Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 88:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 121:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

I projektforslaget er forudsat, at der gives kommunegaranti for lån til projektet.

Niras har på vegne af Aalestrup-Nørager Energi ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at forsyne det kommende boligområde ved Nøragervej i Nørager og derved udvide deres forsyningsområde. Samtidig søger de som en del af varmeprojektet om godkendelse af varmeprojekt med henblik på at konvertere Solhøj i Nørager fra individuel naturgas til fjernvarme. Se bilag 1 for områderne, der skal forsynes med fjernvarme og bilag 2 for det samlede projektforslag.

Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at forsyne områderne med fjernvarme, samt om forsyning af områderne giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen.

Der er i 2021 godkendt et varmeprojekt for udvidelsen af forsyningsområdet ved Nøragervej. Varmeværket har dog valgt at indsende et nyt projektforslag, hvor også konverteringen af Solhøj er med, da de to områder samlet giver en bedre samfundsøkonomi.

Der er i den del af projektforslaget, der omhandler udvidelsen af forsyningsområdet til Nøragervej regnet med 13 parcelhuse på 180 m2 med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året.

I den del af projektforslaget, som omhandler konverteringen af Solhøj fra naturgas til fjernvarme, er der registreret 12 ejendomme opvarmet med naturgas, 3 med olie og 2 med elektricitet. Bygningerne på Solhøj er opgjort til et gennemsnitligt areal på 170 m2 og varmebehovet er opgjort ud fra seneste 3 års graddagskorrigeret gasforbrug oplyst af Evida.

I begge dele af projektforslaget sammenlignes fjernvarme med individuelle luft-til-vand varmepumper. I den del af projektforslaget, der omhandler konverteringen af Solhøj, sammenlignes der ikke individuel naturgas. Kommunen kan bestemme, at scenarier, hvor der anvendes naturgas som hovedbrændsel, ikke anses som et relevant scenarie til brug for de samfundsøkonomiske analyser. Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme frem for individuelle varmepumper. De konkrete ledninger skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Investeringen baseres på en forventet sluttilslutning på 80 % af de kommende boliger i lokalplan 334 og eksisterende boliger på Solhøj.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. ca. 58.000 kr., ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 81.600 kr. per år ekskl. moms for varmeværket ved forsyning af området med fjernvarme ved en maksimal tilslutning på 80% svarende til 24 parceller. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder at de eksisterende forbrugere sparer ca. 60 kr./år.

Selskabsøkonomien bliver positivt, når der tilsluttes 28%, svarende til 8 af de 30 parceller.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 10.500 kr./år og varmepumper ca. 12.700 kr./år for forbrugerne på Nøragervej, og at fjernvarme vil koste ca. 13.900 kr./år og varmepumper ca. 14.250 kr./år for forbrugerne på Solhøj. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog bl.a. afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.

Høring

Der er kommet et høringssvar fra Envida, der bemærker, at det samfundsøkonomiske overskud i den spinkle ende, men de ingen bemærkninger har til projektforslaget.

Vedtages projektforslaget vil de berørte ejere ikke længere have mulighed for at få tilskud til varmepumper gennem Bygningspuljen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 87:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 120:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

DFP A.m.b.a. har på vegne af Bælum Varmeværk ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt vedrørende ny produktionskapacitet herunder opførelse af et varmepumpeanlæg, en træpillekedel samt etablering af en varmeakkumuleringstank. De ønsker at etablere et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 1.500 kW ved 0°C udetemperatur og en træpillekedelanlæg med en varmeydelse <1.000 kW. Varmepumpeanlægget installeres som et kompakt fritstående anlæg og træpillekedlen, præinstalleret i modulcontainer. Produktionsanlæggene placeres i forbindelse med eksisterende solfangeranlæg. Varmeydelse på varmepumpen er valgt, så varmepumpen og solvarmen dækker langt det meste af årsvarmeproduktionen og træpillekedlen, efter idriftsætning af varmepumpen, udgør spids- og reservekapacitet.

Derudover ønsker de at etablere en varmeakkumuleringstank på 1.000 m³ ved eksisterende varmeværk. Varmeakkumuleringstanken etableres i tilknytning og i samme højde som eksisterende

varmeakkumuleringstanke. Se placeringen af produktionsanlæggene og varmeakkumuleringstanken på bilag 1 og se bilag 2 for varmeprojektet.

I projektforslaget er der også beregnet på et alternativ, hvor der etableres et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 2.400 kW ved 0°C udetemperatur og en varmeakkumuleringstank på 1.000 m³ ved eksisterende varmeværk. Dette alternativ benævnes (alternativ) i det efterfølgende.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlæggene, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. De konkrete anlæg skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Samfundsøkonomi

Projektet viser en samfundsøkonomisk fordel på 60 mio. kr. over en 20-årig periode i forhold til, hvis værket fortsætter driften på de eksisterende anlæg. Samtidig viser projektet også en samfundsøkonomisk fordel på ca. 5,4 mio. kr. i forhold til alternativet over en 20-årig periode.

Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at projektet er robust ved ændringer i anlægsinvesteringer, gas- og elpriser samt udskydelse af idriftsættelsestidspunktet.

Selskabsøkonomi

Projektet viser med en samlet anlægsinvestering på ca. 17,5 mio. kr. et selskabsøkonomisk gennemsnitligt overskud på ca. 430.000 kr. årligt over 20 år i forhold til, hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.

Forbrugerøkonomi

Projektet viser en brugerøkonomisk besparelse på ca.1.500 kr./år inkl. moms ved at gennemføre projektet i forhold til hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.

Høring

Der er kommet et høringssvar fra Envida, der bemærker, at det i projektforslaget er uklart, om der er påvist et behov for træpillekedlen, som kun skal agere reserve- og spidslast, men de ingen bemærkninger har til projektforslaget.