi Arabien, blev Vikingeborgen Fyrkat sammen med de øvrige fire danske ringborge 17. september 2023 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Ansøgningsmaterialet fik af deltagerne på kongressen meget positive kommentarer, og behandlingen af ansøgningen tog mindre end ti minutter og forløb uden spørgsmål fra salen eller verdensarvskomiteen.


Monsido - statistik

Cookieinformation