Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalgets besluttede følgende rammeudmelding til fagudvalgene;

Økonomiudvalget, 31. august 2015, pkt. 253:

Økonomiudvalget lægger følgende til grund som udgangspunkt for budgetarbejdet frem imod 1. behandlingen:

Der indarbejdes fuld optagning af lån i.h.t. de opnåede tilsagn

Der anvendes statsgaranti for skatter, tilskud og udligning

Der sigtes efter uændret skatteprocent og en bundlinje, der styrker likviditeten med 15 mio.

Råderumspuljen tilføres kassen i alle årene

Der indarbejdes en styrkelse af bemandingen i Plan, Byg og Vej på 1,4 mio. årligt

Fagudvalgene finansierer indenfor egne budgetrammer behov for udgiftsstigninger

Bruttoanlæg 75 mio.

Ekstraordinært finansieringstilskud forudsættes reduceret med 0,5 mia. kr. pr år i årene 2017-19 svarende til hhv. 3,6, 7,2 og 10,8 mio. kr.

”Find 10 mio.” indgår i det videre budgetarbejde.

Udvalgenes beslutninger fremgår nedenfor:

Arbejdsmarkedsudvalget, 31. august 2015, pkt. 69:

Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalget, 31. august 2015, pkt. 70:

Indstillingen blev godkendt, idet de 2,2 mio. kr. som udvalget beder om, svarer til Rebild Kommunes gevinst ved refusionsomlægningen. 

Sundhedsudvalget, 1. september 2015, pkt. 127:

Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Sundhedsudvalget, 1. september 2015, pkt. 128:

Sundhedsudvalget ønsker at videreføre alle projekter under ældrepuljen. Udvalget ønsker derfor tilført "ældrepuljen" på 5 mio. kr. samt yderligere 3 mio. kr. til udvalgets ramme med henblik på finansiering af forventede merudgifter i 2016.

Sundhedsudvalget fremsender forslag om evt. ændret anvendelse af Nørager Ældrecenter i den videre budgetproces. Som grundlag for den videre stillingtagen ønsker udvalget belyst, hvilke muligheder der kan være for en ændret anvendelse af ældrecentret i Nørager.

Kultur- og Fritidsudvalget, 1. september 2015, pkt. 87:

Kultur- og Fritidsudvalget tog økonomiudvalgets beslutning til efterretning.

Kultur- og Fritidsudvalget ønsker forsat at prioritere forslag nr. 153 ”Omlægning af lån i hallerne” fra ”Find 10 mio. kr.”.

Udvalget for Teknik og Miljø, 2. september 2015, pkt. 180:

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at tage Økonomiudvalgets beslutning af 31.8.2015 til efterretning. Udvalget for Teknik og Miljø gør opmærksom på, at der fortsat udestår en udfordring omkring bemandingen i Center Plan, Byg og Vej, både for at styrke normeringen, så det ønskede serviceniveau på opgaveløsningen kan opnås, og for at nedbringe den sags- og opgavepukkel, som efterslæbet på bemandingen har skabt. TMU gør opmærksom på, at der mangler midler til at vedligeholde kommunens veje, hvis vejkapitalen ikke skal yderligere forringes.  

Børne- og ungdomsudvalget, 4 september 2015, pkt. 108:

Børne- og Ungdomsudvalget drøftede punktet.

Børne- og Ungdomsudvalget ønsker at forvaltningen udarbejder et oplæg til muligheder for omprioriteringer inden for rammen.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er uenig i økonomiudvalgets udgangspunkt for budgetarbejdet.

Klaus Anker Hansen og Lars Hørsmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Administrativ bemærkning

Der er vedlagt bilag med ny hovedoversigt 2016-19, hvor der er taget højde for Økonomiudvalgets rammeudmelding.

Økonomiudvalgets eget budgetområde med eventuelle udfordringer er forudsat indeholdt indenfor den økonomiske ramme i basisbudget 2016-19, samt jf. økonomiudvalgets rammeudmelding.

Siden Økonomiudvalgets seneste behandling er der indgået økonomiaftale med regionerne, som indebærer at kommunernes udgifter til medfinansiering stiger med 0,9 mia. kr., men udgifter finansieret fuldt ud via kommunernes tilskud. For Rebild Kommune indebærer at udgifterne til medfinansiering stiger med ca. 4,5 mio. kr., samt at indtægterne på finansiering stiger med 4,5 mio. kr. Dette er indarbejdet i vedlagte hovedoversigt.

Der er endvidere vedtaget ny lovgivning vedrørende taksten til forsørgelse for nye flygtninge efter 1. september 2015. Taksten nedsættes svarende til SU niveau. Den besparelse kommunerne opnår i den forbindelse, vil blive modregnet i budgetgarantien og vil som udgangspunkt være udgiftsneutral for Rebild Kommune.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Økonomiudvalget har udmeldt rammer til fagudvalgene med henblik på, at de kan udarbejde budgetforslag for udvalget til byrådets 1. behandling.

Økonomiudvalget skal efter udvalgenes behandling indstille budgetforslag 2016-19 til Byrådets 1. behandling af budgettet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

at halvårsregnskab 2015 tages til efterretning.

Økonomiudvalget, 9. september 2015, pkt. 255:

Indstilles taget til efterretning.

Allan Busk og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Jf. den kommunale styrelseslov, skal Økonomiudvalget aflægge et halvårsregnskab overfor Kommunalbestyrelsen.

Halvårsregnskabet skal senest godkendes af Byrådet på det første møde i september måned og inden 1. behandlingen af næste års budget.


Halvårsregnskabet indeholder de aktuelle regnskabstal pr. 30. juni, et forventet helårs regnskab samt en oversigt over forventede afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

Det er tidligere besluttet, at det er Rebild kommunes økonomivurdering ultimo juni måned (ØKV2) der danner grundlag for udarbejdelse af halvårsregnskabet. Resultatet/afvigelserne i det vedhæftede halvårsregnskab svarer derfor overens med resultaterne der tidligere er præsenteret i ØKV2, der blev behandlet på byrådsmødet i august måned.

For en uddybende gennemgang af afvigelserne på de enkelte udvalgsområder, henvises der til bilagsmaterialet i forrbindelse med behandling af punkt 131 på Byrådets dagsorden i august måned (Økonomivurdering 2. kvt. 2015 - samlet).

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Siden år 2011 har det været lovpligtigt, at der skal fremlægges et halvårsregnskab for kommunalbestyrelsen, dette jf. lov om kommunal styrelse.

Det halvårsregnskab der fremlægges er identisk med økonomivurdering pr. 30. juni 2015, der blev behandlet på Byrådets møde i august måned.

Beslutning

Godkendt med optagelse af et orienteringspunkt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0