Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Nordjysk Socialaftale 2025-2026 sætter retningen for de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjyllands samarbejde på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Med Nordjysk Socialaftale sker der en koordinering af tilbuddene indenfor det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland, hvor det vurderes, om der er sammenhæng mellem kommunernes efterspørgsel og de udbudte tilbud. Hvert andet år udarbejdes der en ny Nordjysk Socialaftale. Udarbejdelsen af Nordjysk Socialaftale 2025-2026 er nu i gang, og der er arrangeret diverse møder, workshops, temadage mv. ift. at få input dertil fra diverse fagfolk, politikere og organisationer.

Visionen for Nordjysk Socialaftale 2025-2026 er Egenmestring og Meningsfulde fællesskaber. Begge dele har været i fokus før, men der er bred enighed om, at det er væsentligt med kontinuitet og et langsigtet perspektiv i det tværkommunale og -regionale samarbejde. Samtidig er Egenmestring og Meningsfulde fællesskaber stadig helt relevante og væsentlige ambitioner, som der løbende arbejdes med i kommunerne og regionen. Via nye fokusområder og initiativer sætter vi fornyet energi til visionen. Arbejdet med fokusområderne tager udgangspunkt i de områder, hvor vi har brug for et tættere samarbejde på tværs, og hvor vi med fordel kan blive klogere sammen samt lære af hinanden.

På tværs af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland arbejder vi med at få nye fokusområder under visionen på plads – blandt andet via input fra Socialpolitisk Dialogforum den 12. marts 2024. Inputtene bruges til både at gøre fokusområderne og initiativerne herunder skarpere samt bruges som inspiration i den senere udmøntning af fokusområderne.

I Nordjysk Socialaftale 2025-2026 foreslås 3 fokusområder, som der på Socialpolitisk Dialogforum blev arbejdet med at kvalificere. Nedenstående ses fokusområderne samt sammendrag af inputtene dertil.

Fokusområde 1 ”Samskabelse af fællesskaber for borgerne”: I kommunerne og regionen har vi gennem årene arbejdet med at blive bedre til at gå i dialog med og inddrage borgerne i de indsatser, som iværksættes. Erfaringerne viser, at jo bedre vi er til at få en god dialog med borgeren, desto større er chancen for, at vi bevilger de rigtige indsatser, som rent faktisk gør en positiv forskel for den enkelte. Når der skal skabes varige og langsigtede resultater for borgerne, er det ligeledes afgørende, at vi tænker bredere i et forsøg på at inddrage fx familie og netværk, og ligeledes at understøtte grupper, hvor borgerne kan snakke med ligesindede. Endelig handler dette fokusområde også om, hvordan vi kan blive bedre til at indtænke civilsamfundet og de frivillige kræfter. Under dette fokusområde er der initiativer vedr. pårørendesamarbejdet, Peer-to-peer tilgangen og inddragelse af civilsamfund.

Inputtene fra Socialpolitisk Dialogforum er, at der generelt er stor opbakning til fokusområdet. Der skal i den forbindelse være fokus på de uvisiterede tilbud, på at det bliver lettest muligt at finde vores tilbud og på én indgang. Vi skal se borgernes nærmiljø som en ressource i forløbene, samtidig med at vi sætter dem i spil på rette vis (forventningsafstemning mv.).

Fokusområde 2 ”Kvalitetsudvikling og effekt”: Arbejdet i regi af Nordjysk Socialaftale handler om at sikre kvalitet og effekt i de nordjyske indsatser, og derfor skal der fokus på at aktivere eksisterende viden og udvikle ny viden og nye data. Herudover skal vi udnytte de nye muligheder, der er i forhold til teknologiske løsninger. Der er brug for praksisnær og evidensbaseret data og løsninger til at understøtte indsatserne på det specialiserede socialområde med henblik på at kunne løfte opgaven bedst muligt og sikre progression og rehabilitering for borgerne. Derfor omhandler fokusområdet, hvordan vi sikrer, at vi griber fat i de rette håndtag, når vi forsøger at udvikle og skabe mest mulig effekt i vores tilbud og indsatser. Ydermere giver velfærdsteknologi nye muligheder for at hjælpe borgerne på det specialiserede socialområde. Under dette fokusområde er der initiativer vedr. dataunderstøttet viden og ny velfærdsteknologi.

Inputtene fra Socialpolitisk Dialogforum er, at fokusområdet er yderst relevant. Der skal endnu mere fokus på netop data og fakta på det specialiserede socialområde herunder effektmåling, progressionsmåling, evaluering mv., således vi sætter ind, der hvor det giver mest mening. Samtidig skal der være fokus på andet end økonomi fx i form af mere kvalitative data. Men fokus på at få mest muligt kvalitet for pengene og brugen af nye teknologiske muligheder i den forbindelse er yderst relevant. 

Fokusområde 3 ”Fremtidssikring af indsatsen”: Udviklingen på det specialiserede socialområde med den stigende efterspørgsel på støtte og hjælp kan gøre det vanskeligt at kunne imødekomme behovene. Det er en udvikling, som har været tydelig gennem de seneste år, og der er endnu ikke tegn på at udviklingen vender, eller at der sker opbremsning. Samtidig gør udviklingen i samfundet, at der bliver færre og færre ressourcer til at løse et stigende behov, hvor færre skal tage sig af flere. Hertil kommer, at der brug for et øget fokus både på socialfaglig og økonomisk faglighed, når vi bevilliger indsatser. Vi skal have mest muligt ud af ressourcerne. Under dette fokusområde er der initiativer vedr. rekruttering af medarbejdere og balancen mellem økonomiske og socialfaglige hensyn.

Inputtene fra Socialpolitisk Dialogforum er, at fokusområdet bliver rigtig vigtigt ift. den samfundsudvikling, som vi ser ind i med knaphed i såvel de økonomiske som medarbejderressourcer. Der skal derfor være fokus på god ledelse og fleksible arbejdsvilkår samt godt arbejdsmiljø. Samtidig skal vi synliggøre den høje kvalitet og frihed, som der er i vores tilbud i dag samt have endnu mere fokus på sammenhæng, overgange og tidlig indsats. Der skal være plads til at eksperimentere og tænke ud af boksen i forsøget på at gøre tingene anderledes og bedre.

Ovenstående er de 3 fokusområder, som der arbejdes med ift. ny Nordjysk Socialaftale 2025-2026 samt de input, som er indkommet på Socialpolitisk Dialogforum fra politikere og embedsfolk den 12. marts 2024.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter inputtene, som er givet på Socialpolitisk Dialogforum, og beslutter om der ønskes at afgive yderligere inputs.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 46:

Drøftet og godkendt.

Resume

Arbejdet med udarbejdelsen af nye Nordjysk Socialaftale 2025-2026 er i gang, og der er bl.a. afholdt Socialpolitisk Dialogforum den 12. marts 2024, hvor politikere og embedsmænd fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland kunne komme med input dertil. Nærværende sagsfremstilling beskriver de valgte fokusområder og samler op på inputtene fra deltagerne. De relevante, kommunale udvalg bedes forholde sig til fokusområderne og evt. supplere inputtene fra Socialpolitisk Dialogforum, hvis der måtte være perspektiver, som kunne være væsentlige at få med. Dette meldes retur til rammeaftalesekretariatet, som vil samle inputtene ift. videre brug.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Økonomi

Der er ikke udarbejdet fælles økonomiske beregninger i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen. De enkelte parter må hver især med udgangspunkt i egen organisation og nuværende serviceniveau beregne egne økonomiske konsekvenser af en implementering af aftalen. F.eks. vil der være et mertidsforbrug ved implementering af den manuelle indlæggelsesrapport for kommunerne og et mertidsforbrug ved fremsendelse af den fyldestgørende plejeforløbsplan og udskrivningsrapport i alle forløb for hospitalerne. Omvendt vil der være kvalitetsgevinster og tidsbesparelser i forhold til, at hospitalerne bliver i stand til at udarbejde fyldestgørende plejeforløbsplaner, som minimerer behovet for opklarende spørgsmål fra kommunerne og minimerer behovet for udskrivningskonferencer. Der vil ligeledes være et mindre tidsforbrug for indførelsen af en plejeforløbsplan – både for kommunerne og for hospitalerne.


Det er forvaltnings vurdering, at det udvidede udskrivningsvindue kan få økonomiske konsekvenser for budgetåret 2025 i Rebild Kommune. Det er forvaltningens vurderingen, at opgaven som følge af udvidet udskrivningsvindue kan løses ved omprioritering af ressourcer, men at det forudsætter, at de øvrige dele i aftalen implementeres, så ressourceforbruget lettes på andre opgaver. Sker det ikke, må der forventes et øget træk på personale i borgervisitationen og sygeplejen svarende til min. 1 fuldtidsstilling. Der kan også opstå stigning i udgifter til udkørsel af hjælpemidler, når udskrivelsesvinduet fremrykkes.


Det er aftalt mellem parterne, at området følges tæt i 2024 med henblik på at sikre implementeringen og dermed undgå øget ressourceforbrug.

Sagsfremstilling

En tværsektoriel arbejdsgruppe har udarbejdet en revideret samarbejdsaftale om tværsektoriel kommunikation ved indlæggelse, udskrivelse og i ambulante forløb (tidligere Samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivning).

Et udkast til aftalen var i december 2023-januar 2024 i administrativ høring hos aftaleparterne, hvorefter en tilrettet version af aftalen blev godkendt administrativt af Strategisk Sundhedsforum den 8. marts 2024 og politisk af Sundhedssamarbejdsudvalget den 2. april 2024.


Samarbejdsaftale om tværsektoriel kommunikation ved indlæggelse, udskrivelse og i ambulante forløb er en aftale mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og PLO Nordjylland. Aftalen har til formål at sikre god kommunikation på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis i forløbet umiddelbart op til en hospitalsindlæggelse og i forbindelse med indlæggelses- og udskrivningsforløb. Den reviderede aftale skal udgøre en forbedret ramme til at sikre sammenhængende og effektive forløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. Aftalen har dermed også et værdimæssigt afsæt i den gældende Sundhedsaftale 2024-2027, og skal samlet set medvirke til at skabe bedre og mere smidige arbejdsgange, og dermed mere sundhed på tværs af sektorerne.


Nogle af de væsentligste ændringer i aftalen, sammenlignet med den gældende aftale, er her fremhævet:


• Indlæggelsesrapporten: Kommunen sikrer, at indholdet i den automatiske indlæggelsesrapport er opdateret jf. national vejledning, og der er udarbejdet en supplerende regional vejledning til udfyldelse af den manuelle indlæggelsesrapport.


• Plejeforløbsplan: Indholdet i plejeforløbsplanen bygger videre på indholdet i indlæggelsesrapporten og hospitalet sikrer udfyldelse jf. national vejledning, og der er udarbejdet supplerende regional vejledning til udfyldelse af plejeforløbsplanen. Forventningen er, at implementeringen af disse vejledninger vil medføre flere fyldestgørende indlæggelsesrapporter og plejeforløbsplaner – og dermed mindre behov for at sende opklarende spørgsmål til hospitalet i forbindelse med udskrivning og mindre behov for afholdelse af tidskrævende udskrivningskonferencer. For alle indlæggelsesforløb udarbejder hospitalet som hovedregel kun én plejeforløbsplan på grundlag af indlæggelsesrapporten og den lagte behandlingsplan, og sender den til kommunen. Der er to ændringer heri: For det første at der indføres en skriftlig understøttelse af alle udskrivningsforløb (og dermed afskaffelse af sondring mellem forløb over og under 24 timer), som forventes at sikre en bedre kvalitetssikring af forløb under 24 timer. For det andet forventes antallet af plejeforløbsplaner samlet set at blive reduceret ved implementering af, at der som udgangspunkt kun fremsendes en plejeforløbsplan. Tidspunktet for hvornår plejeforløbsplanen kan fremsendes, ændres fra kl. 12 til kl. 14 hverdagen før udskrivelse med henblik på udskrivelse næste hverdag. Dette vil give hospitalerne bedre arbejdsbetingelser for at nå at lave fyldestgørende plejeforløbsplaner.


• Udskrivningsrapport: Når borgeren udskrives fra hospitalet, sender hospitalet en udskrivningsrapport til kommunen. Dette danner grundlag for kommunens overtagelse af ansvaret for forløbet i samarbejde med borgerens egen læge. Aftalemæssigt er der ingen ændring i dette, men udfordringen har hidtil været, at hospitalerne ikke altid fremsender udskrivningsrapporten. Det er væsentligt at implementere denne del, fordi udskrivningsrapporten indeholder supplerende oplysninger om bl.a. diagnoser, seneste medicingivning og fremtidige aftaler.


• Færdigbehandlingsbegrebet: En patient kan betragtes som færdigbehandlet, når indlæggelse ikke er nødvendigt for den videre behandling, og hospitalets administrative opgaver er tilendebragt. I den nye aftale er den administrative del af færdigbehandlingsbegrebet præciseret og implementeringen af den nye vejledning forventes på sigt at give en større enighed om, hvornår patienter kan færdigmeldes og mindre behov for kommunale indsigelser.


• Udskrivning i weekend: Det er i aftalen præciseret, at der kan udskrives alle ugens dage. Kommunerne tager allerede i stor udstrækning borgere hjem i weekenden, men regionen har efterspurgt, at det står eksplicit i aftalen med henblik på at sikre kendskabet hertil.


• Medicin: Beskrivelserne om tværsektoriel medicinhåndtering er opdaterede. Herunder fremgår det bl.a. nu, at patienter indlagt med dosisdispenseret medicin kan udskrives med dosisdispenseret medicin ift. den del af medicinen, som vurderes at være stabil. Resten kan sidedispenseres. En implementering af denne del forventes at medføre mindre frustration hos kommuner og praktiserende læger, fordi de ikke skal genstarte dosisdispenseret medicin efter en udskrivning. Derudover vil det medføre større sikkerhed for borgerne, fordi dosisdispenseret medicin er den mest sikre dispenseringsform.


• 72 timers udvidet behandlingsansvar: Indførelse af 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar er indskrevet i aftalen. Implementeringen heraf vil bidrage til sikring af kvalitet og sammenhæng i forløbene på tværs af sektorer.


Det har været et meget langvarigt forhandlingsforløb og særligt spørgsmålet om udvidelse af udskrivningsvinduet har fyldt meget. Det er en væsentlig aftale for alle parter. Der er forbedringer af flere områder, som tilgodeser begge parter. Det er forvaltningens vurdering, at udkastet til aftale er det bedst opnåelige forhandlingsresultat og derfor indstilles aftalen til godkendelse. Hvis aftalen godkendes endeligt, vil den træde i kraft den 1. januar 2025. Forberedelse af implementeringen af aftalen igangsættes inden aftalen træder i kraft – der nedsættes en tværsektoriel følgegruppe til dette formål.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre- Pleje- og Omsorgsudvalget drøfter sagen og fremsender bemærkninger til Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget.


Forvaltningen indstiller, at Kultur- Fritids og Sundhedsudvalget drøfter og godkender samarbejdsaftale om tværsektoriel kommunikation ved indlæggelse, udskrivelse og i ambulante forløb.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 50:

Drøftet.Udvalget anbefaler, at forvaltningens indstilling om godkendelse af aftalen følges.Udvalget udtrykker samtidig bekymring for, at aftalen kan medføre ekstra udgifter for pleje og omsorgsområdet, såfremt det ikke lykkedes at implementere aftalen fuldt ud indenfor det første år.

Resume

Sundhedssamarbejdsudvalget har den 2. april 2024 godkendt en revideret samarbejdsaftale om tværsektoriel kommunikation ved indlæggelse, udskrivelse og i ambulante forløb. Aftalen er godkendt med mulighed for efterfølgende politisk godkendelse i de enkelte kommuner. Aftalen forelægges Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget til orientering og kommentering. Aftalen forelægges Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget til endelig godkendelse med henblik på at aftalen kan træde i kraft pr. 1. januar 2025. Kultur- Fritids og Sundhedsudvalget modtager på mødet en mundtlig orientering om drøftelsen i Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget.

Text

Ældre, Pleje og Omsorgsudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation