Indledning
KUBEN Management har på vegne af Boligselskabet Nordjylland, efter endt licitation, ansøgt om godkendelse af et familieboligprojekt, beliggende Hobrovej 61-69, Støvring. Hensigten med projektet er at fuldende intentionerne om at færdiggøre Byens Torv i Støvring Bymidte. Projektet, der ansøges om, indeholder 20 familieboliger, hhv. 14 stk. 3-værelses og 6 stk. 4- værelses lejligheder, som ønskes opført på Hobrovej 61-69, 9530 Støvring som 1. og 2. sals boliger.
Boligernes samlede areal er på 2.022 m2, hvor fordelingen er på 1.340 m2 til etablering af de 14 stk. 3-værelses lejligheder og de resterende 682 m2 giver mulighed for 6 stk. 4-værelses lejligheder.
Boligerne indrettes som tidligere nævnt, i byggeriets 1. og 2. sal, mens TL-Byg etablerer erhvervslejemål i byggeriets stueetage. De fremtidige erhvervslejemål skal skabe rum til liv og ophold på det nye Byens Torv.
Der er i forbindelse med behandlingen af skema B ikke taget stilling til forhold, som vedrører godkendelse af byggeriet rent byggeteknisk, hvorfor det er nødvendigt, at de to bygherrer indhenter nødvendig byggetilladelse forinden igangsætning af byggeriet.
Byggeriets art
|
Antal boliger
|
Husleje pr. måned
Skema A
|
Husleje pr. måned
Skema B
|
|
Etagebyggeri
|
14 3-rums á ca. 95 m2
6 4-rums á ca. 115 m2
|
6.776 kr.
7.887 kr.
|
6.776 kr.
7.887 kr.
|
Baggrund for ansøgning om godkendelse af skema B
Byrådet godkendte skema A på møde den 25. juni 2015 og med et vilkår om, at byggeriet, som opføres med kommunal støtte, skal fremtidssikres og dermed opføres som energiklasse 2020. Boligselskabet har i forbindelse med skema B ansøgt om, at fravige dette vilkår, idet projektet er udarbejdet med baggrund i det eksisterende bygningsreglement 2010, hvor energiklasse 2015 betragtes som lavenergibyggeri. Byrådet har på deres møde 27. august 2015 godkendt, at energikravene ændres til lavenergi 2015.
Licitationen forløb tilfredsstillende og lå på niveau med de budgetterede håndværkerudgifter. Det er således det oprindeligt udbudte projekt, der gennemføres.
Den samlede anskaffelsessum pr. m2 er i forhold til skema A uændret og udgør 19.160 kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2015 incl. energitillæg for etagebyggeri på 1.130 kr.
Udgiftsfordeling er i skema B ændret til : Grundudgifter 17,7 %, omkostninger 11,4 % og håndværkerudgifter 70,9 %.
Økonomi og Finansiering
Anskaffelsessum og finansiering pr. august 2015:
|
Anskaffelsessum
|
Realkreditlån
(88%)
|
Kommunal
grundkapital
(10%)
|
Beboerindskud (2%)
|
Kommunal garanti
1)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- - - Kr. - - -
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skema A
|
38.742.000
|
34.093.000
|
3.874.000
|
775.000
|
Ikke beregnet
|
Ændring
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
|
|
|
|
|
|
Skema B.
|
38.742.000
|
34.093.000
|
3.874.000
|
775.000
|
Ikke beregnet
|
1): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er endnu ikke beregnet af det långivende realkreditinstitut.
Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten.
Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet incl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C).
Den årlige husleje pr. m2 er uændret og udgør, som ved behandling af skema A, 823 kr. i 4-værelses lejlighederne og 856 kr. i 3 værelseslejlighederne (gennemsnitlig leje 845 kr.). Heraf udgør kapitaludgifterne 588 kr. og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 257 kr. pr. m2 pr. år.
Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje må anses som rimelig i forhold til byggeriets placering og standard.