Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at udkast til tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 293 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 8 ugers høring.
at der gives tilladelse til forsat at kunne anvende det eksisterende nedsivningsanlæg selvom det ligger indenfor OSD og NFI områderne, såfremt det vurderes, at anlægget stadig kan bruges.

Udvalget for Teknik og Miljø, 2. september 2015, pkt. 187:

Udvalget for Teknik og Miljø indstiller

at udkast til tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 293 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 8 ugers høring, og

at

der gives tilladelse til forsat at kunne anvende det eksisterende nedsivningsanlæg selvom det ligger indenfor OSD og NFI områderne, såfremt det vurderes, at anlægget stadig kan bruges.

 
Økonomiudvalget, 9. september 2015, pkt. 261:
Indstilles godkendt. 

Allan Busk og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Den tidligere efterskole ligger ca. midt mellem Støvring og Guldbæk på grænsen til Aalborg Kommune. Området er ca. 11,4 ha stort.

Området ligger i landzone og forbliver i landzone. Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for nye boliger, som ikke er tilknyttet landbrug eller lignende. Der er dog i dette tilfælde tale om omdannelse af eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen har desuden tidligere været anvendt til boliger til elever og enkelte lærere i forbindelse med efterskolen.

Bygningerne er koncentreret midt i området. Lokalplanen giver mulighed for en mindre udbygning af bygningsmassen herunder ved erstatningsbyggeri, hvis man fjerner nogle af de eksisterende bygninger. Samtidig fastlægges et byggefelt samt krav om tilknytning til eksisterende byggeri for derved at sikre, at byggeriet også fremover holdes samlet.

På nuværende tidspunkt håndteres alt overfladevand og spildevand lokalt. Regnvand fra tagflader nedsives lokalt. Vejene i området er lavet af grus, hvorfor vejvand nedsiver direkte til jorden. Alt sanitært spildevand fra området føres til ét fælles nedsivningsanlæg (til 100 PE) i den sydlige del af området. Nedsivningsanlægget blev etableret i 1995 efter tilladelse fra Nordjyllands Amt. Tilladelsen er meddelt Lynghøj Efterskole. Da ejendommen skifter anvendelse kræves der imidlertid en ny tilladelse til nedsivningsanlægget.

Anlægget ligger i OSD og NFI områder. Jf. retningslinjerne i Rebild Kommunes spildevandsplan må nedsivningsanlæg til rensning af sanitært spildevand over 30 PE ikke placeres indenfor OSD områder. Anlægget ligger ydermere ca. 270 m fra en privat drikkevandsboring. Afstandskravet er 300 m. Såfremt en autoriseret kloakmester vurderer, at anlægget fortsat kan bruges, kræves en politisk accept af, at der undtagelsesvist gives tilladelse til at anvende det eksisterende nedsivningsanlæg indenfor OSD og NFI områderne. Der er i bilagene vedlagt en mere detaljeret beskrivelse af spildevandsforholdene.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Udkast til lokalplan nr. 293 og kommuneplantillæg nr. 16 giver mulighed for, at indrette op til 22 boliger i de eksisterende bygninger, som hidtil har huset Lynghøj Efterskole. Efterskolen lukkede i 2013. Ejerne ønsker at omdanne området til en form for bofælleskab, hvor der indrettes selvstændige boliger med eget køkken, bad osv., som samtidig kan udnytte de mange eksisterende fællesfaciliteter.

Beslutning

Oversendes til Børne- og Ungdomsudvalget.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Det Konservative Folkeparti anmoder om, at følgende punkt optages på det kommende byrådsmøde:

"Forslag til byrådsbeslutning fra Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe: 

Fælles brev fra byrådet til børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby med ansøgning om dispensation fra den understøttende undervisning og de tvungne lektiecaféer i folkeskolen. 

Formål: At afkorte de skoledage, der efter Det Konservative Folkepartis vurdering er blevet for lange. 

Baggrund: Konsekvenserne af skolereformen begynder at vise sig. Ifølge en undersøgelse fra Gallup ved slutningen af sidste skoleår mener 44 % af forældre ikke, at den understøttende undervisning sikrer, at deres barn lærer mere. 

Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at der sendes et brev til ministeren som et led i at arbejde for dispensation for disse dele af skolereformen. Det vil give mere frihed til den enkelte skole i forhold til at tilrettelægge skoledage, så vores skoler i Rebild får mere frihed og selvbestemmelse. 

Det Konservative Folkeparti har tillid til, at skoleledere og lærere kan administrere mere frihed og selvbestemmelse til glæde for eget arbejdsmiljø og især børnenes faglighed og fritid. Det Konservative Folkeparti mener, at en dispensation til ovenstående vil gavne eleverne. 

Timerne kan erstattes af reel undervisning eller give eleverne kortere skoledage, men med mere faglighed. Det gør eleverne mere friske til indlæring i undervisningstimerne og giver mulighed for at bibeholde fritidsaktiviteter. 

Holger Pedersen og Lene Aalestrup - Det Konservative Folkeparti i Rebild".

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Anmodning fra Det Konservative Folkeparti om, at der optages et punkt på førstkommende byrådsmøde vedr. skoleområdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0