Sagsfremstilling
I forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2022, var Regeringen og KL enige om, at det er en central forudsætning, at både den aftalte kommunale service- og anlægsramme i 2022 overholdes i budgetterne og regnskaberne. Byrådet besluttede sig for at reducere anlægsrammen med henblik på at bidrage til det samlede anlægsloft kunne holdes i økonomiaftalen.
Rebild kommunes andel af den samlede kommunale anlægsramme udgør i omegnen af 100 mio. kr. beregnet på baggrund af kommunens andel af tilskudsnøgle på 0,5 procent. Det blev imidlertid besluttet at budgetlægge kommunens bruttoanlægsudgifter på omkring 80 mio. kr., hvorved Rebild bidragede til kommunernes samlede overholdelse af anlægsrammen for landet.
I den forbindelse indgik overvejelser om at opføre 2 børnehaver ved anvendelse af OPP som finansieringsmodel, for at undgå et yderligere pres på den kommunale bruttoanlægsramme. Det blev endvidere i den forbindelse vurderet, at merprisen ved anvendelse af OPP ville være i omegnen af 5%. Dette var baseret på et forsigtigt skøn med baggrund i erfaringerne fra blandt andet opførelsen af Åbybro skole.
Med henblik på at realisere byggerierne, har Rebild kommune fået foretaget en nærmere vurdering som fremgår af vedlagte notat.
Vedlagte notat er udarbejdet i samarbejde med rådgivervirksomhederne PwC, HjulmandKaptain og D|K2-bygherrerådgivnning på baggrund af en markedsundersøgelse blandt 11 udvalgte entreprenørvirksomheder samt en økonomisk analyse. Markedsundersøgelsen har haft til formål at afdække markedets input til udformning af en OPP-aftale og de udbudsstrategiske overvejelser i forbindelse med gennemførelsen af et udbud, mens den økonomiske analyse har haft til formål at give en indikativ vurdering af den kommunaløkonomiske påvirkning ved valg af samarbejdsform ved udmøntningen.
Analysen sammenligner derfor tre scenarier for udbud af to daginstitutioner i henholdsvis OPP-samarbejde og opførelse uden OPP-samarbejde, men opførelse ved et normalt udbud med enten en hoved- eller fagentreprise og efterfølgende leasingaftale. Disse modeller benævnes a, b og c i tabellen herunder. De belaster ikke anlægsrammen, men der skal ske deponering jfr. reglerne i lånebekendtgørelsen. Reglerne indebærer, at kommunen som udgangspunkt skal deponere et beløb modsvarende de samlede opførelsesomkostninger, såfremt der ikke anvendes en ledig låneramme. Et OPP-projekt betragtes efter lånebekendtgørelsen som en aftale om leje eller leasing og kommunen er derfor omfattet af lånebekendtgørelsens deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter, når disse aftaler kan sidestilles med og erstatter en kommunal eller regional anlægsudgift.
Derudover kan de to dagtilbud opføres efter et normalt udbud med hoved- eller fagentreprise samt finansieret på helt normal vis ved brug af kassebeholdningen. Denne model benævnes model e i tabellen herunder. Denne model forudsætter, at de to dagtilbud finansieringsmæssigt og i forhold til bruttoanlægsrammen prioriteres indenfor den kommende investeringsoversigt 2023-2032 eller prioriteres indenfor de 136,6 mio. kr. der er overført fra 2021 til 2022.
Finansieringsmodel |
Påvirkning af anlægsramme |
Deponering af kassebeholdning |
a) OPP-samarbejde med privat finansiering, |
Ingen |
Ja |
b) OPP-samarbejde med offentlig finansiering |
Ingen |
Ja |
c) Total hoved- eller fagentreprise leasingfinansieret |
Ingen |
Ja |
e) Total hoved- eller fagentreprise kassefinansiering |
Belastning |
Nej |
Rådgivernes anbefaling er, at der arbejdes videre med en traditionel projektform i form af en totalentreprise eller hoved- og fagentreprise ved realisering af de to nye daginstitutioner, altså model c.
Følgende forhold har primært dannet grundlag for rådgivers anbefaling:
- De samlede anlægsomkostninger forbundet med realisering af de to nye daginstitutioner er væsentligt lavere end de fleste øvrige OPP-projekter set i Danmark - dette gør det svært at realisere de fordele der normalt ville være ved brug af OPP.
- Finansieringsomkostningerne ved en realisering som OPP med privat finansiering er højere end ved brug af offentlig finansiering.
- OPP samt leasing (model 1, 2 og 3) kan realiseres uden en belastning af den kommunale anlægsramme.
- Der er ikke identificere t væsentlige besparelser i anlægs- eller driftsøkonomien ved en realisering som OPP
- Markedsinteressen forventes at være højere ved brug af en traditionel projektform.
Rådgiver har ikke forholdt sig til model e, da denne normale finansieringsform lå udenfor kommissoriet for redegørelsen. Model e indebærer imidlertid de samme fordele som rådgiver har skitseret for model c, blot skal der findes finansiering og anlægsramme.